Avatar billede aquadude Juniormester
22. august 2016 - 12:01 Der er 13 kommentarer og
1 løsning

Hjælp til formlen SØG eller FIND

Hej kloge hoveder
Jeg har en fil med en masse navne, for- mellem- og efternavnet er i én celle, jeg kunne godt tænke mig at få delt for- og mellemnavn op i en celle og eftermavnet i en anden celle. Har forsøgt med en venstre formel, med søg/find efter anden mellemrum, uden held. Kan I hjælpe mig?
Avatar billede claes57 Ekspert
22. august 2016 - 12:52 #1
hvis du laver en makro til opsplitning, så kan
InStrRev
finde positionen på det sidste mellemrum. Og så kan du klippe med venstre til pos, og højre fra pos.
på den måde dækker du alle uanset antal mellemnavne.
Avatar billede aquadude Juniormester
22. august 2016 - 12:56 #2
kan desværre ikke finde ud af hvordan man laver makroer, kan der ikke laves en formel?
Avatar billede ebea Ekspert
22. august 2016 - 13:21 #3
En rimelig enkel metode, er at bruge Excels indbyggede funktion i menuen "Data" og "Tekst til kolonner". Der kan du separere navnene i kolonner, og derefter bruge en enkel formel til at sammensætte mellem og efternavn.
F.eks. hvis i A1: Peter Adeltand Olsen - separer som ovenævnt, og i D1 indsæt formlen her:
=B1&" "&C1

Det er en enkel metode, men kræver at du efterfølgende fjerner de 2 separerede kolonner, som dannede grundlag for sammenkædningen af B og C

Ellers er der Højre, Venstre og Midt formler, som kan sammensættes.
Eller som Claes57 nævner i #1, en VBA løsning.
Avatar billede aquadude Juniormester
22. august 2016 - 14:04 #4
Hej ebea, en formelløsning ville være det perfekte, da navnene ofte bliver udskiftet i kol. A, jeg har forsøgt med =VENSTRE(A1;SØG(" ";A1;1)), men kan kun fange fornavnet, ønsket er at få for- og mellemnavnet i B1 og efternavnet C1. Kan simpelthen ikke få formlen til at søge på 2. mellemrum
Avatar billede ebea Ekspert
22. august 2016 - 14:50 #5
Til at udtage de 2 første navne:
=HVIS(ER.TAL(FIND(" ";A1));VENSTRE(A1;LÆNGDE(A1)-FIND(" ";A1)*1);A1)

Til det sidste navn:
=HØJRE(A1;FIND(" ";A1)-1)
Avatar billede excelent Ekspert
22. august 2016 - 16:02 #6
For og mellem navn :
=VENSTRE(A1;FIND("#";UDSKIFT(A1;" ";"#";2)))
Efternavn :
=MIDT(A1;FIND("#";UDSKIFT(A1;" ";"#";2))+1;99)
Avatar billede aquadude Juniormester
22. august 2016 - 17:08 #7
Tjekker lige formlerne på onsdag, skal på kursus i morgen
Avatar billede aquadude Juniormester
24. august 2016 - 08:11 #8
Hej igen, har lige tjekket formlerne i min fil.
ebea, din formel tager lidt af efternavnet med i nogle af navnene.
excelent, din formel virker som den skal, når der er mellemnavne.

Jeg har glemt en vigtig detalje, nemlig at det er langt fra alle navne der har et mellemnavn, så jeg tænker om det er muligt at lave en formel der, hvis er et mellemrum i tekststreng, skal navnet deles i for og efternavn, hvis der er to mellemrum i tekststreng, skal navnet deles i for- og mellemnavn og efternavn
Avatar billede ebea Ekspert
24. august 2016 - 08:28 #9
Ja, jeg opdagede det med længden på navnene, efterfølgende ;-) Men der var Excelent kommet i mellemtiden med en løsning som er både enkel og nem, og virker efter hensigten.
Avatar billede aquadude Juniormester
24. august 2016 - 09:31 #10
ebae. Ja, excelent's formel virker, men ikke hvis der ingen mellemnavn er i navnet
Avatar billede ebea Ekspert
24. august 2016 - 12:34 #11
Jeg ved ikke om Excelent kommer med et forslag senere. Men hvis jeg skal komme med et som virker, vil det kræve 4 Formler.
3 som adskiller navnene, uanset om der er 2 eller 3, og så en formel som sammenkæder evt. For og mellemnavn.
Avatar billede excelent Ekspert
24. august 2016 - 16:23 #12
For mellem navn
=VENSTRE(A1;FIND("#";UDSKIFT(A1;" ";"#";LÆNGDE(A1)-LÆNGDE(UDSKIFT(A1;" ";"")))))
Efternavn
=MIDT(A1;FIND("#";UDSKIFT(A1;" ";"#";LÆNGDE(A1)-LÆNGDE(UDSKIFT(A1;" ";""))))+1;99)
Avatar billede excelent Ekspert
24. august 2016 - 23:36 #13
Lidt kortere

For+mellem navn
=UDSKIFT(A1;HØJRE(A1;FIND(" ";A1;FIND(" ";A1))+1);"")
Efternavn
=HØJRE(A1;FIND(" ";A1;FIND(" ";A1))+1)
Avatar billede aquadude Juniormester
25. august 2016 - 09:38 #14
excelent, 1000 tak for hjælpen, den havde jeg aldrig klaret uden Jeres hjælp
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester