Portræt af en WAP-superbruger

En lille eksklusiv skare af brugere er glade for WAP-funktionen i deres mobiltelefoner. Computerworld Online har talt med en WAP-superbruger, der mener, at vi andre går glip af en masse.

På hans hjemmeside fylder kontaktoplysningerne to skærmbilleder. Alt er med, herunder en række måder at kontakte Hans-Henrik Ohlsen på via hans mobiltelefon.

Han hører til den lille gruppe af danskere, der har taget WAP til sig. Blandt Computerworld Onlines læsere er der kun omkring 14 procent, der udnytter WAP-funktionen i deres mobiltelefoner.

- De fatter slet ikke, hvad de går glip af, siger Hans-Henrik Ohlsen om den store restgruppe, der enten kun sjældent bruger WAP eller slet ikke vil kendes ved den lille funktion.

- Jeg prøvede engang at teste, hvor meget sælgere af mobiltelefoner ved om WAP. Det viste sig, at netop sælgerne nok er den største hindring for udbredelsen af WAP herhjemme, siger WAP-superbruger Hans-Henrik Ohlsen.

Han bruger ikke WAP til at surfe rundt på vidt forskellige sider, men har et mindre antal bogmærker, som han bruger igen og igen.

- Jeg ser ikke WAP som noget enkeltstående. WAP skal bruges sammen med eksempelvis en internetopkobling eller et avisabonnement, siger Hans-Henrik Ohlsen.

Bedst til nyheder

Han bruger især WAP til at læse nyhedsoverskrifter, og hvis der er noget, der fænger, læser han hele artiklen, når han får adgang til en computer med internetopkobling.

Hans-Henrik Ohlsen har desuden oprettet en e-mail adresse, der kanaliserer beskederne direkte til hans mobiltelefon, når han er ude at rejse.

Udstyret er ikke prangende. Hans-Henrik Ohlsen bruger en Siemens S35i mobiltelefon, der for længst er udgået af Siemens-sortimentet, og en Psion Revo håndholdt computer med tastatur og en stor skærm.

Han er tilfreds med både hastighed og tilgængelighed og ser ingen grund til at investere i en ny mobiltelefon med GPRS.

Få minutter

Selvom Hans-Henrik Ohlsen kan betegnes som superbruger, bruger han relativt få minutter på WAP-tjenester.

- På en uge bliver det ikke til mere end 15-30 minutter, men det dækker over mange lynhurtige besøg, siger han.

Hans-Henrik Ohlsen beskæftiger sig professionelt med WAP som medredaktør på det internationale magasin Wireless Business & Technology, og han er ligeledes kontaktperson i Dansk Dataforenings erfaringsgruppe for trådløse teknologier.

- WAP-leverandørerne er meget dårlige til at markedsføre deres WAP-sider. Det gælder også hjemmesider, der blot som en ekstra service tilbyder informationer på WAP, siger Hans-Henrik Ohlsen, der også er utilfreds med den måde, telefonbutikkerne reklamerer for WAP.

- Jeg prøvede engang at teste, hvor meget sælgere af mobiltelefoner ved om WAP. Det viste sig, at netop sælgerne nok er den største hindring for udbredelsen af WAP herhjemme. Nogle blev direkte sure, hvis man spurgte ind til telefonernes WAP-funktioner, fortæller Hans-Henrik Ohlsen.

Men de fatter jo ikke, hvad de går glip af.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Haderslev Kaserne

    Sydjylland

    Timengo DPG

    Senior Teknisk Onboarding Konsulent

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kryptokustode til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S