Ny søgemaskine er effektivt hacker-værktøj

En ny søgemaskine indekserer oplysninger om sikkerhedstilstanden på alle typer enheder, der er koblet til internettet. Det gør den til et uhyre effektivt værktøj for både sikkerhedsfolk og hackere.

Artikel top billede

Der er ingen tvivl om, at vi kan forvente mange, mange hackede servere den næste tid, vurderer en sikkerhedsekspert.

En ny sikkerhedssøgemaskine kan lokalisere sårbarheder i software og datalækager på alle indekserede computere på internettet.

I samme søgning kan man høste de IP-adresser eller portnumre, som sårbarhederne gemmer sig bag.

Disse informationer er yderst interessante for it-sikkerheds-researchere, som kan bruge dem til at se, hvor den er gal med sikkerheden, og hvor der skal patches eller opdateres.

Desværre er det helt de samme data, som it-kriminelle bruger i deres forsøg på at tiltvinge sig adgang til hemmelige oplysninger.

Søgetjenesten, der er blevet døbt Shodan, kan eksempelvis bruges at finde routere, firewalls, printere eller servere igennem en simpel tekstsøgning.

Det er ligeledes muligt, at få information om data, der er placeret på dårligt sikrede FTP-, SSH- eller Telnet-servere.

Der er registreret lige over 17.000 danske maskiner maskiner på søgemaskinen.

Tag-selv-bord for hackere

Alt i alt gør Shodan sine søgeresultater til et tag-selv-bord til folk, der leder efter information om, hvor den dårlige sikkerhed er, hvilket giver anledning til både rynker i brynene og jubel hos sikkerhedseksperterne.

"Hvis man ved, hvordan bagdøren på inficerede maskiner svarer, kan man faktisk søge på dem. Et andet eksempel er, at hvis man er interesseret i en specifik sårbarhed, kan man ligeledes få identificeret de maskiner, som lider under sårbarhederne," fortæller Carsten Jørgensen, seniorkonsulent i Devoteam Consulting.

"Langt de fleste hackere udnytter kendte sårbarheder, det allerede er muligt at patche, og det er netop disse informationer, man får her."

"Så der er ingen tvivl om, at vi kan forvente mange, mange hackede servere den næste tid. Det er trivielt at automatisere, så der kan desuden dannes store botnet med minimal indsats fra angribernes side," vurderer sikkerhedseksperten.

Selv om søgeresultaterne kan misbruges, er der intet ulovligt ved tjenesten.

"Det er blot en indeksering af kendte data fra nettet, som er samlet i en database," siger Carsten Jørgensen..

"I øjeblikket har tjenesten kun skannet en del af internettet, men disse store databaser kommer vi til at se mange flere af i takt med, at cloud computing giver langt flere computerkræfter til databehandlingen," vurderer han.

Kan gavne på sigt

Der er dog altid to sider af samme sag, og på langt sigt, kan offentlige informationer om sikkerhedsstandarden være gavnlig.

"Hvis man ser positivt på det, er det en ekstrem effektiv oplysningskampagne for alle dem, der vil blive hacket de kommende dage - hvis de altså opdager det. Ser man lidt længere ud i fremtiden kan dette være med til at forbedre sikkerheden globalt," siger Carsten Jørgensen til Computerworld.

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Procon Solution A/S

Customer Success Consultant

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Full Stack Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS

Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

Claes Frederiksen

Forte Advice

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT