Sådan sammenfatter ITEK-direktør Tom Togsverd svaret på spørgsmålet om, hvorvidt den danske it-
Sammen med spillere i energiindustrien har ITEK lejet Forum i København, hvor Bright Green-messen løber af stablen under COP15-klimamødet i Bella Center, 12. og 13. december.
Her har COP15-deltagerne i skikkelse af embedsmænd og delegerede muligheden for at se, hvad Danmark kan tilbyde af klimavenlige løsninger.
"Vi vil fortælle dem om, hvordan vi bruger it til intelligente styringer og til at skabe besparelse i drift og miljøpåvirkning, de gode historier simpelthen. Og vi vil vise dem, at it er en meget vigtig del af løsningen på problemet," siger Tom Togsverd.
Tidligere på året var Danmark og Videnskabsministeriet vært for OECD-konferencen ICTs, the Environment and Climate Change.
Ros fra Finland
Her roste Nokias topchef, Esko Aho, som også er tidligere statsminister i Finland, it-industrien for at have stort fokus på energibesparelse, når den udvikler produkter.
Men, sagde han, den rigtig store gevinst ligger et helt andet sted, og det er i de besparelser og effektiviseringer, som it kan skaffe det øvrige erhvervsliv og det omgivende samfund.
"It-industrien hjælper andre med at reducere deres CO2. Vores opgave handler i vid udstrækning om, hvordan vi kan hjælpe andre," sagde Esko Aho.
Den holdning deler Tom Togsverd. Men hvis det skal ske, er det afgørende at udbrede det gode budskab om mulighederne og fordelene ved at tænke i grønne løsninger. Det har heldigvis været lettere, end han havde forstillet sig.
"Tag for eksempel et område som videokonferencer. Det trak mange på skuldrene af for to år siden, men det gør de ikke i dag. Kommunikation uden klimabelastende flyrejser er i dag en konsekvens af mange virksomheders erkendelse af, at truslerne mod klimaet måske er større, end vi først gik og troede," siger han.
Læs også: Masser af dansk klima-it - men hvor er støtten?.
Sparet energi er sparede penge
Bevidstheden om grøn teknologi er i dag meget stærk, mener ITEK-direktøren.
Klima-agendaens nødvendighed og det snusfornuftige økonomiske rationale, der ligger i, at det, der sparer energi, også sparer penge, er gået rent ind, siger han.
"Bevidstheden om det såkaldte CO2-fodaftryk er markant. Alle satser på at nedbringe det, ingen læner sig tilbage og siger, at det ikke interesserer dem. Alle med et brand er nødt til at markere sig på dette område."
Tom Togsverd peger på, at de frugter, der hænger lavest, er den intelligente styring af både private og offentlige bygninger. Styringerne skal sørge for, at der kun er varme og lys, når der er behov for det.
"Vi oplever, at kommunerne er interesseret i disse løsninger, men bliver bremset af deres anlægslofter. Samtidig hæmmes de private virksomheder i at gøre noget ved på grund af finanskrisen, der gør det svært at låne penge. Løsningen for begge kan derfor være at entrere med et energiserviceselskab, der kan påtage sig de nødvendige investeringer og efterfølgende driften af bygningerne, efter en model, hvor det, der spares, er serviceselskabets indtjening. Her er et stort potentiale," siger han.
Afgiftssystemet er for stift
Smarte målere i hjemmene kræver imidlertid en politisk vilje til at ændre på afgiftssystemet, hvis det skal give nogen mening. Vindmøller og solenergi kræver en styringsmodel, når nettet bliver mere decentralt.
"Vi skal have smarte målere ud til alle, og så kan man begynde at lave systemer med differentieret prissætning. Potentialet er stort, vi har teknologierne, men der mangler lidt hjælp fra regeringens side til at gøre afgiftssystemet mere fleksibelt," Tom Togsverd.
Strøm er ikke særlig dyr, siger han, men der kommer et kæmpe afgiftsbeløb ovenpå, og dertil moms. Det betyder, at forskelle i elpriserne drukner i afgifter, og dermed kan det økonomisk set være lige meget, om strømmen kommer fra et kulkraftværk eller en vindmølle.
"Den billige nattestrøm er ikke billig for kunden på grund af afgiften, og så er det svært at få flyttet for eksempel danskernes brug af vaskemaskiner til om natten," siger han.
