EU bruger dansk telemodel

Danmark har glansbilledstatus i EU, når det gælder forhold på telemarkedet. En samlet pakke af direktiver blev forleden godkendt af ministerrådet, og flere af tiltagene for at øge konkurrencen er hentet i Danmark.

Danmark sætter et fingeraftryk på europæisk telepolitik. En omfattende telepakke blev forleden godkendt af EU's ministerråd, og flere af direktiverne i pakken er inspireret af dansk praksis.

Formålet med telepakken, der har været undervejs i flere år, er overordnet at sikre gennemsigtighed og fri konkurrence for kommunikationsnet og -tjenester.

Det drejer sig især om teleselskaberne, der skal øge konkurrencen til glæde for de europæiske forbrugere.

Til gengæld får de lettere adgang til at søge om frekvenser og andet, der er reguleret af myndighederne. Vilkårene skal være ens i alle medlemslandene.

Konkurrence

Telepakken består af fire direktiver og en beslutning. Populært sagt lægger direktiverne op til, at færre myndighedsopgaver skal varetages af det, vi herhjemme kender som Telestyrelsen.

Flere opgaver skal til gengæld løses af Konkurrencestyrelsen.

Store teleselskaber, der har monopollignende status på et marked, forpligtes samtidig til at levere mere gennemsigtige oplysninger til myndighederne.

Herhjemme imødekom TDC denne udvikling, da koncernen i 2000 af egen drift blev splittet op i flere selvstændige selskaber, herunder TDC Tele Danmark, TDC Mobil og TDC Internet.

Danske erfaringer

Også den danske lovgivning er igennem de senere år blevet forberedt på disse harmoniseringer.

Det, sammenholdt med at der ikke er egentlige monopolforhold på det danske telemarked, har fået EU's embedsmænd og politikere til at vende blikket mod Danmark, da der skulle hentes erfaringer forud for vedtagelsen af direktiverne.

I de kommende måneder skal Videnskabsministeriet danne sig et overblik over, hvilke danske love, der alligevel skal justeres på grund af EU's nye telepakke.

Oprindeligt skulle telepakken have omfattet et sjette direktiv om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred. Det blev dog så omfattende, at det behandles for sig selv.

Forslaget indebærer, at borgernes rettigheder indenfor kommunikation udvides fra primært telefoni til også at gælde internet. For eksempel vil direktivet beskytte EU-borgerne mod spam, altså uønskede reklame-emails.

Relevant link:

Ministerrådets pressemeddelelse

Kompasbank A/S

AI & Data Engineer

Københavnsområdet

Akademikernes A-kasse

AI-platformsudvikler til Akademikernes A-kasse

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-koordinator: Vil du støtte FMI med opbygningen af Forsvaret i Ballerup?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS