Computerworld News Service: Europarådets konvention om cyberkriminalitet (Convention on Cybercrime) fra 2001 definerer juridiske retningslinjer for lande, der er i gang med at etablere effektive love mod datakriminalitet.
Europarådet, som består af 47 europæiske lande, har ført an i et initiativ om at hjælpe lande til at danne love mod datakriminalitet eller til at bringe eksisterende love på linje med konventionen.
Indtil videre har 24 lande ratificeret denne aftale, senest Tyskland i sidste uge. Yderligere 23 lande har underskrevet den men ikke ratificeret den.
Europarådet håbede på, at omkring 40 lande nu ville have ratificeret konventionen, men det er gået langsommere end forventet, oplyser Alexander Seger, som er leder af Europarådets division mod økonomisk kriminalitet.
"I hver eneste tilfælde, vi kigger på, er der en forklaring," fortæller Alexander Seger i et interview onsdag under Europarådets fjerde årlige internationale konference om datakriminalitet i Strasbourg.
"På den anden side mener jeg også, at landene burde have gjort en større indsats," siger han.
Først de nationale love
Der er flere årsager til den manglende indsats. En af årsagerne er, at lande skal have fuldt implementerede love, der efterlever aftalen, før de kan underskrive den, fortæller Alexander Seger.
Det er forskelligt fra andre internationale aftaler, hvor lande ofte kan underskrive noget, før de efterlever det, uddyber han.
Det betyder, at nationerne først skal revidere deres egne love, hvilket tager tid og kan blive afbrudt af skiftende regeringer.
"Nogle gange forekommer der meget lange diskussioner," forklarer Alexander Seger.
Siden 2006 har Europarådet leveret juridisk ekspertise for at hjælpe lande til at efterleve aftalen. Den første fase af projektet ved navn Project on Cybercrime sluttede i sidste måned. Europarådet, Microsoft og Estland leverede midlerne til projektets første fase på 8,9 millioner kroner, oplyser Alexander Seger.
Stærke fremskridt i Asien
Den anden fase af projektet begyndte i sidste måned og vil løbe til og med juni 2011. Den vil ligeledes fokusere på lovgivningsmæssig efterlevelse og andre initiativer såsom 24/7 Network.
Landene er under traktaten forpligtet til at stille en computersikkerhedsekspert til rådighed i alle døgnets timer for at kunne bistå andre lande i efterforskning af datakriminalitet.
Mange lande er meget tæt på at ratificere konventionen om cyberkriminalitet. Ligeledes inviteres lande uden for Europarådet til at efterkomme aftalen, sådan at de tilpasser sig den lige som Europarådets medlemslande.
Om få uger forventes Serbiens parlament at ratificere aftalen, fortæller Alexander Seger. Også Den Dominikanske Republik har godkendt en god datakriminalitetslov, hvilket sætter landet på rette vej til efterlevelse af aftalen.
Der gøres stærke fremskridt i Asien, hvor Europarådet ellers forventede mindre entusiasme på grund af, at aftalen kommer fra Europa.
"Dørene står på vid gab. Det viser, at landene virkelig søger vejledning i, hvordan de skal håndtere nye teknologier, de regulerende rammer, og hvordan de skal håndtere cyberkriminalitet," fortæller Alexander Seger.
Konventionen oversættes
Filippinerne er blevet inviteret til at efterkomme konventionen sammen med Mexico og Costa Rica. Indonesien er også næsten 90 procent færdig med udviklingen af sin datakriminalitetslovgivning, oplyser Seger.
Laos og Cambodja har ingen specifik datakriminalitetslovgivning. Men Europarådet har oversat konventionen til laotisk, hvilket har sat arbejdet i gang Laos. Vietnam er i gang med at omskrive sin straffelov og har også bedt om assistance. Vietnam ser gerne, "at vi kommer så snart som muligt," oplyser Alexander Seger.
I år deltog syv nye lande i konferencen om datakriminalitet ifølge Alexander Seger heriblandt Congo, Kenya og Botswana. Sidste år var 65 lande repræsenteret, på konferencen i sidste uge var 72 lande repræsenteret.
Oversat af Thomas Bøndergaard
