Ingen opbakning til bedre sundheds-it

Der er ikke afsat penge til en løsning, der kan skabe den sammenhæng mellem EPJ-systemer, der har været efterspurgt i rigtig mange år. Oppositionen kalder det en skandale.

Artikel top billede

Foto: Hans Juhl (Foto: Hans Juhl)

Der er måske langt om længe fundet en løsning på problemerne med elektroniske patientjournaler (EPJ), der ikke kan tale sammen på tværs af sundhedssektoren.

Løsningen hedder Nationalt Patientindeks og er et pragmatisk forsøg på at samle oplysninger for de eksisterende systemer i ét samlet indeks.

Men selvom Nationalt Patientindeks vil gøre livet lettere for læger og bedre for patienter, er der ikke afsat penge til at føre løsningen ud i livet. Det på trods af, at alt allerede er tegnet og tilrettelagt.

"Vi ved præcis, hvad det er, vi vil have. Løsningen findes allerede. Vi kan sagtens tegne en tegning af arkitekturen og teknologien. Der mangler bare penge, så vi kan trykke på startknappen," siger programleder Susie Bondorf.

Kærkomment system

I rigtig mange år har læger og politikere efterlyst et system, der kan gøre udveksling af patientoplysninger på tværs af hele sundhedsvæsnet til en realitet.

Tanken om ét fælles EPJ-system på tværs af regioner og sundhedsområder er blevet skrottet.

I stedet er tanken nu, at oplysninger fra de eksisterende systemer skal være tilgængelige igennem et indeks, der samler alle relevante oplysninger og præsenterer dem på en overskuelig måde. Lidt på samme måde, som når man bruger en søgemaskine på internettet.

Det vækker begejstring hos lægerne.

"Det vil være et kanon fremskridt. Patienterne tror jo, at vi allerede har et tilsvarende system i dag, og de har en forventning om, at vi har de nødvendige oplysninger om dem," siger Klaus Klausen, der er formand for Lægeforeningens it-netværk.

Vil betyde hurtigere behandling

Klaus Klausen forklarer, at særligt i forbindelse med behandling af kræftsygdom, sker patientens udredning ofte på flere forskellige hospitaler.

Det vil derfor kunne nedsætte behandlingstiden væsentligt, hvis ikke testresultater og papirjournaler skal sendes med almindelig post fra sygehus til sygehus.

I forbindelse med kræft er der politiske tidsfrister for, hvor længe det må tage at få en patient i rette behandling. Derfor undrer Klaus Klausen sig over, at der ikke er mere politisk opbakning til systemet.

"Det her er jo en vindersag for alle parter - både patienter, behandlere og politikere. Så jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er større politisk opbakning til det," siger han.

Oppositionen raser

Det er Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD), der har udtænkt løsningen bag Nationalt Patientindeks.

SDSD blev oprindeligt dannet i 2006 af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop med det formål for øje at skabe sammenhæng mellem sundheds-it i hele landet.

Og hos oppositionen synes man, at det er skandaløst, at der endnu ikke er kommet en løsning på problemet med at samle elektroniske patientjournaler.

"Landsdækkende elektroniske patientjournaler har været efterspurgt de sidste 10 år. Det er en skandale, at der ikke er sat penge af til det her, når vi taler om, at vi skal have et sygehusvæsen af høj international standard," siger sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Sophie Hæstorp Andersen.

Også hos SF er man uforstående over for den manglende velvilje til at finde tegnebogen frem:

"Det virker meget grotesk, at regeringen uddelegerer nogle kompetencer til Digital Sundhed, som skal gøre nogle ting uden at have penge til det," siger sundhedspolitisk ordfører Jonas Dahl.

Regeringen må finde pengene

Hos Dansk Folkeparti ønsker man også, at patientindekset bliver en realitet:

"Der skal selvfølgelig sættes penge nok af til at opnormere det system, der ligger. Regeringen har lovet, at der kommer til at ske noget på det her område, så de penge skal findes det ene eller det andet sted," siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard fra Venstre, erkender, at der er brug for bedre integration mellem de elektroniske patientjournaler og vil gerne se nærmere på, om Nationalt Patientindeks kunne være den løsning, der er behov for.

"Det her er et område, vi har enormt meget fokus på, og hvis SDSD har et system, der kan løse problemerne, er det noget, vi meget gerne vil se nærmere på," siger han.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ønsker ikke at kommentere sagen.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Linux Infrastructure Specialist

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Mobilplan ApS

    Customer Support Specialist

    Midtjylland

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist - byg bro mellem cloud og datacenter

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job