Det er primært for at leve op til borgernes forventninger til det offentliges serviceniveau, at det er nødvendigt med en gennemgribende digitalisering af de danske forvaltninger, ifølge afdelingschef Adam Wolf fra Finansministeriet.
? Det er blevet nemmere at sammenligne serviceniveauet på tværs via for eksempel internet. Kommuner kan sammenlignes med andre kommuner, og sektorer med samme sektor i andre lande, sagde Wolf til en konference om den digitale forvaltning i Århus tirsdag.
Denne adgang har ifølge afdelingschefen forårsaget et brud på den enkelte autoritets vidensmonopol. Læger mødes af patienter med lange diagnoseudskrifter fra sundhedshjemmesider på Internet. Miljøforholdene i Danmark, Sverige, eller for den sags skyld Californien kan uden videre overskues og sammenlignes. Borgeren bliver altså nemmere skuffet i sine forventninger til Danmark som verdens førende på de fleste områder.
Et øget pres
? I alt giver dette et øget pres for at yde allerbedst. En ydeevne, vi blandt andet kan opnå igennem en smidig og nem forvaltning samt en høj vidensautoritet. Og det er her den digitale forvaltning kommer ind, sagde han.
Wolf ser mange gevinster ved digitaliseringen. Muligheden for selvbetjening for borgerne og reduktionen af de administrative byrder er blandt dem. Men også mulighederne for vidensdeling på tværs, og en mere konsekvent og effektiv sagsgang er goder. Kort sagt et ordentligt skub til landets mange offentlige institutioner.
? Der vil være stordriftsfordele i systemet. Det kunne for eksempel være små kommuner, der går sammen om et fælles skattesystem. Men det kræver, at der bliver lavet fælles løsninger i de danske institutioner, sagde han.
For øjeblikket er Wolf og kræfter fra ministerierne, amtsrådsforeningen og kommunerne via Projekt Digital Forvaltning i fuld gang med at lægge op til at strømline lovapparatet til den nye dagsorden. Et arbejde, han meget gerne ser, at de enkelte forvaltninger rundt omkring i landet at deltager i via projektets hjemmeside. Her kan de skrive ind om de forskellige forhindringer, de møder på deres vej imod det fælles mål.
? Gevinsterne ved det her er enorme. Men det kommer til at kræve forandringsvilje og fælles indsats, hvis de skal nås, sagde Wolf.
Borgerne forventer
En anden oplægsholder, IT-chefen i Århus Kommune, Flemming Nielsen, er enig i, at borgerne forventer det øgede serviceniveau. Han mener endvidere, at de direkte forventer digitaliseringen af forvaltningerne.
? Borgerne har en forventning om, at det bliver indført. En undersøgelse viser blandt andet, at op mod 60 procent af borgerne godt kunne tænke sig at ordne deres økonomiske mellemværender med kommunen via internet, siger han.
Flemming Nielsen advarer dog mod at tage for let på omstillingen og bare overlade den til den digitale IT-afdeling. For hvis det skal lykkes, må det være igennem gennemgribende ændringer. Selve arbejdskulturen skal laves om.
? Det kræver engagement på "højt" niveau. Forstået på den måde, at engagementet skal være højt, og at der skal være opbakning oppefra i systemet. Og så skal vi være bedre til kommunikere det ud til alle, der har noget at gøre med forvaltningen. Det duer ikke, at der sidder mellemleder og modarbejder udviklingen, fordi de synes at det hele fungerer meget godt lige nu, og det er der da ingen grund til at lave om på, sagde han.
Den digitale borger
Konferencen var organiseret i anledning af Århus Kommunes IT-afdelings 50 års jubilæum sammen med PLS Rambøll, der i år udgav undersøgelsen "Den Digitale Borger", der på baggrund af telefon interviews forsøgte at kortlægge danskernes vaner og holdninger overfor en digital offentlighed.
Undersøgelsen viser blandt andet, at danskerne endnu ikke er begyndt at kommunikere elektronisk med det offentlige. Således har 83% af de danske internetbrugere aldrig sendt en e-mail til det offentlige. Danskerne er heller ikke gode til at informere sig om det offentlige via internet. 83% af dem bruger internet aktivt, besøger deres kommune sjældnere end en gang om måneden.
