Avatar billede comicsense Novice
29. december 2017 - 11:39 Der er 15 kommentarer

Kan ikke opdatere Windows 10 pga. pladsmangel

Jeg har desværre købt en bærbar med for lidt harddiskplads.
Så jeg mangler harddiskplads så jeg kan installere opdateringer til Windows 10.
Jeg tænker følgende mulige løsninger:
1. udvide med ekstern HDD - gerne på USB.
2. minimere Windows 10 så den ikke fylder så meget.

Nogle ideer eller tanker?


Asus E403S
Intel Dual-core N3060
4 GB
32 GB EMMC
Avatar billede claes57 Ekspert
29. december 2017 - 11:47 #1
Hav en USB-hukommelse i dyret. Højreklik på mappen Musik, vælg egenskaber, placering, og flyt den til usb'en. Tilsvarende med Videoer og Billeder. Mangler du stadig plads, så også Dokumenter.
I browser Ctrl+Shift+Delete og hak i det punkt med Cache (og kun den) det rydder lidt op.
Avatar billede Carnac Forsker
29. december 2017 - 11:48 #2
Køb aldrig en bærbar med kun 32 GB harddisk. Det giver ikke andet end hovedpine.

Mit råd er, tag dine vigtige billeder og filer og kopier over på en usb-pin. Lav så en fabrikssystemgendannelse af din computer. Opdater så windows fuldstændigt inden du foretager dig noget andet. Det er sådan ca. den eneste måde at få gennemført en windows-opdatering på med kun 32 GB Harddisk.

Sælg så lortet og få en computer med minimum 128 GB harddisk-plads.

32 GB er simpelthen ikke tidsspilden og besværet værd.

Computerproducenterne får specielle windows-rabatter på computere med kun 32 GB Harddisk, hvilken er årsagen til at de kan sælge dem så billigt. Men den eneste grund til at Microsoft giver denne rabat er, at de udmærket godt ved at 32 GB maskiner ikke kan bruges til en skid.
Avatar billede comicsense Novice
29. december 2017 - 11:54 #3
Claes57: Det løser ikke noget væsentligt. Men tak for forslaget.

Carnac: Jeg ved det ... Det var en panik og nu og her løsning. Jeg har netop levet et års tid med at gøre hvad du foreslår ca hver 3. måned. Det har virket fint. Men nu er det som om jeg er kommet til et punkt hvor den fyldes for hurtigt.

Kan man ikke snyde windows til ekstra HDD.plads?
Avatar billede ErikHg Ekspert
29. december 2017 - 12:01 #4
Du kan jo også købe en SSD med mere plads. F.eks. en på 250 GB.
Så skulle der i hvert fald være godt plads til både det ene og det andet.
Avatar billede comicsense Novice
29. december 2017 - 12:06 #5
ErikHg: Ja, det tænkte jeg også på. Men det lader til at den eksisterende SSD er loddet fast. Jeg har dog ikke skruet bagsiden af endnu :)
Avatar billede claes57 Ekspert
29. december 2017 - 12:15 #6
Fjern de win-programmer, du ikke bruger. Feks som https://www.windowscentral.com/how-completely-remove-paint-3d-windows-10
Men de kommer nok tilbage ved opdateringer
Avatar billede ErikHg Ekspert
29. december 2017 - 13:00 #7
#5
Jeg vil tvivle meget på at den er loddet fast. Den sidder sikker fastmonteret i en slags konsol, og der er sikkert nogle skruer der skal løsnes, hvorefter SSD´en kan fjernes (med forsigtighed)
Avatar billede 220661 Ekspert
29. december 2017 - 13:21 #8
Har du noget windows.old liggende på c drevet der også ligger og fylder?
Prøv at køre disk oprydning og ryd op i systemfiler
Avatar billede Slettet bruger
29. december 2017 - 15:42 #9
Enig med #4. Mindst 250GB. 32GB kommer aldrig til at køre rigtigt, burde slet ikke kunne sælges. Desuden bliver en så lille SSD hurtigt slidt ned, for der hele tiden skrives på det samme sted.
Avatar billede comicsense Novice
29. december 2017 - 15:48 #10
Erik: Du har ret... den er ikke loddet, den er limet !!
Jeg tror bare jeg må se at få den afsat.

Andre: Jeg er helt enig... det burde ikke være tilladt at sælge sådan noget.

Jeg lukker spørgsmålet.

Godt Nytår til jer alle
Avatar billede michael_stim Ekspert
29. december 2017 - 16:29 #11
FYI.
Der er ingen SSD i den. Der er eMMC (chip) som HD.
Avatar billede 220661 Ekspert
29. december 2017 - 17:54 #12
claes57 programmer man fjerner med powershell kommer kun tilbage når der kommer større opdateringer hvor der oprettes en Windows.old. Det er i hvert fald min erfaring. Personligt har jeg fjernet så meget jeg kan i Win 10 med povershell.
Avatar billede Slettet bruger
29. december 2017 - 18:46 #13
#11 Ja så lærte nogen af os lidt mere. Jeg troede den computer havde nået bunden med 32GB SSD, men med eMMC er det - så vidt jeg kan se på nettet - åbenbart endnu værre, da eMMC er langsommere end SSD?
Avatar billede ErikHg Ekspert
29. december 2017 - 19:06 #14
Der er vist kun én vej, og det er ud, med dette "elektroniske vidunder".
Så hellere købe en brugt laptop og evt. installere en SSD hvis der ikke allerede er en sådan installeret, i denne, og evt. nogle større RAM-blokke. Det kræver dog at det er en 64-bit version af Windows , da 32-bit ikke kan håndtere mere end 4 GB RAM.
Avatar billede ErikHg Ekspert
29. december 2017 - 21:30 #15
Jeg vil lige tilføje at selv om der er tale om en maskine pre-installeret med Win 7, 8, eller 8.1, kan man jo opgradere den til Windows 10 hvis man ønsker dette.
Der er dog lige én ting man skal huske på: der er visse firmaer med et noget alternativt syn på god forretningsmoral - en pæn omskrivning af fulde af fup - og dem skal man holde sig fra. Der kan man kikke på Trustpilot inden, for at se hvad oplevelser andre kunder har haft, gode som dårlige.
Jeg vil ikke fremhæve nogle forhandlere frem for andre her, for det kunne tyde på at jeg havde personlig interesser i, at netop disse forhandlere fik øget salget, og det er absolut ikke tilfældet. Det er kun ment som en vejledning!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester