Avatar billede milter Ekspert
01. november 2015 - 16:45 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

DNS-problem?

Min islandske svoger, som bor her i Danmark, kan hverken komme igennem til www.landsbankinn.is eller www.landsbankinn.com og har bedt mig om lidt hjælp.

Det er lykkedes mig at få en form for forbindelse ved at taste disse to IP-adresser (fundet via websiden IP-LOOKUP) ind i søgefeltet i stedet for www-adresserne,:  89.104.145.153 og 89.104.145.156, men siden "ser forkert ud".
   
Vi har forsøgt at åbne siden/siderne på 7 forskellige computere, både Mac og PC, med 4 forskellige styresystemer fra Intel og Apple og i 5 forskellige browsere. Både trådløs og kablet opkobling er forsøgt.

Vi har fundet frem til en ledetråd: Alle forgæves forsøg sker via Yousee. En af de anvendte computere vil ikke åbne via min svogers trådløse Yousee-forbindelse men har ingen problemer via et hotels trådløse net (ikke Yousee). En anden computer med Stofa net har heller ikke problemer.

Jeg har pinget de to nævnte IP-adresser med kommandoen ping -a 89.104.145.153 og 89.104.156. Der er hul igennem til dem begge, men de kan ikke oversætte IP'erne til en www-adresse. Når jeg pinger med ping -a 194.239.134.83 , bliver den korrekt tolket som ns3.tele.dk.

Hvis jeg pinger med ping -a www.landsbankinn.is[/b] , får jeg beskeden:  Ping-anmodning kunne ikke finde værten www.landsbankinn.is[/i]. En ping med ping -a www.tele.dk[/b] identifiserer værten korrekt.

Nogen ideer om, hvor problemet kan ligge?
Avatar billede tryltryl Juniormester
01. november 2015 - 17:26 #1
Det virker heller ikke hos mig, hvis jeg bruger ns3.inet.tele.dk (193.162.153.164).

Det virker, hvis jeg bruger ns3.tele.dk (194.239.134.83).

Begge tilhører TDC.
Avatar billede tryltryl Juniormester
01. november 2015 - 17:29 #2
Hvis det går helt galt, kan man benytte andre dnsservere. F.eks. googles. 8.8.8.8 og 8.8.4.4.
Avatar billede tryltryl Juniormester
01. november 2015 - 17:33 #3
Under tcp/ip indstillinger for netværkskortet kan man angive adressen på den ønskede dnsserver.
Avatar billede Uvanga Ekspert
01. november 2015 - 18:18 #4
Har du markeret "Hent IP adresse automatisk"
Dette link viser hvordan: http://www.thewindowsclub.com/fix-dns-server-not-responding-on-windows-7
Avatar billede milter Ekspert
01. november 2015 - 19:29 #5
Hej Uvanga og tryltryl.

Jeg har forsøgt med flere forskellige indstillinger for DNS. Jeg går ud fra, at "Hent IP adresse automatisk" automatisk vil vælge dem fra Yousee, dvs. 194.239.134.83 og 193.162.153.164. Jeg har forsøgt manuel tildeling, at bytte om på deres rækkefølge, og jeg har forsøgt at bruge den samme adresse som både primær og sekundær adresse. Intet af det har virket.

Men, indtastning af 8.8.8.8. og 8.8.4.4 virkede! Her har jeg så lært noget nyt, for jeg troede, jeg kun kunne bruge Yousee til den slags.

Jeg har så læst, at brug af Googles DNS tilsyneladende kan resultere i større sårbarhed over for malware, phishing, osv. Og, i min søgning efter en vejledning til min svoger om, hvordan han skifter DNS-adresse på sin Mac med Yosemite stødte jeg på et link, som ikke ville åbne med de nye indstillinger.

Jeg sender ham en anden vejledning og vender tilbage med resultatet.
Avatar billede milter Ekspert
01. november 2015 - 21:42 #6
Så virker det også hos svogeren efter et skift til en anden DNS-server.

Da siden åbnede, fandt han ud af, at bankens hjemmeside var blevet ændret, siden han sidst var inde på den, så vi går ud fra, fejlen må ligge på bankens side, især fordi han i Mozilla fik fejlmeddelelsen "Denne version af Internet Explorer virker ikke længere", medens Safari virkede fint.

Tak for hjælpen til jer begge, og vil du lægge et svar, tryltryl?
Avatar billede milter Ekspert
03. november 2015 - 19:20 #7
@tryltryl.

Gider du lave et "Svar", så jeg kan få uddelt point og få tråden lukket?
Avatar billede milter Ekspert
15. november 2015 - 20:05 #8
Lukker
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester