Dansk it-projekt til milliarder af kroner er strandet

Et offentligt it-projekt til 2,7 milliarder kroner udskydes på ubestemt tid.

Artikel top billede

Statens sikkerhedsnet, SINE, skulle have været helt færdigt på Danmarks befrielsesdag, den 5. maj i år.

Men nu melder SINE-sektretariatet under Økonomistyrelsen, at kontrolrumsleverandøren Terma langtfra når at få sin - og projektets tredje - del af aftalen på plads.

Terma skulle ellers have leveret kontrolrumssoftware til 300 millioner kroner i det samlede SINE-projekt, der har et budget på 2,7 milliarder kroner mellem de første kontraktindgåelser i 2007 frem til 2020.

"Det vigtigste ved Terma-aftalen var at få it-udstyr, der skal kunne levere et samlet nationalt overblik i kontrolrummene. Det skal jo være sådan, at man kan sætte sig i et kontrolrum i Aabenraa og styre en aktion i København," forklarer Anne Pihl Rasmussen til Computerworld.

Hun forklarer, at minimumskravet til Terma-aftalen nu er gået fløjten.

Det er således ikke muligt at kunne se mandskab og køretøjer på webbaserede kort og samtidig være i radiokontakt med beredskabsenhederne, som det eller var meningen.

Gået til forhandlingsbordet

For to et halvt år siden var tonen helt anderledes.

"Det er besluttet at tildele ordren til Terma A/S, da de afgav det mest fordelagtige tilbud ud fra en samlet vurdering af kvalitet, leveringssikkerhed og økonomi," lød det fra vicedirektør Henrik Pinholt fra Økonomistyrelsen lige før kontraktindgåelsen i januar 2008.

Nu har SINE-projektets ansvarlige sat sig til forhandlingsbordet med Terma om en mindre levering af kontrolrumssoftwaren.

SINE-sekretariatets presseansvarlige Anne Pihl Rasmussen ønsker over for Computerworld hverken at kommentere nye konkrete Terma-leverancer, priser i den kommende aftale med Terma, eller hvorfor Terma ikke er blevet sat på porten, efter to års forsinkelse, der bremser hele det nationale sikkerhedsberedskab.

Kaos og forsinkelser undervejs

"Vi er i gang med forhandlingerne med Terma, og mere ønsker jeg ikke at sige om den sag," siger Anne Pihl Rasmussen.

Hun fortæller dog, at der kommer en noget mere skrabet løsning fra Terma i de nuværende forhandlinger, der forventes at være afsluttet om en måneds tid.

Det forsinkede SINE-projekt var blandt andet stærkt medvirkende til, at Terma kom ud af 2009 med et underskud på 25 millioner kroner, selvom selskabet havde regnet med et overskud på 60 millioner kroner.

Massiv forsinkelse i vente

På nuværende tidspunkt er projektets to andre del-områder ifølge Anne Pihl Rasmussen på plads.

Det drejer sig om selve radionettet leveret af Dansk Beredskabskommunikation (bestående af Motorola og Zenitel) til en værdi af 1,6 milliarder kroner og selve de radioer og terminaler, der skal bruges i det landsdækkende radiokommunikationssystem til det samlede beredskab.

Undervejs har projektet været ramt af både udbudskaos og massive forsinkelser på software-leverancerne og sendte tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) i samråd.

Ifølge planen var det meningen, at hele projektet skulle være klar til tests i efteråret 2008 og derefter rullet ud i hele landet i etaper.

Der kommer til at gå år

Men det har lange udsigter nu, fordi der først skal et nyt udbud af leverancerne af komponenterne i Termas oprindelige aftale.

"Der går hurtigt et års tid. Først skal der laves en kravspecifikation og derefter kommer udbudsrunden," lyder det fra Anne Pihl Rasmussen.

Hvornår SINE er klar i sin endelige form er dog for uvist.

Og der er ikke meget hjælp at hente fra SINE-sekretariatet på spørgsmålet om, hvordan de selv synes det går.

"Vi styrer det tekniske og implementeringen. Men om det er nemt eller svært, har vi ikke nogen holdning til," svarer Anne Pihl Rasmussen.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks