Mini-guide til det vellykkede BI-projekt

Tema: Business intelligence kan give it-chefen grå hår, hvis projektet ikke er nøje planlagt. Analytiker og BI-ekspert Brian Troelsen kommer med gode råd.

Artikel top billede

Business intelligence-ekspert Brian Troelsen fra IDC kommer med tips til dine BI-projekter. Foto: Mikael Rieck (Foto: Mikael Rieck)

It-Akademiet: Selvom den perfekte og helt problemfrie implementering af nye business intelligence-løsninger næppe findes, er der nogle grundlæggende tips, der er gode at have i baghovedet.

Analytiker fra IDC, Brian Troelsen, står bag flere rapporter om brugen af BI-løsninger.

Her fortæller han med fem korte råd, hvad du som it-chef skal være opmærksom på, når du indfører en ny BI-løsning.

1) Opbakning fra toppen

"Når man sætter et BI-projekt i gang er det helt centralt, at man får topledelsen med.

Der kommer altid nogle udfordringer undervejs, og så skal der være nogle til at slå i bordet og få folk til at bakke op om projektet og sørge for, at de leverer input, så man får noget forventningsafklaring. Det kræver indblanding fra topledelsen," lyder det fra Brian Troelsen.

2) Tænk i faser

"Vi ser nogle gange, at de såkaldte Big Bang-projekter går galt, fordi organisationen ændrer sig for hurtigt. Hvis det tager to år at implementere et BI-projekt, så har din omverden også ændret sig, og så kan det mindske værdien af BI-systemet.

En fasetilgang, hvor man løbende kan lave tilpasninger, er bedst," siger han.

3) Den rigtige afvejning

"Hvis der kommer for meget fokus på it-delen af det, hvis it-afdelingen kommer til at styre for meget, så kan det godt være, at du får et godt system, men du mister måske brugerne, fordi de ikke har været taget med på råd.

Hvis du omvendt lægger for meget vægt på brugerne eller forretningen, så risikerer du, at datastrømmen løber uden om it-afdelingen, og så kan du få problemer med afstemninger, compliance og sikkerhed for eksempel," siger Brian Troelsen.

Flere tips til den gode BI-implementering

4) Planlæg BI for the masses

"BI kommer mere og mere ud i organisationerne og ud til ikke-data-kyndige personer, så det er vigtigt at tilrettelægge sin træning og sin BI-brugerflade omkring det.

De nye brugere stiller nogle andre krav og har nogle andre evner, så det handler om at gøre systemerne mere spiselige," siger Brian Troelsen.

5) Vedvarende support

"Det er vigtigt, at man ikke stopper, når systemet er implementeret. Der vil altid være behov for løbende tilpasninger.

Omverdenen ændrer sig, og så skal dit BI-system følge med, hvis du for eksempel opkøber selskaber, får nye forretningsområder og så videre.

Derfor er det vigtigt at have afsat ressourcer til at vedligeholde BI-systemet," lyder det fra Brian Troelsen fra IDC.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S