Den tre måneder gamle rapport 'Danmark som højhastighedssamfund' er kommet i centrum af debatten om Danmarks placering på Networked Readiness Index.
Efter Danmarks detronisering fra positionen som verdens mest netværksparate nation har Højhastighedskomiteens rapport fra januar fået rollen som en mulig løsning på nogle af de udfordringer, der har gjort det muligt for Singapore og Sverige at overhale Danmark i indekset fra World Economic Forum og Insead.
Dermed flyttes fokus også fra infrastrukturdiskussionen til rapportens anbefalinger om kompetencer, innovation og cloud computing.
Det kan du læse mere om her.
Den nye konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen lovede sidste onsdag i Folketingssalen at arbejde videre med anbefalingerne fra Højhastighedskomiteen.
Det kan du læse mere om her.
Umiddelbart peger hun på områder som åbne standarder, løft af it-færdigheder hos befolkningen, arbejdet med sikkerhed på internettet og grøn energi.
Et svar med sikre valg.
Men 13 af de 40 anbefalinger i rapporten 'Danmark som højhastighedssamfund' findes i afsnittet om bredbåndsinfrastrukturen i Danmark.
Derfor var det forståeligt nok her, vægten blev lagt, da den hurtigt arbejdende komite fremlagde raporten i januar.
I årets udgave af Networked Readiness Index scorer Danmark som sædvanligt højt på it- og kommunikationsinfrastrukturen.
Det betyder naturligvis ikke, at infrastrukturanbefalingerne må glemmes i arbejdet med at implementere anbefalingerne.
For det kræver stadig vedligeholdelse og udvikling af infrastrukturen at holde topplaceringen.
Afgørende med nye målsætninger
Her kan det især blive afgørende at implementere anbefalingen om at formulere nye telepolitiske målsætninger, der i højere grad tager et erhvervspolitisk sigte og har fokus på, hvordan it og bredbånd skaber samfundsmæssig værdi.
Men hvis Danmark skal op i højhastighed, når det gælder it-understøttelse af innovation og iværksætteri, så skal ministeren også kigge længere end de sikre valg.
Afsnit 3.2 i 'Danmark som højhastighedssamfund' har titlen 'Den offentlige sektor som platform for innovation', det er her, anbefalingen om åbne standarder eller åbne, fleksible teknologier er hentet fra.
Fælles udviklinger
Hele afsnittet bygger på ideen om, at mange af de aktuelle teknologiske, sociale og forretningsmæssige udviklinger på it-området er fælles for den offentlige og private sektor.
Derfor kan der ske en integration af den offentlige og private sektor, hvor den offentlige sektor bliver en platform for innovation ved at stille data, grænseflader og infrastruktur til rådighed for private virksomheder, som kan udvikle og udbyde produkter i form af tjenester.
Afsnittets fire anbefalinger er alle skridt i den retning. Et af de andre afsnit, hvor Højhastighedskomiteen tænker nyt, er 3.3, hvor der er to anbefalinger om cloud computing.
"Det offentlige bør satse massivt på cloud computing. I kraft af sin størrelse er den offentlige sektor en attraktiv kunde for udbydere af cloud computing, som dermed har en interesse i at være med til at løse udfordringer i forhold til privacy, datasikkerhed m.v."
Dygtige strateger
Det er 15 af it-Danmarks største strateger, der med tidligere departementschef og administrerende direktør Erik Bonnerup i spidsen på et halvt års tid har leveret anbefalingerne.
Kombinationen af driftsikkerhed og tidspres har givet pote.
Nytænkningen om innovation og cloud computing er de nye værkøjer.
Det er bare at gå i gang med at bruge dem sammen med gammelkendte men ikke mindre væsentlige anbefalinger om digitalisering i den offentlige sektor, informations- og it-kompetencer, miljø, klima og grøn it, forskning og udvikling samt bredbåndsinfrastruktur i Danmark.
