Onsdagens aviser om IT

Bredbånd til antenneforeningerne. Telenor afskriver dansk investering. Tættere på politisk IT-aftale. V skeptisk overfor digital tv. TDC vinder kapløbet om bredbåndskunder. Canal Digital udfordrer nethandel.

Bredbånd til antenneforeningerne

Televeteranen Henrik Lind har købt den danske afdeling af det svenske bredbånds-selskab Arrowhead med 3200 danske bredbåndskunder. Henrik Lind vil fremover fokusere på at levere bredbånds-kommunikation og senere telefoni på antenneforeningernes antenne-net. Han forventer, at selskabet fordobler antallet af kunder allerede i år. Med købet skifter selskabet navn til ArrowNet. (Dagbladet Børsen)

Telenor afskriver dansk investering

Telenor afskriver nu resten af den goodwill, som selskabet sidste år betalte for 75 procent af aktierne i det danske callcenter, Eurocom Tele Services. Købsprisen blev aldrig offentliggjort, men ifølge kvartalsregnskabet mangler Telenor at afskrive for 69 millioner kroners goodwill på den danske investering. (Dagbladet Børsen)

Tættere på politisk IT-aftale

Folketingets forligspartier er tæt på en aftale om en ny videnpakke til over to milliarder kroner over de næste år, som vil give et markant løft til investeringer i forskning og IT. Pengene skal findes ved at bruge mere end halvdelen af de 3,8 milliarder kroner, som staten tjente på UMTS-auktionen i september. For at få adgang til UMTS-milliarderne skal der være enighed mellem forligspartierne, der tæller regeringspartierne samt SF, CD, V og K. De to sidstnævnte har ellers tidligere fastslået, at UMTS-pengene skulle gå til afdrag på statsgælden. (Dagbladet Børsen)

V skeptisk overfor digital tv

Venstre tror stadig mindre på det digitale tv-net og overvejer at arbejde for en skrotning af nettet, hvis det kommende valg resulterer i en borgerlig regering. Med de oplysninger og erfaringer, der er tilgængelige i udlandet, tror Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, ikke på, at de kommercielle tv-stationer nogensinde vil gå med i det nye net. (Dagbladet Børsen)

TDC vinder kapløbet om bredbåndskunder

Den fri konkurrence for bredbåndsinternet ligner en illusion. Sonofon kan ikke gennemføre sin internetsatsning overfor private. Dermed står TDC nu reelt for leveringen af over 80 procent af bredbånds-internet. Godt nok leverer Cybercity og Tiscali ADSL til omkring 40.000 danskere, men de køber forbindelsen hos TDC, og sælger den videre. Flere analytikere betegner udviklingen som "meget uheldig". (Berlingske Tidende)

Canal Digital udfordrer nethandel

Satellit tv-udbyderen Canal Digital lancerer nu en interaktiv indkøbskanal, eTV, som selskabet forventer vil blive en seriøs konkurrent til butikshandel og handel på internet. Canal Digital forventer, at 25 procent af selskabets danske kunder inden for et år vil købe vare via den interaktive tv-kanal, der i første omgang vil tilbyde 600 varenumre - primært cd'er, dvd'er, videofilm og spil.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks