Artikel top billede

Intel 'bryder' Moores Lov med tre nye Atom

Mens Intel fokuserer på pris i stedet for hastighed, vinder Nvidia frem på ydelse.

Computerworld News Service: Det ser ud til, at Moores Lov ikke gælder for den næste generation af Intels Atom-chip. Disse lavpris-chip med lavt strømforbrug og kodenavnet Pineview vil forbedre begge disse egenskaber på bekostning af nogen væsentlig forøgelse i hastigheden, viser et autentisk udseende dataark, der blev lækket tidligere på måneden.

De tre nye processorer forventes at komme i versioner med både en og to kerner, der kører med 1,66 gigahertz. Det vil for brugeren udgøre en umærkelig forbedring fra hastigheden på 1,6 gigahertz for de nuværende Atom-chip.

På samme måde vil den grafikchip, som Intel efter sigende planlægger skal danne par med de kommende Atom CPU'er, kun blive marginalt hurtigere end den nuværende.

Intel har offentligt så godt som indrømmet, at der ikke vil ske en hastighedsforøgelse, med udtalelsen om at den største ændring i Pineview bliver, at Atom CPU'en bliver integreret i et enkelt chipsæt, der også kommer til at indeholde både grafikprocessor og memory controller.

Denne ændring i arkitektur vil føre komponenterne tættere på hinanden og tættere på CPU'en, hvilket gør, at netbooks og nettop-pc'er med Pineview - eller Pine Trail, som denne integrerede platform kommer til at hedde - alligevel vil være en lille smule hurtigere end den nuværende generation, siger Nathan Brookwood, som er analytiker hos Insight64.

Udover den længere batterilevetid, som de mere effektive chip giver, vil den svagere varmeproduktion også betyde, at visse netbooks med de ny Atom ikke får behov for en blæser.

Men endnu vigtigere for Intel er den største fordel ved Pineview, at virksomheden kommer til at kunne producere mindre Atom-chipsæt med færre omkostninger, hvilket er en fordel, som bør kunne forplante sig til producenter af netbooks.

Kolde chip, ophedet konkurrence

Analytikere mener, at denne strategi viser, at Intel er fokuseret på at imødegå den trussel, der kommer fra ARM-chippene, som er billigere og mere energi-effektive end de nuværende Atom-chip, og som kun lige er begyndt at optræde i netbooks.

Men ved stort set at ignorere hastighedsforøgelser kan Intel efterlade en åbning for, at Nvidia kan vinde frem med sin multimedie-stærke platform Ion.

"Intel ønsker at betjene så stort et marked som muligt, men jeg tror, at dette vil give plads for en mindre spiller som Nvidia til at finde en niche, som den kan betjene rigtig godt," siger Dean McCarron, som er analytiker hos Mercury Research.

Pineview vil skubbe Ion til side

Nvidias Ion-platform kombinerer en Atom N270-processor med Nvidias 9400M grafikchip, som også bruges i Apples kraftfulde MacBook Pro.

Ion leverer langt bedre grafisk ydelse end Intels aktuelle grafikchip 945 Express især inden for video, hvor Ion kan afspille film i 1080p HD.

Ion har dog kun langsomt vundet indpas på markedet på grund af dens noget højere pris end Intels platform.

Men ved konferencen Computex tidligere på måneden blev sløret løftet for omkring 20 Ion-baserede computere.

Den kommende Pineview Atom N450 vil angivelig danne par med Intels grafikchip GMA 500. GMA 500 vil køre ved en højere klokfrekvens og få fordoblet antallet af grafiske "pipelines" til fire. Det er dog stadig kun halv hastighed i forhold til Nvidias 9400M-chip og kun en fjerdedel af 9400M-chippens pipelines.

GMA 500 er "bestemt bedre end den gamle 945," siger Jon Peddie, som er principal hos Jon Peddie Research, "men den er stadig slet ikke oppe i samme liga som Ion."

På trods af ændringen i arkitektur vil Pineview Atom-chip stadig tekniske set være i stand til at fungere sammen med Nvidias Ion, oplyser Intel.

Samtidig argumenterer Intel dog, at Pineview vil skubbe Ion til side og efterlade Nvidia ude i kulden.

Dette synspunkt er Brookwood enig i: "Når Intels GPU flytter ind på samme chip som CPU'en, melder spørgsmålet sig, hvilken rolle, om nogen, en separat grafikchip fra Nvidia kan spille."

Nvidia, som har klaget over indblanding fra Intel i virksomhedens salg af Ion, har ikke svaret på en anmodning om kommentarer.

Det store spørgsmål: video i HD
At Intel ikke øger ydelsen i Pineview, vil muligvis irritere kunder, som har håbet på at kunne se film i HD eller køre 3D-spil på deres netbooks eller nettop-pc'er. Det står ikke klart, hvor mange forbrugere vil kræve HD- og 3D-spil-kapacitet.

Intels satser på, at det ikke er ret mange. Denne satsning vil også hjælpe til at forhindre en mulig kanibalisering af salgene af Intels mere kraftfulde og dyrere CPU'er.

"Intel ønsker at Atom får succes, men ikke for megen succes," siger McCarron.

Intels planlægger angiveligt at tilbyde Broadcoms HD-videodekoder-chip Crystal HD til forbrugere, der kræver videoafspilning i HD-kvalitet, som et tilvalgsprodukt.

Hewlett-Packard burger allerede Broadcoms chip i sin netop udkomne netbook Mini 1101.

Dette tilvalgsprodukt vil dog forhøje prisen på Pine Trail, og på den måde bringe den tættere på eller endda på linje med prisen på Nvidias Ion.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere