Avatar billede Besil Seniormester
24. september 2017 - 20:12 Der er 9 kommentarer

Arkivering af mange billeder - hvordan?

Hej

Jeg har mange billeder. Rigtig mange billeder. Af hverdags ting. Og de fylder jo.
Så jeg overvejer at gennemgå alle billeder, og
1) slette dem som er overflødige (hvilket jeg har svært ved, så det bliver ikke til så mange  :-) )
2) Udvælge enkelte, som muligvis skal bruges senere i en god kvalitet
3) Komprimere alle de andre billeder eller gemme dem som Zip-filer
- Det med Zip, har jeg ikke forstand på, så jeg hælder mest til at komprimere, og håbe, at jeg får udvalgt de rigtige, som skal bibeholde deres høje kvalitet.

Lige nu har jeg dem på en PC + en kopi i en Sky.
Skyen er ubegrænset, men jeg kan ikke blive ved med at have harddisk plads, og jeg er ved at have fyldt min 6T eksterne harddisk med billeder...

Hvad gør I med jeres billeder?
Avatar billede jalved Ekspert
24. september 2017 - 20:19 #1
Det bliver nok en ret stor opgave at skulle rydde op i så mange billeder - men hvis du har det hyggeligt imens, kan du jo godt gøre det.

Egentlig tror jeg ikke, det er alverdens plads du vil spare på at komprimere fotos - men det er der givet vist andre, der kan give bedre råd om.

Det enkleste er måske bare at købe endnu en harddisk og så sørge for fremover at holde lidt selvjustits og løbende slette. Og så kan du, når du gider, løbende slette lidt i den gamle mængde også.
Avatar billede milter Ekspert
24. september 2017 - 20:45 #2
Hvilket format er billederne gemt I? Jeg formoder, det er .jpg. Jpg-formatet er komprimeret i forvejen, så yderligere komprimering eller zip vil ikke give dig noget, du kan mærke, medmindre selvfølgelig du øger jpg-komprimeringen, men det vil gå ud over kvaliteten.

Og så 6 TB!!! En hurtig kalkulation, hvor jeg forudsætter billeder på 6000x4000 pixels i 24 bit og .jpg-komprimering med komprimeret størrelse på ca. 4,5 MB pr. billede, giver ca. 1.400.000 billeder, skriver: en million og firehundredtusind

Wow, du må sørme have haft gang i det kamera!
Avatar billede Besil Seniormester
24. september 2017 - 21:21 #3
Hmm, nej, jeg har ikke 1 million billeder  :-D
Det er JPG.  Jeg troede de kunne fylde mindre.
Jeg har godt nok også en folder med kopier af gamle billeder, som skal rydes op, fordi de ligger dobbelt. Måske ligger de også trippel...  ;-)
Og så optager jeg små film. De fylder også en del. Og dem kan jeg jo så heller ikke bare komprimere...
Måske er det som Jalved skriver, selvbeherskelsen til at slette, der skal praktiseres 
:-D
Avatar billede INK Ekspert
24. september 2017 - 21:55 #4
Prøv lige at se denne tråd
https://www.computerworld.dk/eksperten/spm/1000219

Det kan rydde op i dine dubletter/tripletter.

Hvis du har gemt alle fotos i eksempelvis Google Foto i skyen, kan du jo også være ret hårdhændet i sletning af de fotos, som du alligevel ikke skal forstørre/lave udsnit af/ osv.

God arbejdslyst!
Avatar billede milter Ekspert
24. september 2017 - 22:00 #5
Nej, du kan ikke få dem til at fylde mindre, uden det går ud over kvaliteten. Som du selv antyder, måske er der måske mange dub- og tripletter. Der findes et utal af programmer, som kan finde og slette dem. Herunder et link til nogle af dem.

https://blogs.systweak.com/2016/04/5-duplicate-photo-finder-tools-to-delete-duplicate-photos/

Og nej, du kan formentligt ikke reducere filstørrelsen på videoerne heller, for de er med næsten 100% garanti også komprimerede i forvejen.

Ja, selvbeherskelse og disciplin er en dyd, når det drejer sig om video og billeder. Eller, se på det på denne måde: Hvis du kun skal bruge 12 sekunder pr. billede på at afgøre, om det skal slettes eller ej, så kan du med 8 timers uafbrudt arbejde pr. dag klare 720 billeder i timen = 5760 pr.dag. Selv med kun 500.000 billeder ville det tage dig ca. 87 dage at komme gennem dem allesammen :-)
Avatar billede hemberg Forsker
25. september 2017 - 05:17 #6
Er det rigtigt for stået at du (imellem linjerne) spørger efter et værktøj til at få et overblik over billeder. Og derfra kan se/organisere dig ud af hvad du skal beholde?

Hvad angår mine egne billeder så ligger de sorteres i mapper efter år og indhold. En mappestruktur kunne se sådan ud: \Ferie\2017\Sommerferie. Det der var tricket for mig var det der med at få dem organiseret i mindre bidder. Det giver klart et bedre overblik.


Et lille spørgsmål til dig. Hvilken skytjeneste bruger du for ubegrænset? Havde selv amazon. Men de lukker for den ubegrænsede del nu her. Så er på jagt efter en ny udbyder.
Avatar billede INK Ekspert
25. september 2017 - 09:16 #7
#6. Google Fotos er svaret. Høj kvalitet ubegrænset og oprindelig størrelse med betaling over 15 GB.
Avatar billede Besil Seniormester
25. september 2017 - 09:40 #8
Jeg vidste slet ikke, at der findes sådan et oprydningsværktøj - Det er vist lige noget for mig :-D
Jeg har selv en del struktur på mine billeder, men for et par år siden, havde jeg pludselig ikke tiden til det længere, og de seneste år er derfor ét stort rod.
Så nu har jeg dupletterne der skal rydes op + sortering af et par års billeder...
Milter, det er et skræmmende regnestykke du kommer med :-D Jeg må jo bare i gang. Men det der dupleringsvæktøj, det kan da hjælpe en del, og så er det nok ikke så slemt, når først jeg er kommet i gang. :-)

Ang Sky:
(Jeg stoler ikke så meget på Google, at jeg vil lade dem have mine billeder  ;-)  )
Jeg har prøvet lidt forskelligt, hvor jeg altid er rendt ind i en ret høj betaling, for at få plads nok.
Senest prøvede jeg Livedrive, som virkede lovende mht. pris og plads, men det tog forevigt at uploade, og når jeg koblede min eksterne harddisk fra og den foretog en opdatering, så slettede den det hele igen  :-(
Tilfældigvis faldt jeg over Elgigantens Cloud, og den er PERFEKT til mig.
Virkelig lige det jeg har ledt efter.
Avatar billede INK Ekspert
25. september 2017 - 10:21 #9
Det er vigtigt at skelne mellem backup og synkronisering.
Google Fotos laver en backup af alle dine fotos og sletter ikke selv om du sletter på din pc, tablet eller smartphone. Alle billeder kan ses på alle enheder med netforbindelse.
I Google Fotos kan du lave albums m.m. Du kan dele billeder eller albums. Du kan søge på alt!

Jeg respekterer din holdning til Google, men har selv valgt en anden. Jeg erkender at have solgt min sjæl til Microsoft, Google, Apple, Facebook, Twitter og flere andre ;-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester