Version 4 af et program må være bedre end version 2.
Sådan tænker folkene i en marketingafdeling, som derfor gør sig ihærdige anstrengelser for at få selv små opdateringer af et program til at fremstå som en ny og revolutionerende version. Og den nemmeste metode er at give et program et nyt versionsnummer.
Og historien byder på groteske eksempler på, hvordan et program på ganske kort tid har sprunget adskillige versionsnumre over.
Det første eksempel er faktisk kun lidt over et år gammelt. I september 2008 lancerede Google den første beta af browseren Chrome.
Men søgegigantens forsøg på at indtage markedet for internetbrowsere kom ikke heldigt fra start. Der blev rapporteret om masser af sikkerhedshuller, og flere virksomheder forbød deres medarbejdere at installere den.
Bedre blev det ikke af, at browseren havde en beta-mærkat påklistret - for beta betyder jo, at der er tale om et ufærdigt testprodukt.
Fire måneder efter var det slut med beta-prædikatet, og så gik det ellers stærkt. Google skulle jo indhente Mozillas Firefox og Microsofts Internet Explorer, som på det tidspunkt henholdsvis havde nået versionsnumre 3.x og 7.x. Så i maj i år udkom Chrome i version 2.0 for i oktober at blive afløst af version 3.0. Og bare en måned efter - 23. november - blev version 4 frigivet.
På syv måneder har programmet altså sprunget tre versionsnumre, så hvis opdateringsfrekvensen opretholdes, vil Google Chrome overhale Microsoft Internet Explorer, der i øjeblikket er ude i 8.0, inden vi har sagt farvel til 2010.
Ingen faste retningslinjer
At give software versionsnumre stammer helt tilbage fra de allertidligste udviklingstrin i computerens historie. Programmører til programmeringssproget Fortran har siden 1950'erne kunnet holde styr på de forskellige udgivelser ved hjælp af versionsnumre. Og Unix-folket har kunnet holde styr på udviklingen ud fra hvilken 'edition', der er tale om.
Der eksisterer ikke en standard eller fastlagte regler for, hvordan et stykke software skal versioneres. Det er helt op til producenten at vurdere, om en opdatering af et program eksempelvis skal gå fra at være 3.0 til 3.1, fra 3.0 til 3.5 eller fra 3.0 til 4.0.
Mindre opdateringer af programmer får ofte nogle højere decimaler efter punktummet, men her er der heller ingen faste regler. Og for lige at vende tilbage til Google Chrome, så er dets eksakte versionsnummer i skrivende stund 4.0249.43!
Windows 7 er windows 6.1
Microsoft er et andet eksempel på, hvordan kreativt tænkende marketingfolk har jongleret med versionsnumre. Det seneste eksempel er Windows 7, som man kan se i kontrolpanelet System faktisk er version 6.1 - og således 'blot' er en opdatering af det udskældte Vista, som var version 6.0.
Navngivningen af Windows har i øvrigt altid blæst i alle retninger.
I begyndelsen fulgte Microsoft den klassiske nummer-navngivning. Blandt andet efter råd fra firmaets advokater, som mente, at Microsoft ville kunne få et problem i forhold til den endeløse retssag, Apple havde anlagt i forsøget på at få en domstol til at fastslå, at Windows var en kopi af Apples styresystem.
Den sag tabte Apple som bekendt med et brag, og Windows har siden både heddet noget med årstal (95, 98, 2000), forkortelser som NT (New Technology) og ME (Millennium Edition) samt mere kryptiske navne som XP (Experience) og Vista.
Fra 2 til 6
Tilbage i Windows' ungdom i begyndelsen af 1990'erne kæmpede Microsoft en heftig kamp mod de dominerende leverandører af software til pc'er, som dengang blandt andre var WordPerfect. WordPerfect var kongen af tekstbehandling til DOS, og havde med version 5.1 nået det absolutte højdepunkt. Men DOS var ved at uddø, og WordPerfect gjorde derfor i 1993 klar til at lancere version 6.0 til Windows.
Microsoft havde på det tidspunkt version 2.1 af tekstbehandleren Word til Windows på markedet, og potentielle købere kunne måske foranlediges til at tro, at en version 6 fra WordPerfect ville være dobbelt så god som en version 3 fra Microsoft. Så Microsoft tryllede den næste version af Word til at hedde 6.0.
Argumentet var simpelt: Word til Mac fandtes på det tidspunkt i en version 5.x, og Microsoft mente, at de to versioner rent nummer-mæssigt skulle følges ad.
Dermed vandt Microsoft i første omgang marketingslaget, og senere også slaget om markedsandele, hvor WordPerfect som bekendt led en krank skæbne, og i dag lever en hengemt tilværelse under canadiske Corels vinger.
WordPerfect findes i øvrigt i dag i version 14, som helt i tråd med den kreative navngivningstradition hedder X4.
I dag sælges kontorprogrammer fortrinsvis i pakker, og Microsoft har siden Office 95 valgt at benytte årstal i forbindelse med navngivningen - Office XP som undtagelsen, der bekræfter reglen.
Den nuværende version af Office, Office 2007, har versionsnummer 12, men sjovt nok bliver den kommende Office 2010 tildelt versionsnummer 14 - simpelthen fordi 13 som bekendt er et ulykkestal, som Microsoft har valgt at springe over.
Årgangsprogrammer
Årstal til navngivning af software er heller ikke noget Microsoft har opfundet. Det avancerede grafikprogram Adobe Illustrator hed engang 88, og ja; det var i 1988. I 1980'erne huserede også en tekstbehandler med et på det tidspunkt futuristisk navn WordStar 2000.
Men ingen kan slå det føromtalte programmeringssprog Fortran, der er udkommet i versioner kaldet Fortran 66 og Fortran 77, hvor tallene referer til udgivelsesåret.
Apple hører også til blandt firmaer, hvor marketingafdelingen har fået et afgørende ord at skulle have sagt, når det gælder navngivning af software.
Retfærdigvis skal det dog siges, at Apple vedholdende har holdt sig til faktiske versionsnumre, men har siden version 10 (X) blev lanceret i 2001 ladet sig inspirere af katteverdenen og har kaldt styresystemerne navne som Puma, Tiger, Leopard - og den seneste Sneleopard.
Verdens højeste versionsnummer
Der findes dog firmaer, der på konservativ vis opdaterer programmet sådan cirka en gang om året og stædigt har holdt fast i at give hver ny opdatering et nyt versionsnummer.
Og så vidt det er redaktionen bekendt, er det det aldrende softwarehus Broderbund, der løber med prisen for at sælge et program med det højeste versionsnummer. I mere end 25 år har Broderbund solgt grafikpakken Print Shop Pro, som nu er oppe i versionsnummer 23.
Men kom gerne med bud, hvis der er læsere, der har kendskab til programmer, der kan slå den.
