Nyt iPhone-styresystem måske med multitasking

Version 4.0 af iPhone OS vil som det første understøtte multitasking, mener netmedie at vide.

Artikel top billede

Muligheden for at anvende iPhone-tastaturet i landscape-mode kom først til med iPhone OS 3.0.

Mac-mediet Appleinsider plejer ikke at holde sig tilbage med at kaste brænde på rygtebålet, men det viser sig faktisk ganske ofte, at rygterne holder stik.

Nu er det det kommende iPhone OS 4.0, der står for skud. Appleinsider mener at vide, at version 4.0 som det første iPhone-styresystem vil understøtte multitasking.

IPhone-styresystemerne er hidtil blevet opdateret adskillige gange og frigivet til gratis download for eksisterende iPhone-ejere.

Version 3.0, der blev frigivet i juni 2009, indeholdt adskillige større forbedringer af operativsystemet, heriblandt understøttelse af MMS og muligheden for at anvende tastaturet i bredformat.

Da version 2.0 blev lanceret i 2008, indeholdt styresystemet for første gang Apples App Store, der hurtigt udviklede sig til en gigant-succes og i dag måske er iPhones allerstørste styrke.

Manglende multitasking et bevidst valg

Et af de største kritikpunkter ved den ellers populære iPhone har fra starten været, at den ikke understøtter multitasking.

Konkret betyder denne begrænsning, at man for eksempel ikke kan have en internetradio kørende i baggrunden, mens man laver andre ting, ligesom man er nødt til at lukke helt for YouTube, hvis man eksempelvis lige skal tjekke sin kalender.

Årsagerne til dette er blandt andet, at Apple ønsker at sikre telefonens stabilitet og sikkerhed, og at det dræner batteriet, hvis flere programmer kører på samme tid.

Selvom der hen ad vejen er blevet blødt lidt op fra Apples side, så man nu blandt andet kan modtage push-beskeder fra diverse chatklienter, selvom de er lukket ned, så er det, at man kun kan have et program åbent af gangen, fortsat en begrænsning på iPhone i forhold til så mange andre smartphones, mener kritikerne.

Nu hævder Appleinsider imidlertid, at kilder, der tidligere har haft ret i forudsigelser omkring Apples iPhone-opdateringer, fortæller, at iPhone OS 4.0 vil understøtte multitasking.

Ifølge kilderne er det Apples plan at levere en multitasking-manager, der har et interface, der minder om det, der findes på Mac OS X-styresystemet.

Hvis rygtet skal vise sig at holde stik, betyder det, at Apple enten har været i stand til optimere OS'et så meget, at den oprindelige årsag, til at man fravalgte multitasking, nu ikke længere er et problem - eller at selskabet er på vej med en ny iPhone med en hurtigere processor og mere RAM.

Smartphone-markedet vokser

Analysehuset Gartner offentliggjorde for nogle uger siden tal for smartphone-markedet i 2009.

Salget af smartphones voksede i hele 2009 med 23,8 procent i forhold til året før, så der i alt blev solgt 172,4 millioner enheder på verdensplan.

Det er specielt Apples iPhone, Reseach In Motions Blackberry og de mange nye Android-telefoner, der kan tage æren for den flotte vækst.

Fra 2008 faldt Symbians markedsandel fra 52,4 procent til 46,9 procent på markedet for smartphone-styresystemer. Til gengæld steg Research In Motions andel fra 16,6 procent til 19,9 procent.

Apple iPhone OS har nu sneget sig ind på tredjepladen ved at øge 2008-markedsandelen på 8,2 procent til 14,4 procent i 2009. Windows Mobile må til gengæld se sig henvist til fjerdepladsen efter et fald fra 11,8 procent til 8,7 procent.

Endelig voksede Androids markedsandel fra 0,5 procent til 3,9 - en naturlig konsekvens af de mange Android-telefoner, der blev sendt ud i butikkerne i 2009.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S