Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
21. september 2018 - 20:45 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Er DR1 "Røde" og TV2 "Blå" ?

Hej + God aften ....
I er jo så kloge, I Eksperter .....
Så :
"Jeg hører og ser det, tit : Flere påstår, at : "DR er Ræve Røde" - ! - Men er DR nu det ? Det har jeg meget svært ved, at se, og høre. - Jo, i 70' erne. Med Ungdomsredaktionen, og den generelle "Venstreorientering" der var "På mode" i samfundet. Og som jeg savner. NU. Røde Mor. Skifteholdet. Solvognen. Arne Würgler og Benny Holst. Jesper Klein's Klyder. Kritiske reportager fra Vietnam-krigen. Kritiske reportager fra USA. * Hvor er alt det NU ? * Findes det på DR ? * Ja, jeg hverken ser eller hører alt hvad DR udsender. Måske er der noget, som er gået forbi mine øjne eller ører ? * Er der ??? * Vi ser DR1 Nyheder 18:30 (Kan ikke se, de nyhedsoplæsere og nyhederne er specielt "Røde") Er de ? * Så ser vi, som reglen TV2 Nyheder 19:00. Lige efter. Kan ikke se, at de nyhedsoplæsere eller nyhederne er specielt "Blå". Er de ? * TV2' s presseloge og News & Co. er ikke specielt "Blå". Eller er de ? * Er det "Fup" eller "Fakta", at DR1 er "Røde" og TV2 er "Blå" ? Hvis det er sandt, at DR1 er "Røde" og TV2 er "Blå" vil jeg gerne have nogle eksempler på disse påstande. Tak. + God Fredag aften fra Jørn *
Avatar billede Slettet bruger
21. september 2018 - 20:59 #1
Jørn, det er 2018.. :)
alt det der er overstået for længst :)

nu er det bare fake news
Avatar billede eurositi Ekspert
22. september 2018 - 00:33 #2
Anklager af denne type har systematisk været fremsat af konservative bevægelser i alle vestlige lande gennem de sidste 65 år. Det var oprindeligt til dels et resultat af det meget politisk polariserede klima under den Kolde Krig fra 1950'erne og frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1990. Det begyndte med den amerikanske præsident McCarthys regulære heksejagt på skuespillere og filmfolk andre kulturpersoner i USA (som i visse henseender mindede om Hitlers skræmmekampagner rettet mod jøder og kommunister tilbage i 1930'erne).

McCarthys kampagner fik alvorlige konsekvenser for de mange uretmæssigt anklagede. Selv om senere tiders anklager ikke på samme måde satte de anklagede mediefolk fra bestillingen, fortsatte konservative politikere med at fremsætte anklagerne. Herhjemme forbindes især Erhard Jakobsen med dette fænomen - som da også gav ham enorm opmærksomhed og profilering i de selv samme medier, som han harcelerede over.

Længe efter Berlinmurens fald (hvorefter begrebet "rød lejesvend" reelt ikke længere gav mening) er højrefløjspolitikere dog fortsat med at anklage medierne for "venstresnoethed". Eksempelvis har den liberale interessegruppe, CEPOS, anklaget TV-serien "Matador" for at være "socialdemokratisk-radikal propaganda", endskønt seriens manuskriptforfatter, Lise Nørgaard, er erklæret borgerlig.

Statistisk set er der faktisk langt flest DR-journalister, der er endt med at stille op for "blå" partier. Hvorvidt journalister og redaktionschefer i det danske medielandskab overvejende er venstreorienterede og hvad begrebet "ræverød" indebærer i en moderne kontekst er det vist kun de, der fremsætter anklagerne, som kan svare på.

I USA har Donald Trump som bekendt erklæret, at medierne er "fjender af det amerikanske folk". Langt mere vidtgående har regeringerne i Polen og Ungarn været. Her har Kaczynski og Orbans ministre direkte fået fjernet de offentligt ansatte mediepersoner, de ikke brød sig om.

Man kan anklage medierne for at fordumme os, og man kan være uenig med deres nyhedsmæssige prioriteringer. Men politikere, der strør den slags anklager omkring sig uden at kunne løfte bevisbyrden, er med til at fjerne fokus fra reelle problemer i samfundet. Det er begrædeligt, at der overhovedet er nogen, der stemmer på dem.
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
22. september 2018 - 06:51 #3
T*A*K ....
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
22. september 2018 - 17:44 #4
Gos Søndag - I morgen ...
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
22. september 2018 - 17:44 #5
Gos = God ....
Avatar billede eurositi Ekspert
23. september 2018 - 13:51 #6
Lige en opfølgning...

Der var tilfældigvis en længere artikel i Weekendavisen i denne uge om Dansk Folkepartis forhold til Danmarks Radio set i lyset af regeringens nye spareplan, som i det store hele er blevet dikteret af Dansk Folkeparti.

Her understreger partiets kulturpolitiske mandater, Alex Ahrendtsen og Poul Martinus, at de faktisk ikke længere opfater DR som venstreorienteret. At de alligevel svang spareøksen handlede angiveligt mest om, at de finder DR for "københavneragtig" og "ufolkelig". De går så vidt som til at sige, at hvis DR havde sørget for at blive forankret med institutioner rundt om i hele landet i stedet for at "isolere sig i den elitære DR Byen ude på Amager", havde de muligvis slet ikke villet spare på DRs budget.

DR-journalisten Adrian Hughes medvirker også i artiklen, og han beskriver mere DR som værende domineret af bestemte samfundssegmenter (jævnfør Minerva-modellens fire farvesegmenter, som i nogle gange stadig bruges i sociologiske studier). Så DR kan ikke betegnes som specielt venstreorienteret. Men lige netop repræsentationen af segmentet, som typisk stemmer på DF, er stort set ikke-eksisterende i hverken DR eller det danske medielandskab som helhed.

Hvis dette skal tages for pålydende, må man tro, at nutidens borgerlige politikere (f.eks. Søren Espersen, der bl.a. er kendt som en ihærdig forsvarer af Israel og derfor ikke bryder sig om, at Israel omtales som "besættelsesmagt") kun hiver anklagerne om "ræverøde journalister" op af mølposen for at drille, eller når de er blevet sure over et bestemt program på DR.

TV2 og andre reklamefinansierede medier omtales nok primært som "blå", netop fordi de er reklamefinansierede og derfor har meget mere forbrugs- og underholdningsstof på programfladen - Og fordi det i sin tid var den borgerlige regerings projekt at skabe en konkurrent til DR.
Men journalisterne på TV2 er efter alt at dømme ikke politisk anderledes orienteret end journalisterne på DR. Næsten alle TV2s redaktioner er da også flyttet fra Odense til København i de senere år, og jobmæssigt hopper mange af dem jo også rundt mellem kanalerne.
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
23. september 2018 - 14:03 #7
Tak. + God Søndag - eurositi
Avatar billede prox1 Forsker
27. september 2018 - 22:28 #8
@ eurositi
'Vores' helt egen McArthy skal da nævnes:
Erhard Jacobsen -Fatter til Mimi Jacobsen.
Erhard stod for en folkelig protest gruppering, der kaldte sig selv 'Aktive lyttere'.
De var dels småtossede, og dels meget mørkeblå.
Tosserierne kunne ses i, at Erhard selv kunne sætte sig for at optælle hvor mange gange der blev sagt 'sgu' i en ungdomsudsendelse, og mange andre absurde aktiviteter fandt sted under 'Aktive lyttere's parasol.
Primært modstand mod nytænkning og eksperimental teater. Netop DR drama, var kolossalt udskældt, og specielt ugleset, at Aktive lyttere, som absolut ikke ville have debat-skabende teater, men ønskede hyggelig og tandløs ligegyldighed. Giro 413 over hele sendefladen, var den skjulte dagsorden...
Erhard var oprindelig SOC, men kuppede regeringen under olie-krisen, og kom til at være en del af det såkaldte 'jordskrædsvalg' hvor både Erhards Centrumsdemokrater og Glistrups Fremskridssparti, væltede ind på borgen.
Erhard vedblev at være rabiat DR kritiker til sin død.
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
28. september 2018 - 13:19 #9
Tak prox1 ***
Avatar billede acore Ekspert
28. september 2018 - 17:33 #10
Kan godt lide eurositi’s seriøse svar, og tror det er en smutter, når der står, at McCarthy var præsident. Han var vist “kun” senator.
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
28. september 2018 - 17:38 #11
Jo - Senator Joe McCarthy ...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester