TDC tager gerne schweizisk guldbarre med på børsen

Det giver god mening at holde fast i schweiziske Sunrise, fortæller TDC-topchef Henrik Poulsen.

Artikel top billede

Administrerende direktør Henrik Poulsen fra TDC glæder sig over fremgangen i TDC's teleselskab i Schweiz, Sunrise. Foto: Simon Knudsen.

35 milliarder kroner.

Så meget betalte TDC i 2000 for sin schweiziske forretning, som i dag hedder Sunrise.

Siden har TDC dog meddelt, at selskabet ønsker et nordisk fokus. På den vis passer Sunrise ikke ind i det danske teleselskabs nordiske strategi.

Men et frasalg af Sunrise kan have lange udsigter, fordi virksomheden har vist pæn fremgang de senere kvartaler, fortæller TDC's administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen.

"Sunrise er inde i en meget positiv udvikling, og vi har specielt siden starten af andet kvartal set en meget positiv udvikling i vores kundeindtag, omsætning og ikke mindst i indtjeningen," siger Henrik Poulsen.

Vækst i svært marked

I årets første tre kvartaler har Sunrise formået at forbedre toplinjen med 15 procent set i forhold samme periode et år tidligere. Det hænger til dels sammen med en gunstig valutaudvikling og opkøb, men ses der bort fra disse faktorer, er omsætningen vokset fire procent.

Det til trods for, at Schweiz ikke er et vækstmarked.

"Det gør også, at værdien af Sunrise er stigende, og vi tror, at vi kan fastholde denne her positive udvikling fremadrettet, så vi har ikke noget behov for at afhænde Sunrise som sådan," fortæller Henrik Poulsen.

TDC driver Sunrise på samme måde, som kapitalfondene i TDC's ejerkreds kører det danske teleselskab. Det har blandt andet medført, at TDC har formået at forbedre bundlinjen igennem nedskæringer i medarbejderstaben.

Selvom Sunrise ikke er en del af TDC's kerneforretning, så vil selskabet godt kunne indgå i en fremtidig børsintroduktion, vurderer Henrik Poulsen.

"Hvis man forestiller sig, at koncernen en dag skulle reintroduceres på børsen, så er der ikke noget til hinder for, at det sker med Sunrise som en del af koncernen," siger Henrik Poulsen.

Fransk interesse

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult har tidligere fremhævet, at TDC ville være en mere gennemskuelig aktie, hvis Sunrise ikke indgik som en del af koncernen ved en ny introduktion på børsen.

"Det behøver ikke at være afklaret, men det er klart, at hvis man kunne få afklaret forholdene omkring Sunrise, så ville man bedre kunne vise folk, hvad det egentlig er, de køber," sagde John Strand i august.

Sunrise er det næststørste teleselskab på det schweiziske marked, hvor Swisscom sidder på tungt på markedet - ligesom TDC gør i Danmark.

I september luftede France Telecom muligheden for, at selskabet ville fusionere sin schweiziske forretning med TDC's Sunrise.

Hollandske KPN viste i 2005 interesse for Sunrise, men et tilbud på 19 milliarder kroner var angiveligt ikke nok for TDC.

I TDC's 2008-regnskab var værdien af Sunrise opgjort til 22,9 milliarder kroner. TDC har nedskrevet værdien ved flere lejligheder.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S