NTI: E-learning i bløde fag

Læring via pc'en kan ikke kun bruges til hårde emner og teknologibaseret træning. Bløde termer som teambuilding og udbredelse af virksomhedens værdier kan også sagtens gennemføres som e-learning.

E-learning er ikke kun for teknikere, der skal kunne vende og dreje en motordel i et 3d-miljø på skærmen.

Læring via pc'en er lige så egnet til de bløde fag som til de hårde, var budskabet i den første keynote tirsdag morgen på NTI-messen i Bella Center.

- Vi skal bruge e-learning til teambuilding og projektarbejde, sagde direktør Christian Ravn fra e-learningfirmaet Moch.

Han nævnte som eksempel en cd-rom fra entreprenørkoncernen NCC, der introducerer nye medarbejdere til firmaets værdisæt, historie og arbejdsområder.

Også hårde emner

- Men samtidig benytter NCC muligheden for at give medarbejderne en introduktion til de hårde emner, for eksempel hvordan man arbejder med firmaets IT-systemer, fortalte Christian Ravn og demonstrerede en gennemgang af, hvordan man vedhæfter en fil i en Lotus Notes e-mail.

E-learning har også hjulpet uddannelsessteder med at gøre hensygnende studieretninger spændende igen.

Som eksempel nævnte Christian Ravn Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, der havde problemer med at tiltrække unge til sine uddannelser, selvom efterspørgslen efter arbejdskraften er markant.

Ung målgruppe

- Vi udviklede et e-learning-system, der var tro mod målgruppen på især piger på 17-19 år, forklarede Christian Ravn og demonstrerede systemet.

Sagligheden er bevaret med en dyb mandestemme, der oplæser teksten på skærmen. Faget hedder tandmorfologi (læren om tændernes udformning).

Eleven bliver ført igennem en grundig gennemgang af tænderne med billeder, der kan roteres på kryds og tværs. Sagligt, men sikkert mere spændende end en forelæsning i et auditorium.

Da skolen ikke har mulighed for at tilbyde eleverne en tilfredsstillende internetadgang, bliver e-learning-systemet afviklet fra en cd-rom.

Eksamen på diskette

Efter et tre ugers forløb afleverer de studerende en diskette med "eksamensresultaterne" til underviseren, sagde Christian Ravn.

Netop de unge er en klar målgruppe for e-learning:

- Vi bliver tit bedt om at levere e-learning til de unge, "generation Y", som har andre forventninger til deres kommende arbejdspladser og er meget modtagelige over for disse metoder, sluttede Christian Ravn.

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Rambøll Management Consulting

Senior Software Engineer

Midtjylland

A&Til

Innovationskonsulent

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job