Avatar billede milter Ekspert
03. december 2017 - 20:02 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Eizo Flexscan S1910

Jeg har netop samlet en ny Windows 10-maskine med et MSI X370 Gaming Plus bundkort som udgangspunkt i et Fractal Design R5 kabinet med en Bitfenix  BWG550M strømforsyning. CPU'en  er en AMD Ryzen 1600X, og grafikkort er et MSI GTX1050 Ti. Windows 10, 64 bit, er installeret på en Samsung 850 EVO 250GB SSD, og derudover har jeg en Hitachi Ultrastar 7K3000 2TB som datalager installeret. Alle dele er nye, og alt virker fint ifølge Enhedshåndteringen. Drivere og BIOS er opdateret til nyeste versioner.

Mit problem er, at skærmen, en noget bedaget Eizo FlexScan S1910, af en eller anden grund ikke vil starte, når jeg tænder computeren. Den virker først, efter jeg har klikket på RESET-tasten på kabinettet.

Jeg har installeret Classic Shell i Windows 7-udgaven som erstatning for Windows 10's layout. Når skærmen kører, og hvis jeg så derefter genstarter computeren via Windows-ikonet i nederste, venstre hjørne af skærmen > Luk computeren > Genstart, så dør forbindelsen til skærmen igen. Skærmen forsøger at finde et signal, men ender altid med at sige, at der hverken er analogt eller digitalt signal.

Skærmen er forbundet til computeren med et ældre DVI-D (Single Link) kabel som vist i linket herunder. Skærmen virkede fint med det kabel på den XP SP3 maskine, den tidligere var koblet til.

https://seriousseverity.files.wordpress.com/2013/10/dviconnectors.png

På en måde vil jeg gerne finde en god undskyldning for at skifte skærmen, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at finde ud af, hvorfor fa....., det ikke virker :-)
Avatar billede 220661 Ekspert
03. december 2017 - 20:17 #1
Uden at vide det 100% så tror jeg at det er opløsningen som det nye kort kører med som skærmen kludrer lidt med, sammen med den driver der er installeret.
Om der er en fornuftig løsning det ved jeg desværre ikke.
Har du prøvet at lukke pc ned i dvale når den har startet rigtigt op?
Hvis det virker fra dvale så kunne det tyde på at driveren kludrer under indlæsning en gang imellem.
Avatar billede milter Ekspert
03. december 2017 - 20:34 #2
#1.

Det havde jeg også en overgang en mistanke til, men når skærmen virker, kan jeg i Nvidias kontrolpanel se, at skærmen er korrekt godkendt med navn og model, og at dens standardopløsning på 1280x1024 ved 60Hz er valgt.

Jeg har fravalgt dvale i min opsætning men har prøvet både med og uden. Skærmen blev genkendt og virkede fint både ved installationen af Windows og ved installation af Nvidias driver.
Avatar billede Slettet bruger
03. december 2017 - 21:53 #3
skærmen har sin egen driver. har du installeret den ? grafikkort er ikke nok
Avatar billede milter Ekspert
03. december 2017 - 23:35 #4
Skærmen behøver ikke nogen specifik driver. Den genkendes i Enhedshåndtering som  en "Standard plug-and-play-skærm". Dog, i Nvidias skærmopsætning genkendes den, som tidligere skrevet, med både fabrikat og modelnummer.

Den software, du måske har set på Eizos sider, er et program til justering af skærmfarver og andet. Det er installeret og virker fint :-)
Avatar billede milter Ekspert
13. december 2017 - 20:37 #5
Så er det problem løst, selv om der nu er dukket et par andre skønhedsfejl op.

Efter flere dages forgæves fejlsøgninger smed jeg håndklædet i ringen og returnerede den samlede maskine til Computersalg for at lade deres teknikere finde fejlen. En times arbejde og isætning af to 8 GB HyperX ramblokke i stedet for den ene Kingston ValueRAM  blok på 16 GB løste det problem. Det viser bare endnu en gang, at computere somme tider lever deres helt eget liv :-)

Tak for kommentarerne.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester