Danskere åbner døren til Japan

Det japanske erhvervsliv er berygtet som særdeles vanskeligt for udenlandske virksomheder, men det lykkedes for to danske IT-iværksættere at skabe kontakt på to dage via en særlig matchmaking-konference arrangeret af Osaka Handelskammer.


Mayumi Abe er assistant manager i Osaka Handelskammer. Computerworld mødte Mayumi Abe i København, hvor hun var på vej rundt til nystartede IT- og biotekfirmaer som Cureon, Natimmune, 2 BM, Certus, og Mobintech for at fortælle om dette års Global Venture Forum.
Foto: Torben Klint

Chancen for at komme ind og få kontakt med det japanske erhvervsliv er stor på matchmaking-konferencen Global Venture Forum (GVF).

Sidste år havde 30 procent af de deltagende firmaer indgået eller var lige ved at afslutte kontrakter om nye japanske salgskanaler, venture-penge eller teknologiske samarbejder seks måneder efter konferencen.

Det var på GVF i 2001, at danske iværksættere for første gang var med, siden konferencen startede i 1995. Hjulpet godt på vej af ?Invest in Denmark? og den danske ambassade i Japan deltog firmaerne Zensys og Array Technologies. For Zensys (trådløs kommunikation) blev det til en aftale på stedet med en større japansk virksomhed, og Array (software) arbejder stadig med de opnåede japanske kontakter.

En succesrate på 30 procent overstiger langt lignende arrangementer med matchmaking for nystartede virksomheder i den vestlige verden. Forklaringen er tilsyneladende et nøje planlagt arrangement med japansk akkuratesse af Osaka Handelskammer, hvor et gennemsnit på seks møder pr. virksomhed aftales på forhånd med japanske firmaer, mens otte møder arrangeres på stedet.

Der skabes også på forhånd kontakt pr. post og e-mail til 10.000 specielt udvalgte japanske virksomheder med de udenlandske firmaers profiler.

Der er hjemmeside, oversættelse og simultantolkning. Dertil kommer, at deltagerne skal ansøge, vurderes og godkendes, før de kan rejse til Osaka og få 25 minutter til at præsentere deres forretningsplan.

Prisen for hele arrangementet er 1.900 dollars (knap 16.000 kroner) pr. virksomhed eksklusive transport, hotel og mad. Men det er gratis at ansøge, betalingen falder først, når virksomheden er udvalgt. For at komme i betragtning skal man kunne præsentere en ny og unik forretningsidé og teknologi af høj kvalitet.

GVF er matchmaking i højteknologi med fokus på IT og kommunikation, bioteknologi, miljø og energi og avancerede materialer.

Sidste år ansøgte 136 firmaer (90 udenlandske og 46 japanske), men kun 35 (25 udenlandske og 10 japanske) slap gennem nåleøjet, heriblandt Zensys og Array. Det var mindre firmaer, de fleste med under 10 år på bagen og med under 100 medarbejdere.

Matchmaking-konferencen holdes i år i Osaka, Japan den 24. ? 25. oktober.

Interesserede iværksættere kan henvende sig til Mayumi Abe, Osaka Handelskammer, på e-mail: abe@osaka.cci.or.jp.

Man kan læse mere om ansøgningsproceduren på www.gvf.ne.jp.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job