I-mode lanceres i Europa i næste uge

Det tyske mobilselskab E-Plus starter nu en aggressiv kampagne for det japanske I-mode system. Den særlige I-mode telefon kommer til at koste 1.900 kroner, og selve tjenesten koster 22 kroner om måneden.

Tyske teknologifreaks skal ud og købe nye mobiltelefoner i næste uge. Mobilselskabet E-Plus åbner på fredag for salg af abonnementer til den europæiske udgave af japanernes I-mode-system, og selve netværket går i luften fra 16. marts.

Fra starten giver abonnementet adgang til 60 indholdsleverandører, der stiller nyheder, vejrudsigter, sport, underholdning og finansielle tjenester til rådighed for kunderne.

En interessant forskel fra WAP, som aldrig er blevet nogen stor succes i Europa, er konceptet i I-mode, der som udgangspunkt går ud på at lade indholdsleverandører skumme fløden og tjene penge på deres indhold.

Til gengæld får mobiloperatøren en provision for at stille indholdet til rådighed for sine kunder.

Baseret på GPRS

I-mode er baseret på GPRS, hvilket vil sige, at telefonen hele tiden er på nettet, og forbruget afregnes derfor i datamængder i stedet for minutter.

Den eneste mobiltelefon, der understøtter I-mode på GSM-nettet, kommer fra den store japanske elektronikkoncern NEC og leveres i Tyskland til en særlig introduktionspris på 249 euro (knap 1.900 kroner).

Udover udgiften til det almindelige mobilabonnement kræver I-mode et særligt tillæg på tre euro om måneden (22 kroner). Indholdsleverandørerne kan forlange op til to euro (15 kroner) per måned for hver tjeneste.

Endelig har E-Plus prissat selve dataforbruget til en 0,01 euro (7 øre) per kilobyte. Ligesom med WAP er der typisk tale om meget beskedne datamængder, der skal overføres.

I-mode giver mulighed for at sende e-mails på op til 1.000 anslag, men det koster en tillægsafgift på 0,19 euro (1,41 kroner), oplyser E-Plus i en pressemeddelelse.

30 millioner kunder i Japan

Det er det hollandske teleselskab KPN, der har tegnet en licensaftale på I-mode hos systemets japanske opfinder, mobilselskabet NTT DoCoMo.

E-Plus i Tyskland ejes af KPN, men selskabet har altså valgt at lade sit datterselskab introducere den japanske teknologi i Europa. I-mode udbydes først de til hollandske kunder fra midten af april. KPN's belgiske datterselskab, KPN Orange, åbner for I-mode tjenester i juni.

I-mode har eksisteret i Japan siden 1999, og alene der har NTT DoCoMo nu 30 millioner abonnenter på systemet. Det har givet blod på tanden, og derfor drømmer japanerne nu om en voldsom ekspansion i Europa og USA, hvor selskabet samarbejder med AT&T, Sun Microsystems, Microsoft, AOL Time Warner og Hewlett-Packard.

Relevant link:

E-Plus I-mode (på tysk)

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Aller Leisure A/S

    Erfaren softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse