En kaffepause kaldet Reboot

Den årlige fridag for IT- og webbranchen er på Reboot 5 udskiftet med idealet om den lange kaffepause. 560 deltagere har diskuteret i små grupper for at genfinde IT-branchens indre ildsjæl. Diskussioner drevet af begejstring - som i gode kaffepauser.

Basecamp: Det er et nyt Reboot til en ny tid med nye udfordringer, som produceren og hovedmanden bag Reboot, Thomas Madsen-Mygdal sagde i sin velkomst til deltagerne i årets møde- og inspirationsdag for IT- og webbranchen.

Han tænkte ikke bare på rammerne i Basecamps nye lokaler - fabrikslokale med betongulv, ovenlys og hele endevæggen én lang køkkendisk.

Han sigtede heller ikke til en forsamling med færre deltagere - 560 personer mod sidste års cirka 1.700 personer - der ikke skal høre på en lang række talere hen over dagen.

De fik i stedet et indskud af inspirationsvitaminer fra skribenten Howard Rheingold, inden dagens hovedpunkt - debatter i små grupper ud fra konceptet open space.

- Vi tror på, at vi har noget at byde på - noget der kan bringes os fremad. Vi skal tilbage til den gang, hvor vi ville forandre verden og internet - inden det kom til at handle om penge. Vi skal have snakket om, hvor vi skal hen nu med alle de kompetencer og erfaringer, som vi har gjort os gennem de seneste syv år, lød opsangen fra Thomas Madsen-Mygdal.

Derfor har Reboot 5 sat sig i en rundkreds for at diskutere et væld af emner, som dagens deltagere selv foreslår og skriver på en oversigtstavle, hvorefter de samles, udveksler synspunkter og skriver kortfattede referater.

Disse referater bliver samlet i en database på reboot.dk for medlemmerne af det gratis community.

Igangsætteren af selve mødedelen var lederen af Open Space Institute Denmark, Gerard Müller - og han lovede IT-folket, at de kunne se frem til en lang kaffepause. Ikke den inaktive pause, men den slags hvor talen og idéerne flyder hen over kopperne:

- Amerikaneren, der fandt på Open Space-konceptet, fik idéen efter en konference, som han ikke var tilfreds med. Kun i kaffepauserne var deltagerne engagerede i diskussioner, fordi de selv satte dagsorden, forklarede Gerard Müller.

Fra wireless til 3. verden

Diskussionslysten var absolut også til stede i fabrikshallen på Holmen. I løbet af få minutter var opslagstavlerne fyldt med emner som "IT og den 3. verden", "IT-politik", "Hvordan rydder vi op på internet?", "Internettets potentiale for den politiske dialog" og "Hvorfor var det ikke mig, der fik den gode idé og førte den ud i livet?".

Her delte vandene sig lidt mellem det sædvanlige image for Reboot som fridag og den mere aktivistiske kaffepause. Under formiddagens open space sad godt halvdelen af deltagerne og nød solen i strandstolene, mens de sippede kaffe eller cola.

De øvrige sad i rundkredse under blå balloner med den enkeltes gruppes nummer på - og diskuterede. Og nogle af de deltagerne, som Computerworld Online talte med, var meget positivt stemt over for idéen.

Dels fordi den bryder med formerne, og dels fordi den giver mulighed for alle at blive inddraget og bidrage med deres viden og holdninger i diskussionerne. Alle kan oprette en gruppediskussion om det, de har på hjerte.

Som Rasmus Thomsen fra Lejerbo udtrykte det:

- Jeg tænkte wauw, da jeg så programmet, fordi det så ud som en mulighed for, at du kan deltage i noget, der har direkte relevans for dig. Det har været problemet i de tidligere år, at der måske ikke var noget, der interesserede dig.

Disciplin nødvendig

Formen var ny for ham som for Frederik Zacho fra Sony, der ligeledes var tiltrukket af idéen, men også havde enkelte forbehold.

- I min gruppe fremstod der hurtigt to under-emner, som deltagerne talte om - og der burde vi nok have splittet gruppen op for at fremme debatten. Det kræver disciplin, lød hans kommentar.

I en gruppe som Katja Møller, Dansk Iværksætterforening, deltog i, var oplevelsen den samme. Her vedtog gruppen hurtigt at udpege en ordstyrer. Men det afsporede debatten.

- Når der ikke længere er det fri flow af indlæg, hvor folk spontant svarer, er det svært at holde en linie debatten. Med en ordstyrer blev den hakket op i små bidder, der var svære at sammenfatte, forklarede hun.

Men alle tre understregede, at tiden i rundkredsen ikke var spildt - de havde bare gjort erfaringer til de næste to runder open space. Rasmus Thomsen sagde:

- Det er godt for Reboot, fordi det er mere fokuseret på få idéer sammen og diskutere end at gå og se smart ud.

Så dagen fortsætter med rundkredse, afslapning i strandstole og hængen ud ved de få sponsorstande, der stadig er på Reboot med Jubii, Speednames og Sun - dog ikke så omfangsrige, som for få år tilbage.

Reboot er gået til kaffepause, men har arbejdstøjet på - inden aftenens fest med uddeling af priser - blandt andet Hædersprisen til den organisation eller det firma, der har gjort noget helt særligt for dansk IT-branche.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS