Avatar billede Camilla1566 Praktikant
24. marts 2018 - 12:55 Der er 8 kommentarer

Ny computer taber meget hurtigt strøm

Hej allesammen, jeg har lige har købt en ny computer, en Asus UX430UN, og den har lidt problemer med strømmen. Der er ingen problemer i dagligt brug, problemet opstår om natten/dagen når den ikke bliver brugt. Er den fx på 100% om aftenen og jeg så lader den stå i slumre-/dvaletilstand om natten, så er batteriet helt dødt om morgenen - hvilket jeg synes er lidt mærkeligt. Om jeg så har lukket alle programmer om aftenen, så er computeren stadig stort set død om morgenen.

Er der måske nogle indstillinger eller lign. jeg kan rette på, for at løse dette problem?
Avatar billede Slettet bruger
24. marts 2018 - 14:04 #1
det er bare et superdårligt kinesisk batteri
jeg ville påpege det som en fejl, og forlange nyt batteri på garantien, da den er ny
Avatar billede Camilla1566 Praktikant
24. marts 2018 - 14:11 #2
Men om dagen når den bliver brugt, der holder den mange timer bare på batteriet. Det er kun når den ikke bliver brugt at strømmen forsvinder vildt hurtigt - men det er måske stadig bare batteriet?
Avatar billede 220661 Ekspert
24. marts 2018 - 17:24 #3
Du skal ikke bruge slumre over en længere periode.
Her skal den enten lukkes helt ned, eller køres i dvale hvor session gemmes på disken og computeren så lukker helt ned.
I slumre forbliver der et strømforbrug hele tiden.
Avatar billede eurositi Ekspert
24. marts 2018 - 17:38 #4
Det var en vigtig oplysning. I så fald må det være standbyindstillingerne ved såkaldt slumretilstand, den er helt gal med. Prøv at aktivere dvaletilstand i stedet for. Det gør du på følgende vis:
- Tryk på Windows-tasten og tast "cmd"
- Højreklik på muligheden "Kommandoprompt" og vælg "Kør som administrator".
- I kommando-vinduet skriver du følgende (efterfulgt af et tryk på Enter/Retur):
powercfg -h on
- Nu er dvaletilstand aktiveret. Det er et alternativ til almindelig slumring, som bruger mindre strøm.
- Luk herefter kommandovinduet igen (eller skriv "exit")

- Klik igen på Windows-tasten
- Klik på Sluk-symbolet
- Vælg Dvale
- Vent nogle timer eller natten over og se, om din computer stadig har et fladt batteri, når du vækker den fra dvaletilstand

Denne løsning går egentlig lidt uden om problemet, nemlig at slumretilstanden på computeren tilsyneladende ikke fungerer, som forventet. Dette problem bør stadig løses, men det tager lidt længere tid at finde frem til den egentlige årsag, for der er mange mulige forklaringer.

Men du kan lige vende tilbage, når du har testet, om dvaletilstand fungerer for dig. Computeren starter lynhurtigt op fra denne tilstand. Hvis det virker, kan denne tilstand bruges i stedet for, når du f.eks. lukker låget.

Du kan desuden prøve at nulstille batteriet. Det gøres på forskellige måder, afhængigt af, om batteriet kan tages ud eller ej. Følg denne guide: https://www.techwalla.com/articles/how-to-reset-a-laptop-battery
Avatar billede 220661 Ekspert
24. marts 2018 - 17:42 #5
#4 Dvale bruger (som jeg kender det) ikke strøm som slumre gør, da session gemmes og pc lukker helt ned.
Er enig i at der må køre mere på pc end der normalt vil gøre og det må være en fejl i tilstanden.
Avatar billede 220661 Ekspert
24. marts 2018 - 17:52 #6
Efter hvad jeg lige kan finde ud af, så har den ssd disk i ikke?
Jeg vil derfor mene at der er meget lidt at spare på opstart tid af en pc når der er ssd disk i
Så jeg ville til en hver tid altid lukke den helt ned. Dvale funktion vil jo også skrive unødigt til disken inden den lukkes ned.
Avatar billede eurositi Ekspert
24. marts 2018 - 19:13 #7
Ved nærmere eftertanke er jeg enig med #6 i betragtningen. Indtil videre er det smartest at lukke PC'en helt for at undgå problemet. Jeg har søgt lidt efter svar, men jeg har ikke fundet nogle entydige forklaringer/løsninger endnu.
Avatar billede posten Ekspert
25. marts 2018 - 13:54 #8
jeg vil endnu en gang fortælle at jeg slår ALT dvale+slumre fra på mine pc'er + at de heller ikke slukker for min disk
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester