Avatar billede Rune Sommer Mester
06. november 2017 - 22:21 Der er 4 kommentarer og
2 løsninger

Trådløs router m. USB-printserver.

Jeg har et modem/router fra TDC/YouSee som står et sted i huset.
Jeg vil gerne have tilkoblet min egen wireless-router med USB-printserver og også gerne USB-HDD. Dette er min nuværende router i stand til (ASUS RT-N56U). Problemet er, at ASUS-routeren tilsyneladende skal være forbundet til TDC-modemmet med kabel. Og da jeg er flyttet er dette ikke længere en mulighed.

Jeg har brugt 5 timer på at forsøge at koble ASUS-routeren til TDC-routeren trådløst som en "repeater" (forklaring på repeater i linket nedenfor), men uden succes.
http://www.dd-wrt.com/wiki/index.php/Linking_Routers

1) KAN det lade sig gøre, at koble ASUS-routeren trådløst til TDC (som en repeater, hvor ASUS stadig har egen DHCP-pool) - og hvis JA, ønsker jeg mig en guide - sådan trin for trin. Alternativt giver jeg gerne et symbolsk beløb for at fikse det via TeamViewer.
2) Hvis NEJ, kan det så lade sig gøre på en anden måde?
Jeg har overvejet at købe en slags trådløs printerserver og sætte i USB-porten på printeren, og så blot køre netværket over TDC's router. Men så mangler jeg en mulighed for internet via kabel (på en switch/router). Og så mangler jeg også en mini NAS-enhed.
Bedst af alt ville det være, hvis der findes en router med print- og fil-server der kan kobles trådløst til TDC's router.
Avatar billede INK Ekspert
06. november 2017 - 23:02 #1
Forstår det sådan, at du stadig bor i samme hus som TDC routeren?
Hvis du ikke kan trække et kabel, så kunne du overveje "kabelforbindelse" fra TDC router til din egen router via "powerline". Kræver dog du er på samme el-måler.
Idéen med en "repeater" løsning bliver du næppe tilfreds med.
Avatar billede Rune Sommer Mester
07. november 2017 - 06:39 #2
Jeg er flyttet i nyt hus, og rummene ligger bare ikke så man kan trække kabler :/

Hvad er det der gør, at Repeater-funktionen ikke er god?
Powerline er også en mulighed - blot ikke en jeg synes vildt godt om.
Avatar billede Mikael Ekspert
07. november 2017 - 09:27 #3
En moderne "Powerline" kræver IKKE, at 220/230 V installationen er på samme "fase"
Det gjorde de i gamle dage. Idag er kravet bare indefor samme "målergruppe" ;)
Avatar billede INK Ekspert
07. november 2017 - 10:08 #4
Hvis det er et hus, du forventer at blive boende i i mange år, så vil du få megen glæde af en kabelinstallation. Jeg trak mine over loftet (gitterspærkonstruktion). Op og nedføringer kunne gemmes i hjørner eller i skabe. Behovet for godt internet i alle hjørner af huset vil næppe aftage over tid.
Avatar billede Rune Sommer Mester
07. november 2017 - 19:20 #5
Jeg har planer om at bo her, til jeg skal bæres væk herfra :)
Loftet på huset er dog fladt, så det skal gennemtænkes en ekstra gang, om kabelføring gennem huset, langs loftet, er en god løsning.
Jeg tjekker op på powerline, og ser om hvile rum der er på samme gruppe.

Jeg forstår blot ikke rigtig, hvorfor repeter-løsningen ikke er god. Jeg tænker, at når det nu er opfundet, hvorfor så ikke bruge det?
Avatar billede INK Ekspert
07. november 2017 - 19:30 #6
Hvis du går for powerline, så vær opmærksom på at ikke alle fabrikater og modeller accepterer forskellige faser. Men der findes nogle, der kan fungere. Det skal dog være på samme el-måler.
Extender løsningen er i mine øjne en nødløsning. Extenderen skal anbringes ca. midt mellem routeren og forbrugerne. Signalet skal udsendes og returneres i begge retninger. Der findes vist modeller, der arbejder med forskellige frekvenser, men alt andet lige halveres hastigheden, ligesom nogen forsinkelse må forventes. Ved online spil er det efter sigende en killer.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester