ADSL holder ud trods pres fra fiber og mobil

Danskerne holder fast i deres ADSL-forbindelser, selvom der er investeret milliarder i fiber- og mobilt bredbånd.

Artikel top billede

Koncerndirektør Jesper Theill Eriksen fra TDC mener, at HomeTrio-produktet er med til at forhindre afgang fra ADSL-forbindelserne.

ADSL. Teknologien har været dømt død i flere omgange, men den er ikke desto mindre stadig danskernes klart foretrukne bredbåndsadgang.

1,2 millioner danske husstande har adgang til internettet via ADSL.

Faktisk er antallet af ADSL-kunder vokset med omkring 1.000 fra slutningen af 2008 til juni i år. Det viser dagens halvårsstatistik fra IT- og Telestyrelsen.

Det sker på trods af, at der er pumpet milliarder af kroner i andre infrastrukturer, der skal tage konkurrencen op med det gamle kobbernet. Det gælder teleoperatørernes udbygning af mobilnettet, ligesom elselskaberne har pumpet over syv milliarder kroner i fibernet.

TDC er Danmarks største ADSL-udbyder, og koncerndirektør Jesper Theill Eriksen fra TDC Privat mener, at TDC's produkter er årsagen til, at ADSL stadig er en eftertragtet vare.

"Forklaringen er i stort omfang, at vi sælger vores ADSL-produkter ikke blot som rene ADSL-forbindelser, men at vi eksempelvis også sælger tv med via HomeTrio," siger Jesper Theill Eriksen.

Samtidig fremhæver koncerndirektøren, at TDC's bredbåndsforbindelser i de fleste tilfælde opfylder behovet hos den almindelige danske bredbåndskunde.

"De fleste af vores kunder har i dag valgt en hastighed hos os, som faktisk er mindre end den, vi kan levere. Den eneste grund til at skifte teknologi er jo, at man ikke kan få det, som man har behov for, hos den leverandør og det netværk, man havde," siger Jesper Theill Eriksen.

Fiber går frem

Det er dog kun et spørgsmål om tid, inden kobberet er for langsomt for mange kunder, lyder det fra Dansk Energi, der repræsenterer elselskabernes fibereventyr.

Chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi bemærker i dagens statistik fra IT- og Telestyrelsen, at 10 megabit-hastigheder eller hurtigere i juni udgjorde 27 procent af de markedsførte hastigheder. Tallet var 10 procent et år tidligere.

"Der er ved at ske en ret kraftig udvikling mod de højere hastigheder, og det er selvfølgelig ekstremt glædeligt for os som branche, fordi det ny indhold med tv gør, at behovet for højere hastigheder er stærkt stigende," siger Christian Berg.

Antallet af faste bredbåndsforbindelser er steget en lille smule på det halve år fra 2,026 til 2,050 millioner forbindelser. Fiber går mest frem.

"Væksten i hele markedet for kabelbaseret bredbånd er ret begrænset, og fiberdelen står for den største del af den vækst, så det er positivt," siger Christian Berg.

Indhold afgørende

Jesper Theill Eriksen mener dog, at ADSL stadig vil være konkurrencedygtigt, da det ifølge ham handler mere om indhold end hastighed.

"Vores største konkurrencemæssige fordel er, at vi ikke bare er i stand til at levere en rå hastighed, men vi er også i stand til at levere det indhold, som danskerne efterspørger," siger Jesper Theill Eriksen.

Men her er fiberselskaberne også konkurrencedygtige, mener Christian Berg.

"Selvfølgelig vil TDC sige det, men hvis vi ser på båndbredder - både når man skal sende og modtage - er vi overlegne, og på indhold matcher vi til fulde TDC," siger chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi.

Mobilt bredbånd viste også fremgang i kundetallet. Antallet af kunder er fordoblet på et år.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

    Tech Lead til Datacenter Operations

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job