En medarbejder i en dansk virksomhed bruger virksomhedens lynhurtige internetforbindelse til privat ulovlig fildeling.
Et par måneder efter bliver virksomhedens internetforbindelse pludselig lukket - uden at virksomheden på forhånd er blevet orienteret om det.
En kritisk livline for virksomhedens eksistens er skåret over.
Det er et tænkt eksempel, men dansk lovgivning betyder, at det i princippet er muligt, at en virksomheds eller en privatpersons internetforbindelse kan blive lukket - uden forudgående varsel og uden at virksomheden eller privatpersonen har haft mulighed for at forsvare sig mod anklager om rettighedskrænkelser og eventuelt skride ind over for ulovlig fildeling i virksomheden eller husstanden.
Den situation vækker bekymring blandt jura-eksperter.
Pirate Bay som præcedens
Situationen er opstået, fordi rettighedshavere med henvisning til rettighedskrænkelser ifølge dansk lov kan lægge sag an mod internetudbyderne for at få blokeret adgangen til sites som The Pirate Bay eller få lukket en internetbrugers netforbindelse.
Ph.d. i jura Clement Salung Petersen, der er adjunkt ved Københavns Universitet, redegør i en kommende artikel i det nordiske fagtidsskrift Nordisk Immateriellt Rättsskydd (NIR) for de juridiske detaljer og de ulemper, som lovgivningen giver.
Han nævner fogedrettens forbud mod AllofMP3 i 2006 og The Pirate Bay i 2008 som eksempler på, hvordan de danske regler i internetsammenhæng forhindrer den anklagede i at blive hørt. Noget som ellers er kutyme i et retssamfund.
"De ansvarlige bag Pirate Bay og AllofMP3 blev jo ikke inddraget i de sager, der handlede om at blokere deres hjemmesider. De eneste, der blev hørt, var teleselskabet, og teleselskabets indsats i den her slags sager er selvsagt halvhjertet, da de ikke vil bruge enorme ressourcer på at forsvare hvorvidt alle mulige hjemmesider er ulovlige eller lovlige," siger Clement Salung Petersen.
Clement Salung Petersen henviser til en anden sag, som blev anlagt mod TDC.
"I TDC-sagen fra 2006 var der nogle FTP-servere, som
via TDC's internetforbindelse gjorde en hel masse musik tilgængelig på nettet," siger Clement Salung Petersen.
"De personer, der stod bag FTP-serverne, blev heller ikke inddraget i den sag. Rettighedshaverne gik i fogedretten og krævede, at TDC lukkede forbindelsen. TDC mødte op i retten, men abonnenterne, dem som stod bag FTP-serverne, blev slet ikke inddraget i sagen. De fik ikke adgang til at varetage deres interesser," forklarer Clement Salung Petersen.
Youtube kan blokeres
Clement Salung Petersen er bekymret over principperne bag afgørelserne.
De betyder, at internetudbyderne ifølge ophavsretsloven bliver gjort direkte ansvarlige for de krænkelser, som finder sted på internettet via deres netværk, selvom internetudbyderen blot agerer mellemmand i en persons trafik med ophavsretsbeskyttet materiale på nettet.
"Min bekymring er, at de her forbud betyder, at den ophavsretlige regulering pludselig forhindrer mig i at foretage mig ting på internettet, som er helt lovlige," siger Clement Salung Petersen.
"I dag kan jeg eksempelvis ikke læse debatfora på The Pirate Bay, og jeg kan ikke bruge The Pirate Bay til at finde lovligt materiale. Her begynder ophavsretten at pålægge almindelige danskere større begrænsninger end det er forudsat i ophavsretslovgivningen. Det er bekymrende, fordi ophavsretslovgivningen har nogle klare grænser for de beføjelser, som rettighedshaverne har ," forklarer Clement Salung Petersen.
