Lærere skal løfte it-indsatsen markant

Ny undersøgelse viser, at folkeskolelærerne stadig mangler at tage sidste skridt i brugen af it som undervisningsredskab. Samtidig halter teknikken.

Artikel top billede

It i undervisningen er mere end blot at lave slides til en præsentation og søgninger på nettet. Og det mangler de danske folkeskolelærere at tage højde for. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Undersøgelsen bygger på erfaringer fra 11 skoler og kommuner.

Overordnet viser undersøgelsen, at folkeskolerne i vidt omfang har de computere, der skal til, for at lærerne oplever it som en motiverende faktor for eleverne, men samtidig har lærerne endnu ikke taget it til sig som et læringsredskab.

Lærerne skal revurdere undervisningen

Professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, Birgitte Holm Sørensen, har siddet i et eksternt ekspertpanel, som har været med til at vurdere og perspektivere undersøgelsen fra EVA.

Hun forklarer, at undersøgelsen peger på, at it i folkeskolen er kommet til en ny fase: Lærerne skal til at revurdere deres undervisning, så de tænker over, hvordan it kan styrke læringen i alle fag.

"Der sker meget i dag, men det næste ryk er et stort ryk. Det er en ny måde at tænke sit fag på, nye metoder til undervisning," siger Birgitte Holm Sørensen.

Hun opfordrer lærerne til at tænke i muligheder for bedre undervisning i det enkelte fag.

"De skal spørge: Hvordan designer jeg læreprocesserne for børnene bedst muligt med it," opfordrer Birgitte Holm Sørensen.

Fungerer det?

Undersøgelsen, som tager udgangspunkt i 11 skoler og kommuner, viser desuden, at computerne er på plads på skolerne og der er i vidt omfang også internet. Men der er stadig problemer med teknikken.

"Vi er langt med rammerne i Danmark og der er masser af computere," fortæller Birgitte Holm Sørensen.

Hun tilføjer, at det dog ikke er det samme som, at it-understøttelsen af undervisningen er i top.

"Der er problemer med at få udstyret til at virke, specielt i de kommuner, hvor man centraliserer i driften, for så bliver der taget mere hensyn til kommunal administration end til skoler," siger Birgitte Holm Sørensen.

Hun tilføjer, at de fagfolk, som arbejder med it i folkeskolen, er holdt op med at tale om antallet af computere i folkeskolen.

"Nu taler man om antallet af fungerende computere," konstaterer hun.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S