Digital signatur hjælper nye virksomheder

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har succes med at uddele digital signatur til advokater, revisorer og banker. Med systemet tager det kun nogle få minutter at oprette et nyt selskab, og det har mere end hundrede iværksættere allerede benyttet sig af.

Advarsel: Det følgende er en succeshistorie om en offentlig styrelse, der har implementeret et IT-system med digital signatur, der gør det hurtigere, nemmere og billigere for erhvervslivet. Og det fungerer.

Siden september sidste år har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uddelt certifikater til digital signatur til hver tredje advokat i Danmark foruden en lang række advokatsekretærer, og de har allerede været flittigt i brug til at oprette nye selskaber for advokaternes klienter.

Centergaarden i Holbæk har oprettet mere end ti selskaber digitalt.

? Når folk har besluttet sig for at stifte virksomhed, skal det ofte gå hurtigt. Så kommer advokaten farende ud i forkontoret med beskeden: ?Nu er der skrevet under?, fortæller advokatsekretær Anne Bjergvang fra Centergaarden.

Det skal gå stærkt ? digitalt

Så udfylder hun papirerne, og det er det, der i dag sker direkte på skærmen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister. En digital signatur som logon garanterer over for styrelsen, hvem hun er.

Det første, der sker, er, at hun reserverer virksomhedens navn og opretter en kladde med et password. Så kan hun ringe klientens revisor og bank op og give dem passwordet. Med deres digitale signatur kan de så gå ind på sagen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og bekræfte, at værdierne er til stede som krævet. Hvis det er aktiver som biler, maskiner eller ejendomme, bekræfter revisoren, at de findes, og hvad de er værd. Er det rede penge, skriver banken under på, at pengene står på en nyoprettet konto i virksomhedens navn.

Slut med faxer og slut med at køre rundt med dokumenter.

? Når de elektroniske dokumenter er på plads, skriver jeg under med min digitale signatur, og så farer jeg tilbage til mødet mellem advokaten og klienten og siger: ?Nu er det registreret?, fortæller Anne Bjergvang.

Indtil videre har kun tre advokatsekretærer ud af Centergaardens 30 medarbejder fået digital signatur.

? Men vi har netop i dag besluttet, at alle skal have digital signatur. Så vi også kan bruge den til sikker kommunikation pr. e-mail, fortæller Anne Bjergvang.

Hun afviser, at det var besværligt at installere de digitale certifikater, også selv om hun var nødt til at læse et par manualer først. Og selv om man flere steder er nødt til at foretage en række indstillinger manuelt ? som for eksempel at sætte sikkerheden i browseren til høj.

Analog bestilling nødvendig

? Jeg brugte vel en lille formiddag på at sætte mig ind i det og bestille certifikaterne. Og så en anden formiddag på at installere dem på tre maskiner. I min hverdag bliver det sådan ind imellem en masse andre opgaver, siger advokatsekretæren med et smil.

Til gengæld kan man ikke undgå analog fax, kuverter, frimærker og underskrifter med kuglepen på papir, når man skal have en digital signatur.

? Jeg sidder lige op ad faxen, hvor bestillingerne på certifikater kommer ind, og den tikker lystigt i disse dage, fortæller afdelingsleder i TDC Internets certifikatafdeling, Morten Storm Petersen.

Det er TDC?s medarbejdercertifikater, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har købt over Statens og Kommunernes Indkøbs Services (SKI) aftale. Og da en medarbejder underskriver digitalt på virksomhedens vegne, er TDC nødt til først at have en kontrakt med virksomheden, der udnævner en ansvarlig kontaktperson.

? Men vi arbejder på at udvikle et system, hvor man kan bestille de efterfølgende certifikater til virksomheden digitalt i en webbrowser, fortæller Morten Storm Petersen.

Digital signatur er vejen frem

Siden begyndelsen af 90?erne har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen haft digitale systemer i kommunikationen med erhvervslivet, men efter indførelsen af digital signatur hos advokater, nogle få revisorer og nogle få medarbejdere, er det den vej, det skal gå i fremtiden.

? Hvis vi skulle fortsætte med digital forvaltning, skulle vi være helt sikker på, hvem der sidder i den anden ende, så digital signatur var nødvendigt, fortæller projektleder Thorbjørn Langkilde fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Han peger på, at næste projekt er at åbne mulighed for online-ændringer af selskabernes vedtægter ? og at få virksomhederne til at aflevere de lovpligtige regnskaber digitalt.

Enklere regnskab

? I dag står en af vores medarbejdere og scanner 100 til 200 sider ind for hvert regnskab, vi får, og så bliver de lagret i PDF-format. Hvis virksomhederne afleverede og underskrev dem digitalt, kunne man sammenligne regnskaberne, fordi så vil data automatisk komme ned i de rigtige felter fra begyndelsen af, forklarer han.

Men det kræver, at endnu flere revisorer erhverver sig en digital signatur. I dag har lidt over hundrede revisorer erhvervet sig en digital signatur.

I samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilbyder Advokatsamfundet samt de to foreninger for henholdsvis registrerede og statsautoriserede revisorer en gratis digital signatur frem til den første maj. Derefter kommer de til at koste omkring halvtreds kroner. Så der bruges både gulerod og pisk for at lokke revisorerne til at bruge digital signatur.

? En del revisorer afleverer attester for de butikker, der har under 23 millioner kroner i omsætning, fordi de må holde åbent om søndagen. Og dem accepterer vi kun at modtage digitalt. Vi har fået en enkelt på papir, den sendte vi tilbage, fortæller Thorbjørn Langkilde.

Indtil videre har revisorerne fået en adgangskode med posten, men han regner med, at den funktion også overgår til digital signatur i løbet af sommeren.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har valgt softwarebaserede såkaldte klasse II-certifikater fra TDC ? altså ikke kvalificerede certifikater, hvor medarbejderne skulle møde personligt op på posthuset og legitimere sig. Når virksomheden har underskrevet en aftale med TDC Internet, bestiller medarbejderen selv certifikatet, og TDC sender pin-koden i maskinkort, ligesom når man får nyt Dankort.

? Det ville have været for besværligt, hvis de skulle på posthuset og legitimere sig. Så tror jeg ikke, at vi havde fået det udbredt i samme grad, vurderer Thorbjørn Langkilde fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S