Acer: Apple, Dell og HP er døde om 20 år

Apple, Dell og HP har ingen pc-produktion om 20 år, siger konkurrenten fra Asien. Vildt gæt, vurderer dansk analytiker.

Artikel top billede

Ingen computere fra amerikanske firmaer om 20 år.

Sådan lyder dommedagsprofetien fra Acers topchef, Stan Shih, over konkurrenterne i et interview med avisen Taipei Commercial Times.

Hans kig i krystalkuglen resulterer i, at de amerikanske pc-producenter vil være forsvundet fra markedet inden 2030.

Han begrunder sin påstand med, at de ikke kan fremstille lavpris-maskiner på linje med de asiatiske producenter.

I tredje kvartal sidste år overtog Acer pladsen som verdens næststørste producent fra Dell. Dell er et af de firmaer, der ikke er så meget med på netbook-bølgen.

Samtidig klarer Acer sig rigtig godt i den interne kamp med konkurrenterne på forbrugermarkedet.

"Tendensen med at folk køber små lavpris-computere, kommer til at fortsætte i mange år endnu. De amerikanske producenter har ingen anelse om, hvordan man får den type produkter ud på markedet. Det betyder, at pc-producenterne vil være væk om 20 år. Det er helt det samme fænomen, som dræbte den amerikanske fjernsynsproduktion," siger han til avisen og fortsætter:

"Samtidig vil den grønne bølge betyde, at man vil prioritere de små maskiner højere."

Acer-bossens forudsigelse om at de små lette computere vil dominere markedet i fremtiden, står han ikke alene med. Analysehusene Gartner og IDC siger i deres analyser af pc-markedet, at der netop dette segment, der driver fremgangen.

I første halvår af 2009 blev, der solgt 13,5 millioner netbooks på verdensplan, hvilket analysefirmaet Canalys beskriver "som den mest dramatiske forandring af pc-markedet i 15 år."

Vildt gæt

IDC i Danmark er dog knap så pessimistisk omkring de amerikanske producenters fremtid.

"Jeg ser slet ikke denne tendens. Acer har haft stor succes med deres små computere, men det betyder ikke, at de ejer markedet," siger Anders Elbak fra IDC.

Og han begrunder det med flere faktorer.

"For det først produceres langt de fleste computere i Asien, også de amerikanske mærker. Derfor er produktionsomkostningerne langt hen ad vejen de samme," siger han.

"Samtidig er en forudsigelse af markedet, så langt ud i fremtiden, meget svær. Ingen ved i hvilken retning produkterne udvikler sig om 20 år. Sådan en forudsigelse er vist nærmest et gratis bud, der ikke skal tages særlig seriøst," siger Anders Elbak.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S