Kommentar: Microsofts sidste chance

Med lanceringen af Windows XP har Microsoft fået en sidste chance til at bevise, at kritikerne har taget fejl. Softwareselskabet er stadig under anklage for ulovlig monopolvirksomhed, og i disse dage vurderes det, om retssagen skal droppes helt eller køres igennem. Microsofts ageren giver dog stadig grund til bekymring uanset resultatet af sagen, mener journalist ved Computerworld Online, Kim Elmose.



Til tonerne af Madonnas sang 'Ray of Light' skød Microsoft torsdag sin hidtil største produktlancering i gang - det længe ventede styresystem Windows XP. En fire milliarder kroner dyr reklamekampagne skal overbevise forbrugerne om systemets fordele, men samtidig skal softwaregiganten overbevise en del skeptikere om, at selskabet har lært en lektie i løbet af den igangværende monopolsag i USA.

Jeg håber, at Microsoft har lært, at det ikke skal bruge sin størrelse til at få sin vilje over for omgivelserne. I stedet for burde selskabet tro mere på egne produkter og lade konkurrenterne komme ind på Windows-platformen uden betingelser. Det vil forbedre selskabets image.

Monopolretssagen nåede et foreløbigt højdepunkt sidste år med en dom ved distriktsdommer Thomas Penfield Jackson om tvungen opsplitning af selskabet i to dele - en del for styresystemet Windows og en del for programmer som browseren Internet Explorer og Office-softwaren. Den tvungne opsplitning er siden omstødt af en appeldomstol - og opgivet som krav af nye dommere, som Bush-administrationen har indsat. Nu skal sanktionerne nok en gang udmåles, og det kan ende med, at hele sagen og alle sanktioner opgives helt .

Endvidere har Microsofts modstandere har også tabt terræn, idet en højerestående dommer har vurderet, at distriktsdommer Thomas Penfield Jackson var partisk i den oprindelige sag.

Sideløbende med omstødelsen af sanktionerne har Microsoft anket den første del af dommen, hvor dommer Thomas Penfield Jackson fandt det bevist, at Microsoft har udøvet ulovlig monopolvirksomhed. Det er ifølge dommen sket ved blandt andet at tvinge pc-producenter til at holde andre browsere - især Netscapes Navigator - væk fra pc'er med Windows-styresystemet installeret.

Den konklusion er - ikke overraskende - druknet i selskabets oprømte kommentarer om, at nu kan det endelig komme til at udvikle software til glæde for millioner af pc-brugere verden over. Underforstået uden at være under konstant anklage fra dedikerede modstandere af selskabet og dets produkter.

Fair konkurrence

Det er misforstået. Sagen handler om fair konkurrence. Det er grunden til, at det ud fra en samfundsmæssig synsvinkel er beklageligt, at sagen mod Microsoft er droslet ned af den amerikanske regering. Således er sporet med virksomhedens pres på browser-rivaler også droppet. Dommen består imidlertid.

Ni ud af ti pc'er kører med Windows som styresystem. Det er fint nok, såfremt den position er opnået ved et frit valg foretaget af kunderne. Men af dommen fremgik det, at Microsoft pressede pc-producenter til at sælge pc'er med deres browser. Det er lignende tiltag, som skal forhindres med XP.

En monopol-lignende status er altid betænkelig og kun tålelig, såfremt forbrugerne frivilligt har valgt produktet - og ikke har fået det påduttet. I så fald handler det ikke om det frie markeds vilkår, men om hvilke virksomheder, der har flest muskler.

Det er ikke fordi, at Microsoft har været ene om at betjene sig af markedsmæssig muskelkraft. Således har konkurrenten AOL holdt Microsoft ude af sin portal, når det gælder billeder og indgået en ene-aftale med Kodak. AOL forhindrede også Microsoft i at få gennemført en åben standard for beskedtjenester. Her var Microsoft i en uvant rolle, da AOL's ICQ var den store på markedet, mens Microsoft Messenger var den lille.

Forskellen på disse sager er imidlertid, at Microsoft er så dominerende på pc'er.

Frit marked lig spilleregler

Ifølge selv hardcore liberalister kræver et marked et minimum af regulering ? fælles regler mellem de handlende for at sikre en rimelig konkurrence. Virksomheder skal ikke bruges deres enerådende status til at presse andre væk.

Total ureguleret handel kan skade mindre virksomheder, når større selskaber dumper priser og indgår aftaler med forhandlere for at binde dem til sig og dermed holde konkurrenter ude. Af samme grund er verdenshandelsorganisationen WTO et redskab til at tvinge Vesten til at fjerne kvoterne på landbrugsvarer fra u-landene.

Det er ikke frihandel, men udtryk for, at den største i form af sin tyngde får lukket den mindre. Amerikanske domstole har tidligere tvangsopdelt selskaber af den grund - mest berømt Standard Oil til de syv oliesøstre - som følge af en fornuftig lov, Shearman Act, der skal begrænse karteller og monopoler i det private erhvervsliv. Det er altså loven i et land, der ser sig som verdens fremmeste kapitalistiske og markedsorienterede land. Det er derfor svært at anklage det amerikanske samfund for at være erhvervsfjendtligt, selvom Microsoft tidligere har klaget sin nød.

XP bekymrer

Spørgsmålet er så, om Microsoft har lært noget af retssagen hidtil. For lidt, vil jeg mene.

Det vidner selskabets udmeldinger om emnerne for nye softwareslag - beskedtjenesterne og medieafspillerne - en del om. Hvor Netscape Navigator og andre browser ikoner godt må placeres på Windows XP-skrivebordet nu, så ser det anderledes ud med ikoner for konkurrerende beskedtjenester til den nye Windows XP Messenger og Windows Media Player - det være sig AOL Messenger og Yahoo Messenger samt Real Player.

Her slår Microsoft sig voldsomt i tøjret - og kræver eksempelvis af pc-producenterne, at der skal være et ikon for MSN Messenger. Ellers må der ikke være ikoner for beskedtjenester overhovedet.

Samtidig bliver Microsofts egne programmer integreret så tæt med XP - blandt andet med henblik på kommunikation med de fremtidige .Net-tjenester, at det ifølge IT-analytikere som Rob Enderle fra Gartner bliver rigtigt svært for andre softwareproducenter at komme til. Det bliver simpelthen for svært at udvikle programmer, der tilnærmelsesvis kan spille så godt sammen med XP, lyder hans vurdering.

Tro på jer selv, Microsoft

Det er lige her, at jeg mener, at Microsoft i langt højere grad skal give plads til konkurrenterne. Styresystemer med så massive markedsandele som Windows ? ni ud af ti pc'er - er en af informationssamfundets hovedveje. Borgernes brug af dem skal ikke være afhængig af, at de skal køre i en Chrysler for at kunne bruge vejen, når de mere har lyst til at køre i en Folkevogn. Positionen som dominerende stiller ekstra krav til Microsoft.

Derfor vil jeg sige til Microsoft: Drop helt kravene om at jeres egne programmer skal være repræsenteret på alle Windows-pc'er. Gør det nemt for konkurrenterne at komme til - og brug i stedet udelukkende jeres kræfter på at udvikle nye grænseoverskridende programmer. Tro på, at jeres software er god nok i sig selv til, at brugerne vælger den - uden at få den stoppet ned i halsen. Jeg bruger selv næsten kun Microsoft-software, så jeg kender problemstillingen selv.

Monopolsagen har skadet Microsofts image, og politiske forbrugere findes også blandt pc-brugere.

De benytter kun Windows og Microsoft-programmer, fordi der ikke har været alternativer, som er lige så omfattende med programudbud og kompatibilitet. Men Linux og anden software baseret på Open Source vinder frem - især i virksomheder - men også hos private. Brugergrænsefladen - der tidligere krævede en DTU-ingeniør-eksamen - er efterhånden lige så nem som et Windows-skrivebord, og det kan hive mange flere brugere væk fra Windows af politiske grunde. Det kan koste mange milliarder dollar på relativ kort tid.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger leder til Lokal IT Servicecenter i Holstebro

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Specialist til IT-kontraktstyring i PET's IT-Afdeling

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S