Amerikansk forstadsliv har sjældent været mere absurd end i ny kulsort serie

DTF St. Louis ligner ved første blik en erotisk thriller med mord og utroskab. I virkeligheden er det dog en sort, sær og overraskende præcis serie om den amerikanske middelklasses stille desperation.

Artikel top billede

For mange europæere er USA for tiden et land, man betragter med en blanding af fascination og mild hovedrysten.

Det skyldes nok ikke mindst manden i Det Hvide Hus. Men hvis man vil forstå bare lidt af den amerikanske middelklasses hverdag, så er HBO-miniserien DTF St. Louis et både interessant - og ret mærkeligt - sted at starte.

Jason Bateman (Ozark, Arrested Development) spiller Clark, en temmelig glat lokal tv-vejrvært, mens David Harbour (Stranger Things) spiller hans nye ven Floyd, som er tegnsprogstolk og en gældsplaget familiefar i frit fald.

De to mænd kredser om Floyds kone Carol (Linda Cardellini), og da en lokal datingapp for gifte eventyrlystne sjæle kommer i spil, tager historien form som et trekantsdrama med dødelig udgang.

Men der er dog tale om et trekantsdrama, som David Lynch kunne have lavet sin sorte, skæve version af.

Det hele er så tilpas mørkt og underligt, at man næsten kunne forestille sig Lynch tage en afstikker fra Twin Peaks til Missouri, hvor han er blevet hængende blandt vejrværter, bowlinghaller og det lokale Outback Steakhouse.

Her i DTF St. Louis er der dog ikke noget overnaturligt på spil. Men vi bør måske lige dvæle lidt ved seriens titel, som ikke just er mundret og er alt andet end nem at fortolke ved første øjesyn.

Titlen er knyttet til den føromtalte lokale datingapp. DTF står således for Down to F*** - eller i en fri oversættelse uden f-ord: Klar til sex i St. Louis.

DTF St. Louis er dog hverken en serie, man skal se for at opleve heftig sex på skærmen. Og den skal heller ikke ses for plottets skyld alene.

Den lever i stedet af sin skæve tone og sine underlige pauser, som man kan få en forsmag på i traileren. Man har en konstant snigende fornemmelse af, at ingen i den her verden er helt rigtigt skruet sammen.

Og det er måske derfor, DTF St. Louis er så godt et billede på et USA, hvor alting er lidt off.

Serien er kulsort, tør og bevidst usexet, men det er præcis det, der gør den så god. Det er en underlig, sjov og besynderlig serie og derfor i sig selv værd at bruge tid på.

DTF St. Louis kan streames på HBO Max.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S