Der bør være adgang til 50 megabit-bredbånd hos 80 procent af danskerne i år 2013.
Den sidste femtedel af befolkningen bør få adgang til mindst 10 megabit-bredbånd.
Det vil Højhastigheds-komiteen, der er nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V), anbefale, når den præsenterer sin rapport på et pressemøde på onsdag.
Et mindretal bestående af tre af komiteens 15 medlemmer er dog uenige i målsætningen.
De ønsker, at bredbåndsmålsætningen om adgang til mindst 50 megabit-bredbånd skal gælde hele befolkningen.
Komiteens anbefaling om to forskellige målsætninger er uambitiøs, mener blandt andre komitemedlem Birger Hauge, der er en del af mindretallet i komiteen.
Hele diskussionen om bredbåndshastigheder er dog overflødig, mener komitémedlem og vicedirektør Kim Østrup fra IBM. De efterspurgte hastigheder er oftest lavere end de højest udbudte, fremhæver han som eksempel.
"Det her område er uproblematisk i dag. Vi ser det ikke som en barriere for udviklingen, for folk kan købe det, de skal bruge," siger Kim Østrup til Computerworld.
Han ønsker dog ikke at kommentere noget konkret fra rapporten, da den endnu ikke er offentliggjort.
Ifølge Computerworlds oplysninger vurderer Højhastighedskomiteen, at det er muligt at nå den to-delte ambition via en markedsbaseret udvikling samt øget it-efterspørgsel fra det offentliges side.
Professor frygter for landdistrikterne
Professor Flemming Just fra Syddansk Universitet ser det dog som problematisk, at Højhastighedskomiteen vælger at anbefale noget forskelligt for henholdsvis tæt befolkede områder og landdistrikter.
Flemming Just er ved Syddansk Universitet tilknyttet Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, og han har forsket i bredbånds betydning for landdistrikterne.
Ifølge ham harmonerer den to-delte anbefaling ikke med regeringens strategi om "et Danmark i balance".
"Hvis vi tager regeringens overordnede politik, så er det, at hele Danmark skal have et potentiale for udvikling, og derfor er det et skidt signal at sige, at 'hvis I ikke bor i de her byområder, så hører I til et af de områder, som vi på forhånd afskriver'," forklarer han.
Samtidig er der dog også fordele ved at bo i udkantsområder såsom lavere huspriser eller naturskønne omgivelser.
"Jeg forholder mig ikke til, hvad det koster at rulle bredbånd ud. Jeg forholder mig til, hvad der har af regionale konsekvenser for Danmark. I det perspektiv er det et rigtig skidt signal," siger Flemming Just.
Han tilføjer dog, at han umiddelbart ser 10 megabit-bredbånd som tilstrækkeligt for de flestes behov i 2013.
"Men hvis vi forestiller os, at udviklingen går som hidtil, så er der om ti år behov for noget større båndbredder end nu. Det vil sige, at der er nogle virksomheder, der vil sige, at det ikke er specielt attraktivt at bosætte sig ved Tønder-området, på Sydfyn, på Lolland-Falster, eller hvor det er," forklarer han.
Flemming Justs bekymring på vegne af landdistrikterne er, at virksomheder på forhånd fravælger landdistrikter, hvis bredbåndsudrulningen bliver prioriteret lavere end i de tættere befolkede egne af Danmark.
Skal markedet styre det?
Telenalytiker Torben Rune fra Netplan mener ligesom professor Flemming Just og komitémedlem Birger Hauge, at det er problematisk, at der ikke er en ens ambition for hele landet.
"Jeg tilslutter mig nok det mindretal, der mener, at man skal helt ud til den yderste forbruger - også selvom det ikke er rentabelt. Den politiske erkendelse, der ligger i at rulle nettet så langt ud, har man allerede nået frem til i Sverige og en række andre lande," siger Torben Rune
Teleanalytikere mener, at en række borgere vil blive snydt for helt elementære ydelser.
"Når man nu gør sig den ulejlighed at lave en politisk komité, der skal udstikke retningslinjer, så er det da skuffende, at man kan blive så enige om, at det kun skal være 80 procent. Bredbåndsnetværk er for mig her i Danmark ligeså vigtigt som elforsyning, kloak og vand. En politisk komité ville næppe sige, at kun 80 procent af danskerne skal have el eller vand," siger Torben Rune.
Der er ganske vist også en ambition om 10 megabit-bredbånd til udkantsområder i år 2013, men det er altså ikke godt nok ifølge Torben Rune.
John Strand: Efterspørgsel og udbud følges
Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult mener dog, at langt størstedelen af danskerne får deres behov dækket af de forbindelser, der er tilgængelige i dag og i fremtiden.
"Jeg er ikke i tvivl om, at vi også i fremtiden vil opleve, at den tilbudte båndbredde vil være højere end den, som danskerne køber og betaler," siger John Strand.
Hele den danske bredbåndsinfrastruktur vil de kommende år blive bedre drevet af markedsudviklingen, vurderer analytikeren.
"Det her net bliver ikke bygget i morgen, men det bliver bygget løbende i takt med, at kundernes efterspørgsel kommer," siger John Strand.
Bør det offentlige skride ind?
Torben Rune mener, at der skal offentlige midler på banen, så der ikke sker en todeling af Danmarks bredbåndsbrugere. Det kan ifølge teleanalytikeren ske på flere måder.
"I Sverige har man valgt at putte en masse offentlige penge i udrulning af infrastruktur i de ydre områder. Det er jo også en mulighed, vi kender til her i Danmark. Her har vi både busdrift, drift af biografer og andre ting, som får offentlige tilskud i yderområder," siger Torben Rune
Han fremhæver også, politikerne kan lægge en afgift på bredbåndsforbindelser, og den afgift kunne finansiere udrulningen og driften i udkantsområderne. Den model er han dog noget mere forsigtig med.
John Strand mener derimod, at talen om offentlige midler er helt afsporet, og at det er en model, der er meget svær at argumentere for. Specielt nu.
"Den holdning er man velkommen til at have, men det er ikke en holdning, som ansvarlige politikere bakker op om i et land, hvor der er et underskud på 90 milliarder kroner på statens budgetter i år," siger han og tilføjer:
"I det lys er det nok svært at få politikerne til at give økonomiske tilskud til virksomheder, der er så rige som elselskaberne og store profitable teleselskaber som Telenor, Telia og TDC."
Han understreger igen, at udviklingen bør drives af markedet, mens politikerne bør overveje at tillade mastedeling i yderområder, så mobilselskaberne kan tilbyde mobilt bredbånd fra den samme sendemast.
