Glem alt om ZunePhone, nu kommer ZuneTV

Microsoft arbejder intenst på at finde veje til at gøre Zune til en succes.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsoft har ikke tænkt sig at lave en smartphone baseret på varemærket Zune.

I stedet har virksomheden planer om at tage den software og onlinebutik, som blev bygget op omkring medieafspilleren Zune, og gøre brug af dem på tv'et i håbet om at efterligne Apples enestående succesfulde iTunes Store.

Microsoft vil dog stadig følge en anden strategi end iTunes'.

Microsoft tilbyder under navnet Zune Marketplace millioner af sange, podcasts, musikvideoer og tv-serier til køb og download. Butikken er tilgængelig for brugere af Zune og for brugere, der har downloadet softwaren på deres Windows-pc'er.

Dette har dog ikke givet den nødvendige kritiske masse, hvis man skal dømme ud fra de cirka 500 millioner kroner ), som Microsoft sammenlagt tjente på salg af Zune-afspilleren og musik- og video-download i løbet af fjerde kvartal 2008.

Til sammenligning indtjente iTunes Store sidste år hele 20,6 milliarder kroner.

Zune Marketplace holdes tilbage af, at Zune ikke har gjort meget fremskridt mod iPod'ens dominans. Der var indtil maj 2008 kun blevet solgt to millioner Zune-afspillere. Microsoft har ikke siden sat tal på salget.

Samtidig er der solgt næsten 200 millioner iPods samt næsten 18 millioner iPhones.

Microsoft håber dog stadig på at kunne bryde Zune Marketplace fri af sine lænker og stable en seriøs konkurrent til iTunes Store på benene.

I stedet for at bygge sin egen ZunePhone vil Microsoft gøre Zune Marketplace tilgængelig på den kommende version 6.5 af styresystemet Windows Mobile.

Microsoft "gør vores Zune Service - ikke Zune-hardwaren, men underholdningstjenesten fra Zune - tilgængelig på alle tre skærme, pc'er, telefoner og tv," fortæller topchef Steve Ballmer.

"Så det bliver en grundlæggende del i opbygningen af en god forretning inden for settop-bokse."

Ballmers ord giver her genlyd af vice president for Zune-softwaren hos Microsoft, Enrique Rodriguez' ord, da han fortalte CNET tidligere på måneden, at "tjenesten Zune er nødt til at bryde med afspilleren Zune."

Ingen af de to ledere kommer med yderligere forklaringer.

Hvilken rolle kommer Xbox til at spille?

Matt Rosoff, som er analytiker hos det uafhængige Directions on Microsoft, mener, at Microsoft vil benytte Zune Marketplace til sin Xbox Live-tjeneste. Denne tjeneste leverer allerede onlinespil og streamer Netflix-film til 28 millioner ejere på verdensplan af spillekonsollen Xbox 360.

"Dette er fuldstændigt oplagt, og noget, som Microsoftaltid har talt om," siger han.

Michelle Abraham, som er analytiker hos In-Stat, mener dog, at Microsoft vil integrere Zune-tjenesten med virksomhedens Mediaroom-software.

Microsoft sælger Mediaroom til kabel- og teleoperatører, som bruger den til at skabe tv-skærmens menuer af tilgængelige kanaler, programmer og tjenester for abonnenter på tv-tjenester. Mediaroom er ikke så velkendt, men bruges i flere end to millioner hjem ifølge Microsoft.

Det kan ifølge Abraham blive et potentielt problem, at Zune Marketplace sælger tv-serier til download. Det kan komme i konflikt med kabeloperatørernes interesse i at sælge tv-programmer via Video-on-Demand (VoD) eller Pay-Per-View samt i at få seere til at købe de dyrere abonnementer, forklarer hun.

Analytikerne er dog enige om, at det er usandsynligt, at Microsoft bygger sin egen settop-boks.

"Jeg tror, at Microsoft hellere vil sælge dig en Xbox til at bruge som medieapparat og så håbe på, at du i det mindste køber nogle få spil til den," argumenterer Rosoff.

Microsoft gør også andet for at fremme Zune Marketplace som central markedsplads for videodownload. Tidligere i februar offentliggjorde Microsoft planer om at begynde at producere originale tv-serier, der skal kunne downloades gratis fra Zune Marketplace. Den første af disse serier bliver en komedie med episoder af mellem tre og fem minutters varighed.

Microsoft har dog ingen planer om helt at opgive den hårdt trængte Zune-medieafspiller og kommer måske endda med nye versioner senere på året.

De kommende Zune-enheder får muligvis bedre videofunktioner, vurderer Rosoff, såsom evnen til at projektere video op på en skærm eller væg, hvilket er noget mobilproducenten LG allerede har demonstreret, og som Microsoft Research også har været i gang med at teste, dog i større apparater.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk profil til kapacitetansvarlig LUFT ved Forsvarets Materiel – og Indkøbsstyrelse i Ballerup

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    IT-Universitetet i København

    IT-partner til IT-Universitetet i København

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Specialist til IT-kontraktstyring i PET's IT-Afdeling

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse