TDC-ejere beholder milliardgevinst fra aflyst handel

Kapitalfondene bag TDC vil beholde milliardgevinst fra stor TDC-handel - også selv om handlen i dag er blevet aflyst.

Artikel top billede

Seks milliarder kroner røg i december fra TDC's kasse videre til ejerne, som består af fem kapitalfonde.

Det skete ifølge TDC, fordi teleselskabet måneden forinden solgte ud af sit schweiziske datterselskab, Sunrise. Et salg, som umiddelbart indbragte TDC 11 milliarder kroner, hvis de schweiziske konkurrencemyndigheder ville godkende handelen.

Men det gjorde de ikke, oplyser de schweiziske myndigheder i dag.

Ikke desto mindre beholder kapitalfondene de seks milliarder kroner, selvom argumentationen for udbetalingen sidste år var, at TDC havde scoret 11 milliarder kroner.

"TDC genererer et stabilt cash flow. Samtidig betyder aftalen om et delvist salg af Sunrise, at vi har udsigt til at få et provenu i størrelsesordenen 11 milliarder kroner. Det giver TDC en solid finansiel situation, der gør os i stand til at udbetale et ekstraordinært udbytte til vore aktionærer," fortalte TDC's finansdirektør, Jesper Ovesen, i december.

TDC holder fast i udbetaling

Kommunikationsdirektør i TDC, Nicolaj Due, fortæller til Computerworld, at de 11 milliarder kroner ikke er kommet i TDC-kassen, og at det ikke sker, før den endelige aftale er på plads.

Men hvad kommer der så til at ske med de seks milliarder kroner, der blev udbetalt til jeres ejere i december?

"Da vi udbetalte de penge, var det selvfølgelig, fordi vi kunne se, at det var det mest fornuftige at gøre i forhold til den finansielle struktur i TDC. Det kommer ikke til at skabe nogen problemer i den relation. Vi har absolut stadig en fornuftig finansiel struktur i TDC."

Men argumentationen for at udbetale de seks milliarder kroner var jo netop, at I nu kunne tillade jer det, fordi I fik de 11 milliarder kroner. Er det så ikke forkert at udbetale pengene, før pengene fra salget kom i hus?

"Det blev nævnt som et led i argumentationen på det tidspunkt, men det blev først og fremmest understreget, at vi var i en fornuftig finansiel situation, og vi kunne tillade os at gøre det i forhold til det cash flow og så videre, som vi havde, og det er vi ganske komfortable med."

Men der blev direkte sagt: "Samtidig betyder aftalen om et delvist salg af Sunrise, at vi har udsigt til at få et provenu i størrelsesordenen 11 milliarder kroner. Det giver TDC en solid finansiel situation, der gør os i stand til at udbetale et ekstraordinært udbytte til vore aktionærer".

Det er vel netop de 11 milliarder kroner i indtægt, som bliver brugt som argumentation?

"Ja, de er et led i den argumentation. Men det er kombinationen med cash flow. Vi er jo heller ikke i en situation nu her, som skaber problemer med gældsafviklingen, for vi har et meget solidt cash flow. Vi er ganske komfortable med situationen. Vi indgik i den her fusion, fordi vi fandt den god, og vi vil selvfølgelig meget gerne have de 11 milliarder kroner i kassen, og vi vil gerne se på, hvordan mulighederne er for det."

Skulle I så ikke have gjort udbetalingen betinget af, at de 11 milliarder kroner kom ind i kassen?

"Det har vi ikke ment, at der var et behov for, og det mener vi heller ikke nu."

TDC: Kunne ikke gøre det anderledes

TDC oplyser i dag, at selskabet finder det overraskende, at konkurrencemyndighederne i Schweiz afviser fusionen.

Hvorfor havde I ikke afsondret markedet bedre, så I ikke stod i denne situation nu?

"Du kan aldrig undgå at komme i sådan en situation, for hvis man kunne have gjort det bedre, så havde man også gjort det. Det er normalt ved sådanne fusioner, at det er betinget af en endelig godkendelse af konkurrencemyndighederne, så du ved aldrig, om du er i mål, før du har fået den endelige godkendelse," siger Nicolaj Due.

Så du mener ikke, at der er noget juridisk arbejde, der ikke er gjort godt nok?

"Selvfølgelig kan man altid efterrationalisere, om der var nogle ting, vi kunne have gjort for ikke at ende i denne her situation, men det kan vi ikke bruge til så meget lige nu. Men vi har haft et tilfredsstillende forløb og en god fornemmelse for de her ting, så det er derfor, at vi bliver overraskede og uenige i den afgørelse, der er kommet."

Han fortæller videre, at TDC og France Telecom, som skulle fusionere Orange sammen med Sunrise, nu overvejer, hvilke scenarier der er mulige, ligesom en anke af afgørelsen også er en mulighed.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S