Det har hidtil været småt med oplysninger om substansen i videnskabsminister Helge Sanders (V) nye såkaldte superstyrelse, IT- og Telestyrelsen. I regeringens finanslovsforslag for 2002 bliver vi dog lidt klogere på, hvad styrelsen er sat i verden for.
Ambitionsniveauet er hævet. Ud over de opgaver, der tidligere lå i Statens Information og Telestyrelsen, får styrelsen nu også til opgave at føre regeringens IT-politik ud i livet.
Den skal blandt andet sikre optimale betingelser for en digital reform af den offentlige sektor og en fornuftig og sikker IT-anvendelse blandt borgere og virksomheder.
| Uddrag af forslag til finanslov 2002 om IT- og Telestyrelsen (§ 19.11.04)
IT- og Telestyrelsen, der fra 2002 er en ny statsvirksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, er dannet ved sammenlægning af Telestyrelsen og Statens Information. I forbindelse med etableringen af IT- og Telestyrelsen påtænkes Lov om Telestyrelsen ophævet. IT- og Telestyrelsen har som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for de centrale områder af regeringens IT-politiske strategi, der har til formål at sikre: - en tilgængelig, effektiv, sikker og billig digital infrastruktur for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder I den forbindelse skal styrelsen, som led i ministeriets enhedsorganisation, tillige deltage aktivt i ministerbetjeningen, herunder rådgivning af ministeren om tele-, kommunikations- og IT-faglige forhold og -lovgivning samt udarbejdelse af policyoplæg, lovforslag og bekendtgørelser i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings departement samt bidrag til besvarelse af Folketingsspørgsmål, borgerbreve m.v. |
- Med de nye detaljer, vi har fået om styrelsen, er der ingen tvivl om, at det er en klar opprioritering. Hvis punkterne i finansloven bliver taget alvorligt, rykker det ved magtforholdet mellem departementet og IT- og Telestyrelsen, der får udvidet sit arbejdsområde, siger Knud Erik Skovby, der er direktør ved Center for Teleinformation på DTU.
So far so good
Foreningen af IT-professionelle, Dansk Dataforening, sendte i midten af januar et brev til Helge Sander, hvor den gjorde rede for forventninger og krav til den nye styrelse.
Tony Franke, der er direktør i foreningen, er positivt indstillet over for den formålserklæring, der fremgår af finansloven, men glæder sig til at se styrelsens endelige form.
- Jeg mener godt, at vores forslag kan rummes i den overordnede ramme, der er givet i finansloven. Så langt så godt. Men vi kan først afgøre om vi er tilfredse, når styrelsens struktur og bemanding er på plads, siger Tony Franke.
Han fremhæver styrelsens evne til at implementere IT-politikken som altafgørende.
- En fusion af Statens Information og Telestyrelsen gør det ikke alene. Men ideen med at have en stærk styrelse, der skal stå for at implementere de visioner, politikker og handlingsplaner, der vedtages i departementet er god. Når bare den formår at sætte handling bag ordene, siger Tony Franke.
Kompetencen mangler
Kim V. Andersen, der er lektor på Institut for Informatik ved Handelshøjskolen i København og gennem flere år beskæftiget sig med brugen af IT i det offentlige, er ikke så sikker.
På trods af de proaktive hensigter med den nye IT- og Telestyrelse, tvivler han på, at den nye styrelse overhovedet kan føre ambitionerne ud i livet.
- Spørgsmålet er, om de nye rammebetingelser, der er udstukket, overhovedet ændrer noget. Hvis ambitionen er en øget digitalisering af forvaltningen, sker det ikke alene ved at et rådhus eller Slotsholmen begynder at bruge mere IT, siger han og fortsætter:
- Forvaltningen har et kompetenceproblem i forhold til at bruge IT, som skal løses, før det overhovedet vil lykkes at leve op til nogle af IT- og Telestyrelsens mål. Det er blandt andet galt hos mellemlederne i det offentlige, der ikke altid er digitalt parate, siger Kim Andersen.
IT- og Telestyrelsen har i år et driftsbudget på 221,1 millioner kroner, hvilket i grove træk svarer til det beløb Statens Information og Telestyrelsen tilsammen blev drevet for.
Den nye styrelses mål og midler er stadig på tegnebrættet, men efter planen skal der være standerhejsning 1. april. Det er endnu ikke fastlagt, hvem der skal være øverste chef.
