Det var flotte ord, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i sin nytårstale udlagde regeringens nye IT-politik. Danmark skal være verdens bedste IT-nation, sagde han - ord der siden er blevet gentaget igen og igen. Både af medierne og af ham selv. Nyrups ambition vakte fortrøstning og optimisme i IT-branchen, som omgående gik i gang med at nedsætte udvalg og komme med forslag til konkrete tiltag. Glade for endelig at være kommet på dagsordenen, strømmede branchens ros ned over regeringen.
Sådan er det ikke længere. Ti måneder efter at de smukke ord faldt, er troen på Poul Nyrup Rasmussens visioner ved at smuldre. Tilliden er væk, og magteliten i den danske IT-branche har fået nok.
Regeringen mener det ikke alvorligt
- Jeg tvivler på, at regeringen mener alle de fine intentioner med Danmark som verdens bedste IT-nation særligt alvorligt, siger professor i IT-ret Mads Bryde Andersen.
Han er ikke ene om at sætte spørgsmålstegn ved regeringens handlekraft. En lang række topfolk i IT-branchen bakker overfor Computerworld Online op om kritikken selvom de fleste også medgiver, at visionerne i sig selv er prisværdige nok.
At Mads Bryde Andersen ikke er en hr. hvem som helst i IT-branchen illustreres af en kortlægning af magten i IT-Danmark, som Computerworld Online har lavet. Han sidder i et hav af arbejdsgrupper og udvalg, og har konkret været i front med borgerkortet, papirløs tinglysning og digitale signaturer. Tiltag der alle er mere eller mindre strandede. Af samme grund begynder han at fnyse, når man kalder regeringens ambitioner for flotte.
- Skulle Statsministerens udmelding være flot? Det må stå for din regning. Jeg har svært ved at se det flotte i bare at udtale den slags ord, når de ikke også følges af handling. Og handling har statsministeren jo ikke haft det store held med i de år, han har siddet for bordenden i regeringen. Udfordringen ligger jo i at turde træffe de vanskelige beslutninger, der for alvor kan føre os frem i forhold til andre, fastslår Mads Bryde Andersen og nævner borgerkort, digital signatur eller papirløs tinglysning som eksempler.
- Men borgerkortet blev skrinlagt ud fra nogle ubestemte følelser af, at det krænkede den personlige integritet. Den digitale signaturlov endte med et blive en afkalkning af et EU-direktiv. Og den papirløse tinglysning har regeringen valgt at udsætte "indtil videre", til trods for, at der ligger en gennemarbejdet betænkning, som alle det pågældende udvalgs medlemmer slutter op om. Dette er bare tre eksempler, som jeg personligt kender til. Talrige andre kunne nævnes, siger Mads Bryde Andersen, der af samme årsag har fravalgt at deltage i de lovforberedende udvalg. Ikke af bitterhed over skuffede forventninger, men fordi ?han ganske enkelt ikke har tid at spilde på det?.
Bred mistro
? Den eneste post, jeg har påtaget mig inden for de seneste år har været formandskabet for betalingskortpanelet, fortæller han.
Mads Bryde Andersens frustrationer deles af en række topfolk i IT-Danmark, som Computerworld Online har talt med. Over en bred kam lyder der mistro til regeringens vilje og evne til at leve op til egne ambitioner. Ambitioner som de fleste regner for opnåelige, hvis bare der var handling bag ordene. En af dem, der er bekymret, og gerne vil lægge navn til sin kritik er Michael Mathiesen, administrerende direktør for 2M Invest.
? Jeg er bange for at beslutningstagerne undervurderer, hvad det kræver at opnå resultatet. Der er ikke afsat ressourcer nok. Taktikken virker ikke gennemtænkt. Der mangler fokus på områder som uddannelse og forskning, der mangler fokus på potentialet ved samspillet mellem det offentlige og private, og på digitaliseringen af forvaltningen, siger Michael Mathiesen, der udover sin direktørpost også er medlem af regeringens IT-kreds, og bestyrelsesformand for IT-Brancheforeningen.
? Jeg kan godt følge Mads Bryde Andersen, når han synes det går for langsomt. Det er som om alle de ambitiøse projekter lynhurtigt er blevet en del af dagligdagen, i stedet for at få den nødvendige prioritet, siger Mathiesen, og understreger, at det er regeringens ansvar at sidde for bordenden og skubbe på, hvis drømmen om den bedste IT-nation skal blive virkelighed.
Slinger i valsen
En anden af spidserne i dansk IT er Conni Simonsen, administrerende direktør i Ericsson og formand for ITEK. Hun sidder sammen med Michael Mathiesen i regeringens IT-kreds. Og ligesom han er hun glad for regeringens visioner. Men hun finder det beklageligt, at det hidtil ikke er nået længere end scenarieniveau og ikke er indarbejdet i lovgivningen endnu. Det er ikke konkret nok, og der mangler konsekvens.
? Der har været for meget slinger i valsen. For eksempel indenfor forskningen. I regeringens oplæg til en ny finanslov skærer man på midlerne til forskning, når al logik siger, at det netop er der man skal satse, siger hun, og tilføjer:
? Man burde have defineret nogle klarere rammer tidligere, og det oplever jeg ikke at man har gjort.
Udviklingsdirektør Preben Mejer fra TDC mener, at der skal langt større fokus på områder som undervisning og organisationsstrukturer i erhvervslivet. Og der skal vel at mærke tænkes nyt.
? Det er ikke nok, at der er tilstrækkeligt med computere til alle. Vi skal videre end det, siger han, og kommer med eksempler som elektroniske tavler, bærbare pc'er og netværk. Han ser også gerne et større fokus på at bruge IT i undervisningen.
På samme måde mener Preben Mejer, at erhvervslivet er et af hovedfokusområderne, hvis Danmark skal realisere visionen om at være et foregangsland indenfor IT. For eksempel via øget samarbejde om konkrete projekter på tværs af virksomheder og på tværs af tid og sted.
Hvad angår regeringens IT-visioner, ser Mejer gerne tiden lidt an.
? Det er svært at sige, om der er politisk vilje til at følge visionerne op med handling. Det er min umiddelbare opfattelse, at der en velvilje, men om der også er evnerne og ressourcerne vil tiden vise. Men det er i hvert fald nu, at vi skal gøre noget, understreger han.
Regeringen skal lytte til udvalg
Mads Bryde Andersen giver også gerne regeringen et par råd med på vejen. For det første vil han gerne have regeringen til at følge sine temaer bedre igennem, også selv om der skulle opstå modvind.
? Når man som regering vælger at nedsætte et udvalg af eksperter for at komme med et lovforslag, har man en vis pligt til at lytte til dem, når de så i fuld enighed kommer med et forslag, siger han.
Mere konkret har han især to områder, som han finder vigtige.
? Borgerkortet ville i den grad løfte hele den offentlige forvaltning, fordi det vil sikre kommunikationen fra den enkelte borger og til det offentlige og dermed åbne den digitale forvaltning. Og så skulle alle de forskellige styrelser, kontorer og forvaltninger i højere grad søge hen imod ensartede platforme, så man ikke behøver genopfinde hjulet ved hvert IT-projekt, siger han.