Han understreger, at det ikke er en diskussion, der alene handler om The Pirate Bay:
"Det er vanskeligt at se, hvad der principielt er til hinder for at få blokeret for hjemmesider som YouTube og Google, som vi alle anvender og holder af, men som formentlig også indeholder eller linker til ulovligt materiale i et eller andet omfang. Det, mener jeg, er bekymrende. Det er også bemærkelsesværdigt, at vi mig bekendt er det eneste europæiske land, der giver mulighed for at få lukket for adgangen til hjemmesider på denne måde."
Den danske retstilstand betyder også, at enkeltbrugere kan få lukket deres internetforbindelse.
"Hvis man kan sandsynliggøre, at en P2P-fildeler bruger sin internetforbindelse til at transmittere materiale i strid med ophavsloven, så kan jeg ikke se, at der er noget lovgivningsmæssigt i vejen for, at man gennem reglerne om forbud får lukket hans internetforbindelse," vurderer Clement Salung Petersen.
Ringe erstatningsmulighed
Den nuværende lovgivning betyder samtidig, at muligheden for at få erstatning, hvis man udsættes for en uberettiget internetlukning er lille.
"Alle de ulemper jeg peger på skyldes, at skytset rettes mod internetudbyderen. Men det er ikke dem, der krænker, det er internetudbyderens kunde, der - måske - krænker. Det vil sige, at alle sikkerhedsmekanismerne - herunder en særlig adgang til erstatning, hvis det viser sig, at forbuddet ikke var retmæssigt - de gælder som udgangspunkt kun for internetudbyderen og ikke krænkeren. Det er et stort problem," forklarer Clement Salung Petersen.
Værre end franske tilstande
At problemet er stort kan illustreres ved at sammenligne den danske retstilstand med udlandet. I Frankrig har et lovforslag om at indføre ‘three-strikes-and-you're-out - overtræd rettighedslovene tre gange og din internetforbindelse lukkes - ført til megen debat.
Men den slags regler ville faktisk være en forbedring set i forhold til retstilstanden i Danmark, hvor der reelt kan være tale om én overtrædelse, der fører til lukning af en internetforbindelse.
"Min pointe er, at i Danmark er brugerne langt dårligere stillet end de vil være i Frankrig, hvis den her ‘three-strikes-and-you're-out-lovgivning' bliver implementeret," siger Clement Salung Petersen og uddyber:
"Rent juridisk er den franske model langt sundere end den nuværende danske retstilstand. Den franske model bygger på, at der er et uafhængigt organ, hvortil rettighedshaverne kan klage over abonnenter, som krænker ophavsretten," siger Clement Salung Petersen.
"Organet bliver sat til at efterforske og efterprøve anklagen efter en procedure, hvor internetabonnenten har lejlighed til at varetage sine interesser. Der skal sendes to advarselsbreve, før der eventuelt kan skrides til lukning, og hermed tages der større hensyn til, at der ikke opstår fejl, for eksempel at trådløse netværk bliver benyttet af andre end internetabonnenten selv," siger Clement Salung Petersen.
Han betegner de danske regler som værende "meget langt fra grundlæggende retsprincipper."
Advokatsamfundet er enig
Clement Salung Petersen står ikke alene med sin kritik.
Jakob Krag Nielsen, der er advokat hos advokatfirmaet Plesner og medlem af Advokatrådets ekspertpanel for intellektuel ophavsret bekræfter, at Clement Salung Petersens kritik er valid.
"Vi er helt enige i den kritik, som Clement rejser af det eksisterende system," lyder det fra Jakob Krag Nielsen.
"Systemet, som ellers virker fint, fungerer lige præcis i de her relationer skævt. Når rettighedshaverne vil stoppe en ulovlig fildeling, så gør de det ved at lægge sag an mod teleselskaberne og ikke mod dem, der reelt er de ulovlige fildelere. Den potentielle krænker bliver ikke hørt og heller ikke orienteret om sagen. Det er lidt en absurditet," siger Jakob Krag Nielsen.
Han understreger vigtigheden af, at parterne kan mødes og afklare en sag.
"I langt de fleste almindelige sager bliver der indgået forlig, inden det kommer til domstolene. Sagens eksistens giver en dialog mellem parterne og så finder man ud af det," siger Jakob Krag Nielsen.
