Avatar billede gini Juniormester
07. december 2017 - 18:10 Der er 2 kommentarer og
1 løsning

ACER ASPIRE ES 17 er kokset efter Windows 10 opdatering....

Min bærbare købt i januar 2016 har været kokset siden midt på sommeren, hvor der var en opdatering af Windows 10. Derefter kom der, når man tændte for den, en lyseblå side hvor der stod, at den behøvede at blive repareret, og at boot konfigurationens data ikke indholdt duelig information til et "operation system".

File:\BCD
Error Code: 0xc0000098
og at man skal bruge recovery tools....

Da jeg ikke besidder en dvd med Windows 10 eller andet, ringede jeg til Acer, og de sendte mig så en Bootable disc og 3 andre recovery discs samt en disc med en sprogpakke.

Jeg forsøgte nu at få gang i den bærbare og prøvede alt muligt - først og fremmest Bootable disc. Derefter kom den lyseblå skærm igen frem med ovenstående tekst....

File:\BCD
Error Code: 0xc0000098
og at man skal bruge recovery tools....

Ved at trykke på esc kom jeg ind i "InsydeH20 Setup Utility, hvor jeg kunne vælge forskellige faner: Information, Main, Security, Boot og Exit.
Jeg gik på Boot og valgte ATAPI CD rom som åbner.

Derefter tændte jeg den, hvorefter den stod med åbningssiden med et stort ACER og intet skete før efter 5 minutter, hvor en lyseblå side kom frem med et felt på midten med overskriften: Acer Recovery Management (V11.0.12) og man blev bedt om at vælge sprog. Jeg valgte dansk.

Derefter kom et nyt felt, hvor man skulle vælge gendannelsestype, og jeg valgte "Gendan operativsystemet til fabriksstandarderne". Intet skete. Der var ingen små lamper der blinkede eller nogen lyde der kunne indikere, at den arbejdede....

Jeg trykkede så på "Afslut" hvorefter der kom sort skærm, og så startede den op igen og kom igen frem med  Acer Recovery Management (V11.0.12).....

Denne gang valgte jeg "Gendan computeren fuldstændigt til fabriksstandarderne". Det trykkede jeg så på, hvilket gav et lille felt, hvor der stod "Fjern alle filer fra harddiske, før du begynder.  Denne funktion vil ikke fungere, hvis der er filer på harddisken".

Jeg kan jo ikke komme ind på harddisken, så det blev igen til et tryk på "Afslut".

Prøvede recovery disc's uden held.

Det er trist at have en bærbar, som inden Windows opdateringen virkede fint - nu er død....

Jeg håber, at der er en nørd, der kan hjælpe mig, idet det jo koster "det hvide ud af øjnene" at sende den til reparation, og som folkepensionist har jeg ikke de store midler til dette.

Med venlig hilsen

Gini
Avatar billede jalved Ekspert
07. december 2017 - 18:20 #1
Jeg ved ikke, om du har data på den, som du stadig håber på at redde.

Men ellers vil jeg foreslå, du bare geninstallerer Windows 10.

Se i denne tråd, hvor du kan hente den, læg den på en USB-stick og sørg for at boote op på USB-sticket. Efter et par timer, så har du sikkert Windows 10 igen.

https://www.computerworld.dk/eksperten/spm/1020600

Bagefter kan du gå ind på producentes hjemmeside og tjekke, om der er nogle af dine drivere, du evt. bør overveje at opdatere, hvis de ikke allerede ligger på nogle af de dvd'er, du har modtaget..
Avatar billede gini Juniormester
09. december 2017 - 15:17 #2
Tusind tak for denne løsning. Efter lidt besvær fik jeg igen gang i den bærbare. Desværre blev det til en geninstallation af Windows 10, så nu lægger jeg igen programmer ind på den. Et stort plus var det, at jeg lagde Windows 10 ind på dansk, hvor det oprindelige var på fransk, idet jeg bor i Frankrig og har købt den bærbare hernede.
Avatar billede jalved Ekspert
10. december 2017 - 12:07 #3
Godt, du fik din pc repareret :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester