Tele2 klar med ADSL

Tele2 lancerer ADSL på det danske marked fra august. Teknologien bag er helt ny og betyder, at Tele2 ikke er afhængig af den store konkurrent, TDC. Priserne er ukendte, men konkurrencen på ADSL-markedet er hård.

Tele2 lancerer til august en ny ADSL-tjeneste til danskerne. Selskabet benytter en ny teknologi, der er udviklet af det amerikanske selskab Redback Networks.

Redback er en af verdens største leverandører af andengenerations termineringsudstyr til bredbånd og har ifølge Tele2 mere end 350 teleselskaber verden over på referencelisten.

Den amerikanske leverandør indgik i sidste uge en strategisk aftale med finske Nokia Networks, der samtidig overtog 10 procent aktierne i Redback.

Uafhængigt af TDC

- Tele2's ADSL-aftale betyder, at vi strategisk kan udvikle vore egne løsninger uafhængigt af TDC og andre leverandører. Redbacks termineringsudstyr giver os adgang til at udnytte denne mulighed optimalt, siger salgs- og markedschef Henriette Høyer, Tele2, i en pressemeddelelse mandag.

Tele2's ADSL-løsning vil omfatte hastigheder fra 256 kbit/s til 2 mbit/s og mulighed for at samtidig at købe en række sikkerhedsprodukter.

Fra starten vil Tele2 tilbyde ADSL til mere end 85 procent af den danske befolkning.

Priserne er endnu ukendte, men Tele2 får skarp konkurrence fra de etablerede spillere på privatmarkedet, herunder TDC, Tiscali og CyberCity samt Telia, der for nylig kastede sig ind på det danske ADSL-marked.

Tidligere på året afviste Tele2 at ville udbyde ADSL på det danske marked. Dengang henviste selskabet til, at afhængigheden af at skulle levere igennem TDC's netværk gjorde det umuligt at tjene penge på tjenesten.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Politiets Efterretningstjeneste

Kan du drive succesfulde strategiske IT projekter i PET?

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S