Valus: Frygt for plattenslagere

Det nye mikrobetalingssystem, Valus, kan friste plattenslagere over evne, frygter Forbrugerstyrelsen. Netmedierne har derfor åbnet en bagdør, så forbrugere kan fortryde et køb og på en nem måde få pengene tilbage.

Sikkerhed og tryghed er nøgleord, når Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) skal beskrive det nye mikrobetalingssystem, Valus.

Men i Forbrugerstyrelsen frygter man, at lyssky virksomheder vil bruge Valus til at narre småbeløb ud af forbrugerne - så små beløb, at man ikke på traditionel vis vil kunne klage over dem.

I et nyhedsbrev fra Forbrugerinformationen nævnes et eksempel på en reklame, der sagtens kunne være hentet fra fremtidens virkelighed på internettet. Reklamen har følgende ordlyd:

Plattenslagere og snydere

"Vil du have et job i Norge? Send 50 kroner via mikrobetalingssystemet, og vi vender tilbage med en række kvalificerede jobmuligheder i broderlandet mod nord."

Hvad gør forbrugeren så, når han for sine 50 kroner blot modtager en liste over arbejdsformidlinger i Norge, som han selv kunne have fundet på nettet?

- Man kan frygte, at de nye betalingssystemer på internettet åbner op for nye muligheder for plattenslagere og snydere, som tager penge for noget, som reelt ikke er noget værd, siger specialkonsulent i Forbrugerstyrelsen, Søren Iversen, til Forbrugerinformationens nyhedsbrev.

Klageknap

Hos FDIM afvises frygten med, at en særlig klageknap i Valus-systemet gør det muligt for forbrugeren omgående at få pengene igen. Derefter er det sælgers ansvar at dokumentere, at der er leveret en reel vare eller ydelse.

FDIM har desuden nedsat en følgegruppe, som vurderer de forskellige klager. Hvis en sælger har problemer med troværdigheden, bliver han smidt ud af Valus-systemet.

Det samme gør den forbruger, som gentagne gang trykker på klageknappen blot for at få sine varer og ydelser gratis.

Relevant link:

Valus.dk

Navnenyt fra it-Danmark

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S