Aastra har fået ny chef: Nu skal vi være kendte

Ny 33-årig direktør vil op skrue for kendis-faktoren hos det næsten ukendte telefirma.

Artikel top billede

Aastras nye direktør, Laurits Bach Sørensen, garanterer, at Aastras kendskabsgrad vil stige.

"Hvad ved du om Aastra?"

Sådan lyder spørgsmålet fra Aastra Telecoms nye danske direktør, Laurits Bach Sørensen, til Computerworlds journalist.

Øhh, ikke ret meget.

"Præcis, det er netop det, som jeg vil lave om på."

Nej, det er ikke selvsikkerhed, der mangler hos den nye direktør.

Han bedyrer, at Aastra Telecoms kendskabsgrad om et år vil være steget markant på det danske marked.

33-årige Laurits Bach Sørensen kommer fra et job hos HP, hvor han var enterprise salgschef for netværks-divisionen i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Han fortæller, at han blev overrasket, da han fandt ud af, hvor få, der kendte Aastra Telecom, selvom virksomheden er markedsledende indenfor teleløsninger i danske virksomheder.

Laurits Bach Sørensen mener, at det ringe kendskab til Aastra skyldes, at det er en virksomhed, der har baggrund i forsknings- og udviklingsverden. Derfor tror han, at Aastra hidtil har nedprioriteret marketing-indsatsen til fordel for produktudvikling og vedligeholdelse af forhandlernetværket.

En million brugere i Danmark

Selvom Aastra blot har 26 ansatte på kontoret i Taastrup, sidder virksomheden på en markedsandel på 26 procent af den installerede telefonibase i Danmark og har knap 1,1 millioner brugere i danske virksomheder og kommuner.

Den nye Aastra-direktør mener, at der skal fokuseres mere på kendskabsgraden end på markedsandelen.

"Vi har brug for at udbrede kendskabet til Astra-brandet. Jeg kan godt lide at bruge begreberne mindshare og markedshare. Og hvis din mindshare er markant lavere end din markedshare, som det er tilfældet for Aastra, så har du gode forretningsmuligheder," siger han.

Sådan bryder Aastra gennem lydmuren

Men hvad vil du helt konkret gøre for øge kendskabet til Aastra?

"Jeg vil stensikkert øge vores investeringer i at blive synlige på marketing-siden, og det har jeg også fået carte-blanche til. Men jeg mener også, at det er vigtigt, at Aastra går ud og bliver mere synlige i den visionære dialog om telefoni, der udspiller sig i pressen. "

"Selvom vi er absolut markedsledende inden for vores felt i Danmark, så er debatten i dag præget af en lang række andre store spillere. Prøv at se, hvor mange artikler der er om eksempelvis unified communications i jeres arkiv og undersøg så, hvor mange af dem, der handler om Aastra. Vi er stort set ikke-eksisterende i den sammenhæng. "

Nu, du nævner unified communication, så sagde Jeres regional group president, Hugh Scholaert, sidste år til Computerworld, at han ikke tror, at unified communication står over for et gennembrud. Han mener, at det udelukkende er et buzzword, som er lanceret af Microsofts markedsførings-maskine. Deler du den opfattelse?

"Ja, det er jeg helt enig i. Hvis du kigger på det reelle salg indenfor unified communications, så repræsenterer det endnu ikke en særlig stor andel af det samlede antal solgte løsninger. Men når vi taler visioner, så er der ingen tvivl om, at det er den retning, som telefoni bevæger sig i."

Hvordan definerer du unified communication?

Unified communication er jo samlingen af alle former for kommunikation i en organisation. Jeg mener først, at du for alvor kan tale om unified communication, når du som minimum integrerer forretningsprogrammer, mobiltelefoni og video-kommunikation.

Men hvilken forskel gør unified communication for den enkelte medarbejder i en virksomhed?

Det gør en stor forskel for den enkelte medarbejder, når du ikke bare kan kommunikere med almindelige telefonopkald. Men også kan kommunikere med chat, video og få adgang til dine forretningsprogrammer over mobiltelefonen. Eksempelvis kan du få direkte adgang til oplysninger fra CRM-databasen, når du modtager et telefonopkald. Det kan uden tvivl ændre på dine arbejdsmønstre.

Men det har du jo kunne længe, ikke?

Men forskellen er, at det i dag især er vigtigt, at du ikke har låst det til din desktop-pc. Der er slet ikke ingen tvivl om, at vi bliver og mere mobile i vores dag. Derfor mener vi hos Aastra, at det er vigtigt at få de her løsninger flyttet fra skrivebordet og direkte over på din mobiltelefon, siger Laurits Bach Sørensen.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job