Nordjylland halter efter i IT-udvikling

På trods af udnævnelsen til digitalt fyrtårn halter Nordjylland bagefter, når det handler om udbredelsen af pc'er og internet. Det skyldes blandt andet, at der er flere arbejdsløse og færre borgere med længerevarende uddannelser end i resten af landet.

Selv om Nordjylland har satset massivt på IT i bestræbelserne på at blive digitalt foregangsområde, bruger nordjyderne pc og internet mindre derhjemme, end det er tilfældet i resten af landet. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Nordjyske Stiftstidende.

Undersøgelsen viser ifølge Nordjyske Stiftstidende, at 72 procent af nordjyderne har adgang til en pc fra deres hjem, mens landsgennemsnittet er 74 procent.

Samtidig har 56 procent af nordjyderne adgang til internet hjemmefra, hvor tallet for hele landet er 59 procent.

Nordjylland er forlængst blevet udråbt til at være et digitalt fyrtårn for resten af landet.

Med udnævnelsen var det hensigten, at regionen skulle være trækhest i ambitionen om blandt andet at udbrede IT i befolkningen.

Undersøgelsens resultat kommer imidlertid ikke bag på sekretariatschef for Det Digitale Nordjylland, Dorte Stigaard.

Hun siger til Nordjyske Stiftstidende, at man hele tiden har været klar over, at udbredelsen af IT i Nordjylland ikke er på omgangshøjde med resten af landet.

Den lavere udbredelse skyldes blandt andet, at Nordjylland har flere arbejdsløse og lavt-uddannede end resten af landet, mener Danmarks Statistik. Folk i arbejde og med længerevarende uddannelser i bagagen anvender nemlig internet mere end arbejdsløse og lavtuddannede.

Samtidig har man i Det Digitale Nordjylland fra begyndelsen valgt ikke at satse stort på den fysiske udbredelse af internet, da vurderingen var, at nordjyderne ville have en målrettet indføring, som var styret af deres individuelle interesser og ikke blot billige maskiner og adgang.

- Nordjyderne vil have nytteværdi. Der sker ikke mirakler, bare fordi vi er udpeget til IT-region og er i gang med udbredelsen, siger sektretariatschef Dorte Stigaard til Nordjyske Stiftstidende.

Hun peger desuden på, at Nordjylland er et så tyndt befolket område, at teleselskaberne har været tilbageholdende med at satse på bredbånd.

Målet med Det Digitale Nordjylland er dog fortsat, at alle nordjyder skal have direkte adgang til pc og internet. Og det skal nok ske, mener Dorte Stigaard. Det kommer bare til at ske i et lidt langsommere tempo end i resten af landet.

Undersøgelsen tegner dog et billede af, at de unge nordjyder mellem 19 og 29 i højere grad anvender internet end deres jævnaldrende i resten af landet.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job