Godt resultat til Saxo Bank

Saxo Bank erklærer sig overordentlig tilfreds med resultatet for 2001. Selv om overskuddet faldt en smule, steg aktiverne og de finansielle poster markant. Banken forventer fortsat vækst i år.

Efter et turbulent år med voldsom vækst og store forandringer lukker Saxo Bank regnskabsbogen for 2001 med en overordentlig tilfreds mine.

Siden Saxo Bank i begyndelsen af 2001 fusionerede med søsterselskabet Internet Invest Technology er antallet af bankens net-kunder steget fra 50.000 til 110.000 meddeler selskabet.

Banken kom ud af 2001 med et overskud på 10,2 millioner før skat.

Trods en markant stigning i de samlede aktiver og finansielle poster er overskuddet dermed faldet i forhold til resultatet for 2000, hvor banken kom ud med et overskud på 10,6 millioner kroner.

Saxo Bank betegner dog - dette til trods - resultatet som tilfredsstillende og har store forventninger til det kommende regnskabsår.

Kim Fornais, der er en af bankens to administrerende direktører, mener, at banken har formået at cementere sit navn i løbet af året.

Sammen med det kraftigt forøgede antal brugere af butikken har det i høj grad øget hans tro på fremtiden.

- Jeg er meget tilfreds med årets resultat. Vi har formået at skabe en robust og kontrolleret vækst og mener, at navnet har vokset sig stærkt. Vi mener, at vi har et stærkt grundlag for vækst i de kommende år, siger han.

Aktiver og resultat steget

Saxo Banks samlede aktiver var ved udgangen af 2001 på 447 millioner kroner. Det svarer til en stigning på 53 procent siden udgangen af 2000.

Det samlede resultat af finansielle poster steg til 97 millioner kroner, hvilket er en stigning på 49 procent i forhold til udgangen af 2000.

Banken har blandt andet haft pæn succes med at levere handelsinfrastrukturen til andre banker og finansielle institutioner, hvor Saxo Bank til gengæld for dette får halvdelen af indtjeningen ved partnernes handel.

Ordningen er med til at holde antallet af ansatte nede, idet banken kan undgå at etablere filialer.

Alligevel steg antallet af medarbejdere i Saxo Banks medarbejderstab markant i 2001 - til dels på grund af fusionen med Internet Invest Technology i begyndelsen af året.

I et gennemsnit over hele året havde banken 93 fuldtidsansatte i 2001 mod blot 46 i 2000. De nye stillinger er især dealer-stillinger, kunderådgivere og IT-medarbejdere.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S