Regeringen ønsker at støtte iværksættere og dermed gøre op med janteloven herhjemme. Metoden er at støtte samarbejder mellem iværksættere og forskerverdenen.
På en gang ligger der meget rigtigt i dette, men samtidig er det lidt trættende altid at høre om stereotyper om den danske iværksætter som enten en verdensfjern forsker, der ikke tør noget, eller en autodidakt person, der skal bruge lidt iværksætterklip på at starte en kiosk eller en anden lille servicevirksomhed.
Jeg ser en virkelighed, hvor iværksættere i stigende grad er seriøst erfarne folk med dyb indsigt og visioner, og hvor dem uden indsigt forlængst er siet fra i det benhårde udskilningsløb.
Iværksættere er nødt til at være strategisk nytænkende på både produkt og markedspenetrering, fordi alt nyt kopieres hurtigere, end man kan nå at bide sig rigtigt fast. Der er nødt til at være en hel vision bag processen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at kapitalmarkedernes risikovillighed stort set er væk, mens iværksætterne i dag slås med at nedbryde meget stive strukturer, hvor det største problem - som jeg ser det - ikke er mangel på risikovillighed hos hverken de potentielle iværksættere eller hos kapitalsektoren, men derimod mangel på den kritiske risikovillighed i markedet.
Når iværksættervirksomheden har sin første kunde, er det meget lettere at få risikovillig kapital, fordi man har påvist en levedygtighed af løsningerne og evnen til at bære dem fra tegnebordet og frem til salgbare løsninger, der vil kunne faktureres.
Og her bryder processen sammen.
Ingen offentlige kunder
Det offentlige system har stort set lukket sig selv ned som købedygtig kunde og efterspørger kun fra de store. Det gør danske opstartsvirksomheder ekstremt afhængige af de få store virksomheders villighed til at prøve nyt.
Virksomhedernes mangel på risikovillighed i de tidlige faser berøver danske opstartsvirksomheder det absolut kritiske marked til at komme i gang. Der er ganske enkelt for store barrierer ved at skulle gå direkte på eksportmarkederne. Og det er med til at sætte stærke begrænsninger på antallet af nye virksomheder og mindske overlevelsesraten for danske opstartsvirksomheder markant.
Dette bygger på min teoretiske specialisering indenfor innovation, mine erfaringer som tidligere iværksætter med en "born global", tidligere chefkonsulent i den tunge ende af IT-branchen, mine kontakter blandt iværksættere og nu iværksætter påny.
Risikovilligheden i markedet er det punkt, hvor Danmark er dårligst sammenlignet med andre markeder. Det er velkendt, at risikovilligheden er langt større i for eksempel USA, Sverige og Finland.
Det er ikke uden grund, at vi ofte omtales som kartel-Danmark. Det er for eksempel meget karakteristisk, at man ikke laver løsninger møntet på eksport, men kun fokuserer på at reducere konkurrencen i Danmark med en fælles løsning.
Danske virksomheder flytter ganske enkelt senere i fornyelsens livscyklus. Man afventer, at udlandet har testet et koncept, før man rykker. Og man er overbevist om, at det er det rigtige, fordi firstmover opfattes som spild af omkostninger. Den såkaldte dot.com-død er jo vand på denne mølle.
Men lige så lidt som en hvilken som helst firstmover-løsning er en sikker vinder, er fravær af firstmover en sikker fiasko, fordi det danske system undergraver sin egen evne til fornyelse.
Det er med til at forhindre opbygningen af en underskov af nye tiltag, der kan udvikle sig til konkurrencedygtige løsninger på eksportmarkedet, før de skal bruge alle deres kræfter på at slås med mere veletablerede spillere på vej ind på danske virksomheders hjemmemarked.
Hvad skal der til for at ændre dette?
Prøv med nepotisme
En mulighed er, at man appellerer til den gode vilje. Hvis alle gør sig umage for at se deres egeninteresse i at understøtte nye tiltag, kunne vi måske ændre den onde cirkel ved at etablere en slags partnerskaber mellem store og små virksomheder.
Det er velkendt, at innovationsandelen i nye virksomheder er langt højere end i større etablerede virksomheder, så det er i høj grad i de etablerede virksomheders interesse at omgive sig med fornyende kræfter.
På dette område er der heller ikke noget galt med lidt nepotisme. Hellere hjælpe en ny dansk virksomhed med at forbedre sit produkt og blive konkurrencedygtig end at hjælpe dens udenlandske konkurrent. Den danske virksomhed er måske din partner i morgen og med til at forbedre din konkurrenceevne.
Det vil være en yderst sund proces i retning af at rette virksomhedens aktiviteter mere mod værdisystemer i form af flere virksomheders fælles opbygning af værdi til kunder, fremfor at alt skal være in-house produceret.
Regeringen bør derfor i sin iværksætterpolitik sætte fokus på at sikre et risikovilligt marked, hvad enten det er privat eller offentligt.
Det vil i sig selv få flere iværksættere i gang, åbne op for den risikovillige kapital, forbedre netværksdannelsen og skabe grundlaget for sunde iværksættervirksomheder, der drives og modnes af efterspørgsel.
Jeg tror på den danske iværksætterkultur - vi er så lidt autoritetstro og veluddannede, at vi altid vil fokusere på at gøre tingene bedre.
Fremfor at fokusere så meget på janteloven hos iværksætterne, skal man måske fokusere på at nedbryde janteloven og vanetænkningen i både den offentlige og private indkøbsfunktion og forretningsudvikling.
