Pc-salg falder fortsat

Antallet af solgte pc'er fortsætter med at falde. Analytikere regner ikke med, at bøtten vender før efteråret næste år.

Garnet strammer sig om den teknologiske industri, der oplever stadigt stigende vanskeligheder med afsætte pc'er til såvel private som virksomheder.

Antallet af solgte pc'er fortsætter nemlig med at falde for andet kvartal i træk, skriver BBC.

I løbet af de seneste tre måneder er antallet af solgte pc'er i Europa faldet med 11 procent i forhold til samme periode i fjor.

En rapport fra analyse-huset fra Gartner Dataquest peger ifølge BBC på, at faldet i vid udstrækning skyldes, at store virksomheder har udskudt eller aflyst store ordrer.

Samtidig har mindre virksomheder og organisationer udskudt eventuelle planer om at forny eller udskifte deres maskin-park.

Ifølge Gartner Dataquest er udviklingen foruroligende.

Selv om pc-salget faldt i sidste kvartal, var salget dengang dog større end det var i det tilsvarende kvartal sidste år.

Den udvikling er nu vendt. I tredje kvartal har salget været lavere end samme kvartal sidste år. Salg til virksomheder faldt med 4,3 procent mens salg til private faldt med 10,7 procent.

- Det er blevet meget værre. Vi tror, at vi nu har nået bunden, siger chef-analytiker i Gartner Dataquest, Brian Gammage, til BBC.

Han peger på, at de virksomheder, som pc-producenter i vid udstrækning er afhængige af, er netop de virksomheder, der nu afskediger medarbejdere og omstrukturerer produktionen for at spare penge.

Dystre udsigter

De sidste seks måneder har budt på store vanskeligheder for mange pc-producenter.

Og intet tyder på, at bøtten vender foreløbig. Truslen om yderligere nedkøling af det økonomiske klima har nemlig fået mange potentielle kunder til at klappe kassen i.

Ingen ønsker at sætte udgifts-tunge investeringer i maskiner i søen, når det er trængte tider.

Gartner Dataquest regner da også med, at pc-salget først vil begynde at tage fart igen i tredje kvartal 2002.

Ifølge Gartner Dataquest er pc-salget faldet mest på det tyske marked, hvor salget er faldet med 15,2 procent.

Der er dog også lys i mørket på det europæiske marked. Salget af pc'er er nemlig steget på det vågnende russiske marked samt på det italienske i forhold til samme periode sidste år.

Gartner Dataquest peger på, at pc-producenter som Compaq, Fujitsu-Siemens og IBM har oplevet fald i salget på mere end 10 procent, mens HP holdt sit niveau, og Dell endda formåede at få sit salg til at stige.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S