Espersen skal redegøre for udbudsfusk i kommuner

Erhvervsminister Lene Espersen hives nu som den anden minister ind i sagen om kommunernes udbudsfusk i milliardklassen.

Artikel top billede

Endnu en minister hives ind i sagen om udbudsfusk i hver tredje kommune.

Det sker, efter De Radikales næstformand, Morten Østergaard, beder erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) redegøre for sagen.

Det inkluderer spørgsmål om, hvad Konkurrencestyrelsen reelt foretager sig for at få stoppet den ulovlige praksis.

"Det er ikke acceptabelt, at kommunerne snyder sig selv og skatteborgerne for en økonomisk gevinst ved at droppe udbuddet og bare købe hos den leverandør de plejer," siger Morten Østergaard.

Tidligere har Dansk Folkeparti udbedt Indenrigsminister Karen Ellemann (V) en forklaring.

Udbudsfusk i milliardklassen

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan fusken kan have et omfang på op imod to milliarder kroner.

Og analysehuset IDC har vurderet, at op imod 200 millioner kroner er gået tabt, som følge af kommunernes fravalg af konkurrence.

Flere kommuner har erkendt, at det var en fejl ikke at gå i udbud.

Og endelig er KMDs rolle kommet under lup i forbindelse med hvilke priser der gives til henholdsvis kommuner, der går i udbud og kommuner, der ikke går i udbud.

R: Bedre vejledning
De Radikale vil også spørge Lene Espersen (K), om hun vil tage initiativ til en støøre gennemgang af de kommunale it-udbud.

Det skal, ifølge de Radikale, ske samtidig med, at kommunerne vejledes i, hvordan man kan indrette sine udbud på en sådan måde, at man ikke gennem udbudsvilkårene forhindrer, at leverandører kan præsentere alternative løsninger på den stillede opgave.

Morten Østergaard forklarer, at han synes det er vigtigt, at få fulgt den konkrete udbudssag til dørs, men også at få rejst diskussionen om, hvordan man laver gode it-udbud, der sikrer konkurrence.

"Men hvor det ikke er ordregiver som skal definere løsningen snævert, og dermed udelukker at eksperterne - det vil sige leverandørerne - måske mener, at opgaven kan løses på en langt bedre måde, end den der er beskrevet i et udbud," siger han.

Minister strammer regler

Tidligere har Lene Espersen været ude og stramme reglerne for udbudsfusk, således at eksempelvis det ikke at afholde udbud, hvor man burde, bliver straffet hårdere.

Men dengang havde hun ikke lyst til at kommentere den konkrete sag.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S