For blot tre-fire år siden troede brede dele af webbranchen, at bannerannoncer ville generere penge nok til at dække langt størstedelen af udgifterne. Det var før begrebet ?banner-blindhed? dukkede op ? og websteder måtte sande, at netbrugerne har vænnet sig til at fokusere blikket på midten af skærmen og dermed overse bannerne i toppen og ved siderne.
Netbrugerne har vænnet sig til, at der blot er annoncerne ? og dem gider de ikke spilde tid på. Men det gør deres børn, understreger en ny undersøgelse foretaget af den danske ekspert i web-usability, Jakob Nielsen.
Han har netop offentliggjort en rapport ?Website Usability for Children?, hvor han blev overrasket over i hvor høj grad, børn i alderen fra seks år og opefter klikker på reklamerne.
- Det sker ofte ved en fejl, fordi børnene tror, at det er en del af indholdet på siden. De lader sig lokke af den farverige grafik og brugen af populære figurer ? eksempelvis Pokémons, forklarer han i rapporten.
Jakob Nielsen opfordrer derfor stærkt forældre og andre voksne i barnets hverdag til at undervise barnet om realiteten bag netreklamer, og hvordan børnene kan genkende dem. Imidlertid mener han ikke, at forældrene skal anskaffe software, der filtrerer skærmen for reklamer og andet uønsket indhold.
- Ofte blokerer det også for politisk, religiøst, medicinsk og andre vigtige former for indhold på nettet, noterer han og hans medforfatter Shuli Gilutz fra Nielsen Norman Group.
Websteder overvurderer børn
Jakob Nielsen og Shuli Gilutz har interviewet og testet 55 børns brug af 24 websteder ? designet for børn ? og tre for voksne, Amazon, Yahoo og vejrsitet Weather. Børnene var amerikanere og israelere i alderen 6 ? 12 år.
Undersøgelsen viser blandt andet, at børnene generelt faktisk havde nemmere ved at navigere rundt og forstå de to voksen-websteder, Amazon og Yahoo, end flertallet af børne-websteder.
- De to websteder er fokuseret på simplicitet og overholdelse af konventioner omkring overskuelighed og navigation. Derfor kan børn med deres intuitive brug af nettet umiddelbart forstå webstederne. Flere af børne-webstederne er fyldt med indviklede interaktive tilbud, der tilmed er gemt godt væk, skriver de to forfattere.
Ifølge Jakob Nielsen afspejler det en sejlivet, men misforstået myte om, at børn ? opvokset med nettet ? er teknologiske mestre, der kan overvinde ethvert problem, når de bruger computere. Det kan de ikke, når det gælder besværligheder ved at forstå opbygning og navigation på et websted.
Ringe brugervenlighed på børne-webstederne handler oftest om manglende besked til brugeren om, hvor på webstedet han befinder sig, og fejlagtige betegnelser for den enkelte sektion på et websted. Flere gange refererer navigationsoversigten til den samme side ? bare med forskellige betegnelser. Det forvirrer og irriterer børn.
Sproget er endvidere unødigt poppet med webstedets egne ny-opfundne ord placeret på brugergrænsefladen. Her stod børnene ofte af, fordi de ikke forstod ordene. Almindeligt lige-ud-af-landevejen-sprog er at foretrække, pointerer Jakob Nielsen.
Problemet for webstederne er, at børnene enten keder sig eller føler sig talt ned til ? og derfor klikker væk for ikke at komme tilbage.
70 gode råd til børne-websteder
Resultaterne fra snakken med de 55 børn pinder Jakob Nielsen ud i hele 70 gode råd eller rettere en tjekliste til webdesignere, som gerne vil have børnene i tale.
Flere af rådene går på at huske, at børn elsker farver, lyd og interaktivitet samt mulighed for at løse små opgaver eller spille spil. Tekst er de ikke afskrækket af. Den skal blot være kortfattet og tale til børnene på det niveau, som de befinder sig på.
I endnu højere grad end ved et voksen-websted skal der være maksimalt ét klik mellem barnet og en underholdende aktivitet. Den aktivitet ? eksempelvis et spil ? skal fungere perfekt. Det er vigtigere end mange funktioner i spillet, fordi fungerer noget ikke, smutter børnene med det samme. Tålmodighed kendetegner ikke børn.
Endelig bør webstederne tilpasse informationerne på den enkelte side, så de kan ses med en skærmopløsning på 800 x 600. Det minimerer behovet for at køre ned over skærmen med musen eller piletasterne. Jakob Nielsens undersøgelse viser nemlig, at det gør børn så godt som aldrig.
Derfor skal al væsentlig information kunne ses på åbnings-skærmbilledet.
Endelig bør designere huske, at børn såvel som deres forældre vil have kontrol over, hvad der sker på skærmen hele tiden. Børnene bryder sig ikke om at sidde fast i et spil eller en animeret filmstump ? uden at kunne klikke væk. Det skal der altid være mulighed for, men sådan er det sjældent, konstaterer han.
Egentlig er det enkelt, konkluderer Jakob Nielsen.
- Børnene vil have et seriøst og gennemtænkt indhold, men præsenteret på en underholdende og overskuelig måde. Ellers smutter de, skriver han.
Relevant link:
Omtale af rapporten på Jakob Nielsens eget websted Useit.com
