Piratkopiering koster kollegie kassen

Rigshospitalets Kollegium i København skal betale 300.000 kroner i erstatning for at have piratkopieret 16.000 stykker musik via kollegiets interne netværk.

Omfattende og systematiseret piratkopiering af mange tusinde musiknumre koster nu Rigshospitalets Kollegie i København 300.000 kroner i erstatning til rettighedshaverne.

Det er kollegiet og Antipiratgruppen - der repræsenterer rettighedshaverne - blevet enige om i et indgået forlig, efter Antipiratgruppen oprindeligt havde krævet et betydeligt større beløb i erstatning.

Gruppen valgte dog i sidste ende at tage hensyn til de studerendes økonomi, skriver DR Online.

På kollegiet - der huser 420 studerende - var der blevet indrettet en jukeboks over det interne netværk, der forbinder samtlige kollegie-værelser med hinanden og giver adgang til internet og e-mail.

Gennem netværket og jukeboksen fik de studerende adgang til op mod 16.000 piratkopierede musik-numre.

Efter et besøg af fogeden og Antipiratgruppen tog såvel Kollegierådet og netudvalget afstand fra piratkopieringen og ændrede systemet, så det nu ikke længere er muligt, at distribuere piratkopieret musik via det interne netværk.

For to år siden fik Antipiratgruppen ram på 10 kollegianere på Danmarks Tekniske Universitet, der efterfølgende kom til at betale 240.000 kroner i erstatning.

Trods en række kontrolbesøg er den systematiserede kopiering på Rigshospitalets Kollegium det første større tilfælde siden da.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks